Bjergs Valg TV hitter

Én gang om ugen laver spidskandidaten for de Nye Borgerlige i Jammerbugt Kommune, John Bjerg, sin helt egen udsendelse. Flere tusinde seere kigger med.

Bjergs Valg TV kører hver søndag klokken 16. Den 53-årige murer og spidskandidat for de Nye Borgerlige, John Bjerg, lægger en hjemmelavet video op på sin Facebookside, hvor han i utvetydige vendinger melder ud, hvad han mener.

- Det har jo vist sig, at rigtig mange kigger med. Det er jeg glad for og noget overrasket over. Det er jo nok fordi, jeg er en original, må jeg nok indrømme, og så holder jeg jo også fast i min dialekt, siger John Bjerg.

Mellem 3.000 og 9.000 seere følger med, når der søndag efter søndag kommer seneste nyt på Bjergs Valg TV. Til sammenligning så kigger mellem 4.000 og 14.000 seere med, når TV2 Nord Salto går i luften med sine valgdebatter.

Det her er John Bjergs mærkesager: Stop for muslimsk indvandring. Stop for integration. Luk jobcentrene. Hjemmelavet mad til de ældre på plejehjemmene. Forenkling af papirvældet. Flere plejehjem. Ordentlig behandling af svage borgere.


Seneste nyt

fra Nordjylland