Vendsyssel FF holder fast i førstepladsen trods pointtab

Onsdag aften spillede Vendsyssel FF uafgjort 1-1 mod Nykøbing FC.

For tredje kamp i træk måtte Vendsyssel FF onsdag aften slå sig til tåls med et uafgjort resultat i Nordic Bet Ligaen. Modstanderen, Nykøbing FC, kunne på hjemmebane sikre sig 1-1 mod divisionens tophold.

Kampen startede uden de store chancer til nogle af holdene. Først cirka en halv time inde i opgøret lykkedes det hjemmeholdet at skabe spænding foran Vendsyssel-målet. Men ét forsøg var også nok - Joachim Wagner bragte efter 24 minutter Nykøbing FC foran 1-0. 

Bedre gik det for Vendsyssel FF efter pausen. I angrebet blev det til flere farlige situationer, og havde nordjyderne været lidt skarpere, var det også blevet til mere end det ene mål.

Med en halv time igen tog Moses Opondo chancen fra distancen, og med lidt hjælp til at rette skuddet bragte han balance i regnskabet med en scoring til 1-1.

Selv om Vendsyssel FF gjorde sit  for at presse Nykøbing FC resten af kampen, blev det ikke til flere mål. Vendsyssel FF holder dog fast i førstepladsen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland