Vendsyssel FF køber Skive IK profil

Fodboldklubben, der har base i Hjørring, har netop købt midtbanespilleren Mikkel Frankoch af Skive IK, som per dags dato skifter klub.

21-årige Mikkel Frankoch har netop sikret sig en gevaldig forfremmelse, der han per dags dato sender ham til Vendsyssel FF. Det skriver fodboldklubben i en pressemeddelelse. Her fortæller spilleren selv nærmere om skiftet. 

- Efter samtaler med cheftræner Erik Rasmussen og assistenttræner Jens Berthel Askou blev jeg hurtig overbevist om, at Vendsyssel FF er det næste rigtige skridt i min karriere. Jeg har været rigtig flad for min tid i Skive IF, men jeg ser Vendsyssel IF som et skridt op, og jeg glæder mig til at kunne udvikle mig yderligere i Vendsyssels professionelle trænings- og udviklingsmiljø, siger Mikkel Frankoch. 

Frankoch har tidligere spillet i ungdomsafdelingen hos FC Midtjylland, inden han skiftede til Skive, der ligesom Vendssyssel FF spiller i 1. division. Her har han været på banen 45 gange. Og hos Vendsyssel ser man også frem til at sætte spilleren på banen. Det fortæller administrerende direktør, Mogens Krogh. 

- Mikkel har fået en rigtig god fodboldopdragelse i FC Midtjylland, og vi har fulgt ham tæt det seneste halve år, hvor han har gennemgået en eksplosiv udvikling og været en profil på Skives hold. Vi forventer, at han vil sig endnu mere i vores fuldtids-setup. Samtidig kommer Mikkel fra dag ét med en enorm ærgerrighed og træningsiver, som er med til at forstærke vores træningskultur yderligere, siger Mogens Krogh. 

Mikkel Frankochs nye kontrakt med Vendsyssel løber indtil den 30/6-2017. Vendsyssel FF har for nyligt gjort plads til den nye midtbanespiller, da de har sendt Bjarke Jacobsen til AC Horsens før det planlagte tidspunkt. 


Seneste nyt

fra Nordjylland