Flittige indbrudstyve på rov i nordjyske hjem

På 24 timer har der været indbrud i Brønderslev, Vadum, Vodskov og Hjallerup.

Det er formentlig nogle spilleglade indbrudstyve, der har været på spil i tidsrummet mellem mandag morgen og tirsdag morgen. I hvert fald er to nordjyske hjem blevet en PlayStation 4 fattigere.

Udover spillekonsollen savner en villaejer på Liljevej i Vodskov også smykker, kontanter, softguns og flere ure, efter ukendte indbrudstyve brød ind gennem et badeværelsesvindue med hjælp fra en skruetrækker mellem klokken 8.45 og 21.20.

I Hjallerup var det et koben, der blev taget i brug. Her blev der begået indbrud mandag mellem klokken 14 og 23.15 i et hus på Benediktevej, og tyvene slap afsted med smykker, en bærbar ASUS-computer, en ældre mobiltelefon af mærket Sony samt sølvtøj.

I Brønderslev var den også gal. På Griegsvej var der ubudne gæster mandag mellem klokken 18.20 og 20.40. Ligesom ved indbruddet i Hjallerup var det et koben, der blev brugt til at tvinge sig vej gennem et vindue. Tyvene er formentlig både velduftende og med på accessories-fronten. I hvert fald stjal de både parfume, en guldring, en halskæde, en taske og kontanter.

Natten til tirsdag mellem klokken et og klokken fem blev et værelses-vindue åbnet op i en villa på Taksvej i Vadum. Også her blev en PlayStation 4 stjålet, ligesom et fladskærms-TV fra Sony fik nye ejere.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra folk, der har set noget mistænkeligt, eller som er blevet tilbudt hælervarer. De kan kontaktes på 114. 


Indbrudsbølge i Nordjylland

def_thumb,50_percent

play 49 indbrud i november: Tyve igen på spil i Hjørring

Retten i Aalborg

play Tyve i fælden: Tre sigtede for sommerhustyverier i Grønhøj

010617 Indbrud indbrudstyv

2 af 3 fængslet: To indbrudstyve fanget med lager af tyvekoster - en på fri fod

def_thumb,50_percent

play 81 indbrud på en uge: Indbrudsbølge skyller over Nordjylland - igen

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland