Far og datter løber for fred

Blokhus og omegn fik i dag kort besøg af en gruppe løbere, hvis budskab er mere aktuelt end nogensinde.

Mellem Aabybro og Blokhus løb en mand fredag eftermiddag med en fakkel i vejsiden. Han deltager ikke i OL, men løber for fred. Peacerun.org står der på hans T-shirt.

Manden er fra Serbien og løber for fred sammen med cirka 20 andre fra forskellige lande. 

Et par kilometer fremme blev faklen overdraget til næste løber. Det er Tomas og Iris Engelbrechtsen - far og datter, der også løber med.

- Vores budskab er meget enkelt, men desværre mere aktuelt end nogensinde, siger de to med tanke på terrorangrebet i Nice i Frankrig. 

Det danske løb slutter i Hirtshals men fortsætter i Norge.


Seneste nyt

fra Nordjylland