Foto: Henning Bagger / Scanpix (Arkivfoto)

Storsejr til Fortunas damer mod Varde

Fortuna Hjørring tæskede Varde 8-0, da damerne spillede på hjemmebane i 3F Ligaen.

Hele otte scoringer blev det til, da Fortuna Hjørring tog imod Varde lørdag eftermiddag.

Det er samtidig kvindeholdets ottende sejr i streg i 3F Ligaen, hvor de er ubesejrede og har sat sig markant på toppen.

Første scoring kom allerede efter to minutter, hvor Caroline Møller kaster sig frem og får bolden prikket i mål efter stor tumult i feltet. 

Og der skulle ikke gå længe, før det kun 18-årige talent igen kom på måltavlen. Seks minutter senere står hun fri til et indlæg, hvor hun header bolden direkte ind i målet.

Hjørrings damer fortsætter dominansen gennem hele første halvleg og kan gå til pause på en 4-0 føring, hvor bolden stort set kun har været på Vardes banehalvdel.

Anden halvleg foregår uændret, og Karoline Smidt Nielsen bliver dagens topscorer, efter hun sparker sig til et hattrick.

Næste gang, damerne fra Fortuna skal i kamp, er ude mod KoldingQ den 27. oktober klokken 19.00

Du kan se hele Fortuna Hjørrings kamp mod Varde her: