Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bomtrawler pløjer sten- og koralrev op ved Thorup Strand

De hollandske bomtrawlere trækker tunge jernredskaber hurtigt hen over havbunden i jagten på fisk uden hensyntagen til ynglesteder. Fiskere ved Thorup Strand er bekymrede over udviklingen. Fiskeriministeren siger, han vil kæmpe for, at det bliver forbudt i EU.

De udskældte hollandske bomtrawlere har nu taget nye metoder i brug. Det har fiskere fra Thorup Strand de seneste uger opdaget.

De hollandske fiskere bruger nu kædemåtter - en form for fiskenet af jernkæder - der smadrer både sten og koralrev for at fiske. Det er ødelæggende for fiskerne i Thorup Strand - og de kommende generationer.

- Det lukker jo fiskeriet her, og de slår ligeså meget yngel og andet ihjel, når de kører langt nede i havbunden, siger fisker Tonny Kristensen.

Rovfiskeri

Tidligere har de hollandske bomtrawlere været udskældte særligt for deres kæder, der ødelægger sandbunden og forholdene for fladfiskene. Men med kædemåtterne er det ikke bare sandbund, men stenbund, korallerr og tangskove, der ødelægges - selv på stærkt kuperede stenrev. Det er se steder, hvor torsk lever.

- Det er fuldstændig uhørt, at man behandler et naturområde på den måde. Det er ren destruktion. Det, at vi har stenrev, er en forudsætning for, at der er fisk i hele havområdet, fordi det er fiskenes skjulested, fortæller Thomas Højrup, formand for kystfiskerlauget i Thorup Strand.

- Er der nogen, der er så ansvarsløse, at de går ind og plukker de sidste steder, hvor fiskene kan skjule sig? Det har intet med fiskerifaglighed at gøre, men alt med rovfiskeri at gøre, tilføjer han.

Kæmper for EU-forbud

Kystfiskerlauget har 1. december holdt møde med blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet og Fiskeristyrelsen, hvor de har gjort opmærksom på problemet. I et skriftligt svar til TV2 Nord skriver Miljø- og Fødevareministeriet at de vil gøre følgende:

DET SKRIVER MINISTERIET

Hvad vil ministeriet gøre nu for at dæmme op for de hollandske fiskeres nye fremgangsmåde med kædemåtter? 


Kædemåtter er desværre efter gældende EU-regler et lovligt redskab, hvilket begrænser vores muligheder for at gøre noget mod det i Danmark.

I første omgang vil der blive indledt en dialog med hollandske og belgiske myndigheder om bomtrawlerne, særligt med hensyn til bomtrawlernes brug af kædemåtter. På den lange bane vil der blive arbejdet for et EU-forbud mod kædemåtter, men vi håber naturligvis, at det her og nu er muligt at finde en god løsning med hollænderne og belgierne med henblik på den aktuelle situation. Hollænderne har tidligere vist samarbejdsvilje i forhold til kontrollen af bomtrawlsfiskeriet.  

Bomtrawlsfiskeriet har været på den politiske dagsorden længe, hvor fokus særligt har været på at intensivere kontrollen. Det har vi gjort og der vil i den kommende periode også være øget fokus på kontrolindsatsen. Det har længe været et ønske fra det danske fiskerierhverv, at der bliver indført fleksible kontrolpunkter til søs, som skal være med til at sikre, at fangster bliver afskrevet korrekt. Vi er nået langt med arbejdet, og reglerne om kontrolpunkter forventes at blive vedtaget og implementeret 1. juli 2021.  


Miljø- og Fødevareministeriets svar til TV2 Nord. 

Hollænderne efterlod ingen fisk

Tonny Kristensen opdagede den hollandske båd første gang den 27. november. Midt om natten sejlede han ud for at trække sit torskegarn ind. Og dér var den hollandske bomtrawler i nærheden i gang med at fiske med kædemåtter.

- Der lå han og kørte over det høje stenrev med koraller kædemåtte. De fanger jo nok godt med fisk, men det slår lige så meget ihjel, fortæller Tonny Kristensen.

Dagen efter hollændernes besøg i Thorup Strand forsøgte Tonny Kristensen at sætte sit garn samme sted - men der var som forventet ingen fisk.

Fiskeriminister: - Vi vil det til livs

Fredag aften siger Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) til TV2, at det er regeringens klare ønske at komme bomtrawlerne til livs. 

- Kædemåtterne ødelægger bunden. Derfor vil vi gerne, at det skal forbydes inden for EU, men det tager jo altså noget tid, siger Rasmus Prehn, der er ny minister for fiskeriområdet.

- Jeg har kun været på posten i 14 dage, men jeg tager handsken op og kæmper videre

TV2 Nord: Hvad skal danske fiskere stille op, mens de venter på et forbud?

- Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan og er klar over situationens alvor. Det er vores klare politiske ambition at komme det her til livs, lyder det fra fiskeriminister Rasmus Prehn. 

Hør hele svaret fra Rasmus Prehn her:


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”