Fiskere fra Gjøl sætter 6000 små ål ud i Limfjorden.
Fritidsfiskere på Gjøl satte i dag 6000 ål ud i Limfjorden for at hjælpe lidt på den bestand, der gennem mange år har været på tilbagegang.
Stegte ål eller måske en røget en af slagsen. Den salgs havner jævnligt på bordet hos fritidsfiskerne fra Gjøl, som ofte tager på fjorden for at fange ål.
Men bestanden af de lange, slanke fisk er på tilbagegang og har været det længe. I dag er der kun omkring ti procent af den bestand, der var i 1970'erne. Og derfor har Gjøl-fiskene besluttet sig for at forsøge at gøre en lille forskel.
Tirsdag sejlede tre mand fra Gjøl Fisker- og Bådelaug en tur på Limfjorden i selskab med 6000 små ål, som skulle have en nyt hjem i fjorden. Ålene er oprindelig kommet fra sydeuropa som småyngel og har vokset sig lidt større i et opdræt i Danmark. Nu bliver Limfjorden deres nye hjem.
- Vi sætter dem ud over et stort areal, så de har god plads til at vokse sig større, og så finder vi steder, hvor der er masser af ålegræs, dels så de kan gemme sig og være i sikkerhed og dels fordi der er masser af føde til dem de steder, forklarer Ole Hermansen, der er fritidsfisker og formand fo Gjøl Fisker- og Bådelaug.
Ål kan ikke yngle i Danmark, men skal på en lang rejse til Sargasssohavet i Atlanterhavet for at yngle. Derefter venter der de små ålelarver en farefuld rejse tilbage til de europæiske farvande. Ved at sætte små ål ud i Danmark forventer man, at en betydelig del af dem vil overleve og vokse sig store, men Gjølfiskerne tror ikke nødvendigvis på, at deres 6000 ål kommer til at formere sig.
- Den generelle opfattelse er, at der nok nærmest ikke er nogen af de her ål, der vil nå så langt, at de udvandrer til Sargassohavet og yngler, så vi gør primært det her for at hjælpe den lokale bestand, så vi også kan blive ved med at fange ål her, siger Ole Hermansen.
Vi gør det primært for at hjælpe den lokale bestand, så vi også kan blive ved med at fange ål her.
- Ole Hermansen
Ifølge Niels Madsen, som er professor i marinebiologi ved Aalborg Universitet, er 6000 små ål kun en dråbe i havet, men han mener alligevel, at det er en rigtig god idé, at man gør alt hvad man kan for at hjælpe ålene lidt på vej.
- Generelt kan man jo sige, at det er godt at så, før man høster. Og så er det positivt med forvaltningsplaner på europæisk plan, hvor man får flyttet noget af åleynglen fra sydeuropa og længere nordpå, hvor man giver dem bedre betingelser for at overleve. Der kommer nok ikke flere ål i havet af det, men dem der er, får meget bedre chancer for at overleve på dem her måde, siger Niels Madsen.
Man ved ikke præcis, hvorfor ålebestanden er gået så drastisk ned. Man mener, at det kan være en kobination af overfiskeri, ændringer i ålenes levesteder, og de strømme, der skal føre dem til og fra ynglepladserne, samt muligvis parasitter og sygdomme, der har været med til at gøre ålen så truet, som den er i dag.
Der forskes intensivt i ålens udbredelse og hvordan man kan redde bestanden. Blandt andet er DTU Aqua i gang med et forskningsprojekt i Hirtshals, hvor man forsøger at få ål til at yngle i fangenskab. Det er en hård nød at knække, idet man godt kan få klækket åleyngel, men man ved endnu ikke, hvordan man får ålene til at overleve fra larvestadiet til små glasål. Knækker man dem kode, kan ålene have en lysere fremtid, og indtil da, kan små bidrag som Gjølfiskernes måske gøre en lille forskel for ålen.
I hvert fald har 6000 ål fået et nyt hjem i løbet af halvanden times sejlads på Limfjorden. Samtidig blev der sat 6000 ål ud i Nørresundby, og i alt bliver der på landsplan sat 1,1 million små ål ud i Danmark i år.
Nu skal ålene så bare have lov at leve livet de næste 7-8 år, inden de er blevet så store, at Gjøl-fiskerne igen regner med at se noget til dem.
- Når jeg så er 81-82 år, så må jeg ud og se, om jeg kan fange noget af dem, siger Ole Hermansen.
