Foto: Hedegaard
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Invaliderende sygdom bag åbningen af papirmuseet i Blokhus

Bit Vejle har siden hun var lille været inspireret af H.C. Andersens historier og fantasiverden, og hun fik forenet historier med papirklip. Men i 2016 satte sygdom næsten en stopper for kunsten.

Se ’Bit og det levende papirklip’ nederst i denne artikel eller gratis på TV 2 Play.

Saksen er Bit Vejles eneste værktøj og papiret hendes lærred. 

Faktisk er det hendes mors saks, som hun snuppede fra hende, da hun var 16 år gammel. 

Hun tog den efter at have været på besøg i Tivoli. 

Her så hun en mand, der sad og klippede. Det var ikke gækkebreve, og det var ikke julepynt, men et lille kunstværk i papir.

- Der blev jeg så fascineret, at jeg gik lige hjem og tog den broderisaks fra min mor, og siden har jeg ikke lagt den fra mig, fortæller hun.

Dermed blev hun psaligraf, kunstnerisk papirklipper, og har taget det til et niveau, hvor hun i 2018 lykkedes med at åbne Museum for papirkunst i Blokhus. 

Her udstiller hun værker fra både ind og udland, herunder også sine egne kunstværker, hvoraf det største begyndte med en henvendelse fra Norge.

Foto: Hedegaard

Klipper en symfoni i papir

Bit Bejle klipper altid sine kunstværker, mens hun lytter til musik. 

For nogle år tilbage fik hun en henvendelse fra den Norske kammermusikforening. De havde 10-års jubilæum og ville høre, om hun kunne klippe Shostakovich’ 1. piano trio opus 8.

- Jeg sagde ja, men jeg vidste egentligt ikke, hvordan jeg skulle knække den opgave. Så jeg gik i gang med omhyggelig research og lyttede til musikken i to måneder. Jeg studerede partiturer og læste alt, hvad jeg kunne skaffe om Shostakovich, siger hun.

I processen opdagede Bit Vejle, hvor meget musik også har med matematik at gøre. 

Derfor fandt hun ud af, at hun ville vide, hvordan det skulle klippes, når hun havde gennemskuet, hvordan musikken var bygget op.

Så hvis en almindelig person har for 100 kr. energi hele dagen, så har jeg på det værste kun for 5 øre energi

Bit Bejle

Der åbenbarede sig to forskellige temaer i musikken, som Bit Vejle kunne bruge til at formgive sit værk. 

Selvom det gav klarhed, så tog det et helt år at blive færdig. 

Foto: Hedegaard

Sygdom satte næsten en stopper for kunsten

I 2016 blev Bit Vejle alvorligt syg. Så syg, at hun fik at vide af neurologen, at hun ikke kunne vende tilbage til sit arbejde med papirkunst. 

Der gik nogle år, hvor hun ikke kunne noget som helst. Efter to år fik hun diagnosen ME, der giver kronisk udmattelse.

- Det er vanskeligt for folk at forstå, hvor invaliderende den her sygdom er. Det kan måske beskrives som en mobiltelefon, der simpelt hen ikke lader op. Jeg har overhovedet ingen kræfter, siger hun.

Derfor skal Bit Vejle passe på sig selv, for eller kan hun ende med at ligge i sengen i flere dage i træk. Hun kan få spasmer og miste stemmen og slet ikke være i stand til at rejse sig.

Besøg fra Norge satte gang i udstillingerne

En dag fik Bit Vejle besøg at en tidligere kollega fra NRK, Norges svar på DR. Denne kollega opdagede Bits mange værker i papir og fik kontaktet kunstindustrimuseet. 

Det førte til en udstillingsturné i først norden og sidenhen flere steder rundt i resten af verden. Og det gik rigtigt godt, der hvor papirkunsten blev udstillet.

- På den måde opdagede jeg, at der fandtes ikke noget museum for papirkunst ude i den store verden. Så derfor tænkte jeg, den snupper vi her i Danmark, hvor vi viser papirkunst i verdensklasse, siger hun.

Sygdommen er blevet en fast følgesvend og betyder, at hun mister energien hurtig. Derfor er hun også nødt til at gå hjem fra papirmuseet senest kl. 12.00. 

Men på trods af de mange udfordringer ME fører med sig, så har det også ført noget godt med sig. 

Foto: Hedegaard

- Selvfølgeligt havde det været dejligt at være sluppet for den her invaliderende sygdom, men hvis jeg ikke havde fået den, så var mine papirklip aldrig kommet ud i verden, og museet for papirkunst havde heller ikke været i blokhus. Det er helt sikkert, slutter hun

Se afsnit 1 af 'Bit og det levende papirklip' herunder. 


Niels Lynggaard Sørensen og Ole Poulsen har selv hver deres tejner, som de lægger ud tre dage før, de skal hentes ind. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Fiskere kalder det dyrplageri: - Fjorden er tæppebombet med bøjer

Fra søndag er det igen tilladt at lande hummere, men der har ligget adskillige fælder i fjorden i august.

Nu kan du igen få friskfangede hummere på dit middagsbord. For fra søndag må man igen lande hummere.

Men da fritidsfiskerne Ole Poulsen og Niels Lynggaard Sørensen sejlede ud på Limfjorden torsdag stak den ene bøje efter den anden allerede op fra den næsten flade fjord for at markere, at der var tejner til at fange hummere nogle meter under.

- Det er jo næsten en hel jungle af bøjer. De steder, hvor der er stenrev i fjorden, er der tæppebombet med bøjer, siger Ole Poulsen.

I juli og august er hummerne fredede, men gennem hele august har man kunnet finde hummertejner i fjorden.

Se her, hvordan hummertejnerne virker:

- Jeg har set, at man satte dem 12. august, og de må først ilandbringes første september. Det er 19 dage. Og så kan der jo ske det, at den første september blæser det i 5-6 dage, så man ikke kan komme ud. Det er i min optik dyrplageri, at de skal sidde der så lang tid, siger Ole Poulsen.

Og det er faktisk ikke ulovligt at sætte tejnerne ud og dermed fange hummerne, så længe man ikke henter hummerne ind.

- Det er helt grotesk. De får jo ingen mad, og de begynder at spise hinanden, siger Ole Poulsen.

Se indslaget her:

Der er opbakning at hente hos socialdemokratiets fiskeriordfører, Bjarne Laustsen. Han synes heller ikke, at reglerne giver meget mening.

- Det er fuldstændig tudetosset. Det er det, for det er jo ganske uhensigtsmæssigt, at man begynder at sætte tejnerne ud, før man kan begynde at lande hummerne. Og derfor er det jo et spørgsmål om dyrevelfærd. Vi kan jo ikke have hummerne til at sidde dernede i dagevis eller ugevis, før de kan landes, siger Bjarne Laustsen.

Handler om at få de gode pladser

De to fritidsfiskere har selv en tommelfingerregel om maksimalt at lade tejnerne ligge i tre dage.

- Grådighed kender jo ingen grænse. Jeg tænker, at folk burde opføre sig ordentligt, men de er jo bange for, at de ikke får en ordentlig plads, siger Niels Lynggaard Sørensen, der foruden fritidsfisker også er biolog.

Ifølge de to er der på andre områder regler, der beskytter dyrene bedre. De nævner for eksempel ål, som ikke var fredet, men det var ikke tilladt at bruge redskaberne, som man fangede ålene med.

- Vi arbejder på at få lavet reglen sådan, at du først må sætte tejner ud første september.

Og der er håb forude for en lovændring.

- Vi er på vej med en ny hummerbekendtgørelse, hvor der bliver sammenhæng imellem, når fredningsperioden ophører. Så kan man begynde at sætte tejnerne ud der - og ikke før, siger Bjarne Laustsen.

I følge fiskeriordføreren er bekendtgørelsen allerede sat i søen, og når politikerne har godkendt den, kan den sendes til høring. Det forventes at ske indenfor den næste uges tid.

Målet er, at bekendtgørelsen skal være trådt i kraft til hummersæsonen næste år.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.