Gutterne på kutterne: Nikolaj har skaffet sig sin tredje kutter på et år
En af gutterne fra kutterne må nu sige farvel til Thorup Strand. Den kutter han havde sank og den nye er for stor til at blive slæbt op på stranden i Thorup.
Nikolaj Bjerre, der er kendt fra programmet "Gutterne på kutterne" har netop købt sin fjerde kutter - den tredje på blot et år.
Der er fart i kutterhandlerne for fisker Nikolaj Bjerre, der er en af gutterne fra kutterne. Han er lige nu ved at klargøre sin nye fiskekutter Rosa Sofia.
Det er den fjerde kutter Nikolaj Bjerre er kaptajn på.
Den første båd, som brændte der, det var jeg meget, meget, meget ked af. Det tog hård.
Nikolaj Bjerre
- Jeg har jo valgt at købe en kutter mere, fordi jeg vil fiske, fortæller Nikolaj Bjerre, mens han viser rundt på Rosa Sofia.
Den første kutter, Nikolaj Bjerre ejede, blev brændt af af den pyroman, der tilbage i 2016 hærgerede i området omkring Fjerritslev.
- Den første båd, som brændte der, det var jeg meget, meget, meget ked af. Det tog hårdt, fortæller Nikolaj Bjerre.
Efter branden købte han en ny, som han hurtigt solgte igen. Derefter købte han kutteren Rigmor Kirstine. I december sidste år slog den dog læk og sank til havets bund.
- Der var hurtigt folk henne ved os, så vi kom afsted inden den væltede. Men det er bare ud og op på hesten og videre. Vi siger ikke tredje gang er lykkens gang, vi siger fjerde gang, fortæller Nikolaj Bjerre.
Nu har den stædige fisker fra Thorupstrand så købt sin fjerde kutter. Rosa Sofia er dog for stor til at kunne gå op på stranden i Thorupstrand, så nu må han skifte hjemmebane. Fremover kommer Nikolaj Bjerre til at sejle ud fra Hanstholm.
- Jeg håber da stadig, at vi kan snakke sammen og være venner, det er jo ikke, fordi vi er uvenner. Der var bare ikke flere muligheder, fortæller Nikolaj Bjerre.
Nikolaj Bjerre regner med, at Rosa Sofia er klargjort og klar til fiskeri om en måneds tid.