37-årig mand mistede herredømmet: Bil rullede rundt og endte i buskads

Bilisten blev efterfølgende kørt til sygehuset i Aalborg. Ifølge politiet var føreren tilskadekommet efter færdselsuheldet, men ikke i livsfare.

Søndag aften skete der et færdselsuheld ved Tranum nordvest for Brovst.

Uheldet skete på Dybdalsvej omkring klokken 21.16, hvor Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen.

- En bilist kørte mod øst ad Dybdalsvej og mistede herredømmet over sin bil, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Politiet forklarer, at bilen herefter rullede rundt, formentlig to gange, før den endte i buskadset.


Føreren af bilen var ifølge politiet en 37-årig mand fra lokalområdet, som efterfølgende blev kørt til sygehuset i Aalborg.

- Der var mistanke om, at han var påvirket, så derfor tog man en blodprøve af ham, oplyser politiet.

Bilisten var tilskadekommet efter færdselsuheldet, men ikke i livsfare, oplyser Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland