Simens Gamesa i Aalborg, der rummer cirka 2500 ansatte og over 50 forskellige nationaliteter er i dag blevet hædret med titlen som "Årets Arbejdsplads".

Det er 3F, der uddeler prisen, som de har gjort i mere end 30 år.

- Det er fantastisk, at vi hos Siemens Gamesa i Aalborg har vundet prisen som årets arbejdsplads. Vi er Nordjyllands største arbejdsplads med 2.500 ansatte og 51 nationaliteter. Vi har mange dygtige medarbejdere. Vi er meget stolte og taknemmelige over den pris, vi i dag har vundet, siger fabrikschef, Piet Zangenberg, Siemens Gamesa Aalborg.

Virksomheden giver plads til mange lærlinge, til uddannelse og der arbejdes med miljø, klima og udvidelser, det skriver 3F.

- Oven i det sætter i medarbejderne først. I rummer alle, og der er plads til mennesker, der har brug for særlige arbejdsvilkår eller hensyn. Desuden har I et stærkt sammenhold, nævnte Henning Overgaard, der er formand for 3F.

I alt blev omtrent 80 virksomheder indstillet i konkurrencen ved 3F.

- En forlængelse med Mathias er bestemt ikke noget, vi har taget for givet, for der har været og er stadig masser af interesse for ham, men vi ser hans tilsagn som et massivt statement om, at vi har store sportslige ambitioner og ønsker at beholde vores bedste spillere så længe som muligt, fastslår James Gow, der er sportsdirektør ved AaB.

Mathias Jørgensen kom til AaB for under et år siden, da han blev købt fri fra sin kontrakt med Esbjerg fB. Og siden da har det været en succes at have ham på holdet.

Han blev i sommeren udnævnt til anfører for AaB.

- Forlængelsen er også et udtryk for, at vi har et miljø, hvor en spiller som Mathias føler sig hjemme og ønsker at være en del af. Mathias er en excellent anfører og leder, der samtidig selv præsterer på et topniveau, og at han er parat til fortsat at fighte og levere for AaB og Aalborg, er et boost for hele klubben og vores selvforståelse, konstaterer James Gow.

Mathias Jørgensen glæder sig over at have tilføjet endnu et år til sin aftale:

- Da muligheden for en forlængelse opstod, var jeg ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville, og jeg er superglad og stolt over at kunne forlænge min aftale med AaB.

- Jeg har snart været her i et år, og det har været et fuldstændig fantastisk år for mig. Dengang tænkte jeg, at det var et ”match made in heaven”, og det synes jeg, at det har været lige siden. Jeg har det dejligt både på banen og uden for banen her i Aalborg. Jeg sætter pris på min hverdag i klubben og de personligheder, der omgiver mig, så jeg ser meget frem til endnu mere tid i AaB-trøjen, siger Mathias Jørgensen

Det kan være virkeligt kedeligt at vente på en bus, men i Hjørring kan ventetiden nu fordrives med et museumsbesøg.

- Så bliver det mere interessant at vente på bussen, for man undrer sig nok lidt over, hvad det er for nogle kvinder, der pludseligt står her, siger Jens-Christian Hansen, der formidlingschef hos Vendsyssel Historiske Museum.

Hjørring Kommune vil gerne give bustoppestederne noget lokalhistorisk identitet. Derfor har de bedt Vendsyssel Historiske Museum om at lave en udstilling ved bustoppestedet i Nørregade.

Museet har en udstilling med markante kvinder, og derfor var det nærliggende at trække den fortælling ud på gaden. De syv kvindelige aluminiumsfigurer er alle udstyret med QR-koder. Dem kan man scanne med sin telefon og på den måde læse mere om de historiske kvinder og få stillet sin nysgerrighed.

- Nu bringer vi det udenfor museets rammer. Kvinderne kommer ud i byrummet. Mange af dem har sat et aftryk på historien, men navnene er måske ved at være lidt glemt, siger Jens-Christian Hansen.

Fiskerkonen fik hjælp af Dronningen

En af kvinderne ved bustoppestedet er fiskerkonen Magrehte Gaadsbo, der blev født i 1828. Hun mistede både sin mand og en søn på havet.

I 1878 forliste to sejljoller ud for Lilleheden. Selvom strandfogeden straks red til Nørre Tornby, hvor han alarmerede redningsbåden, nåede redningsfolkene ikke frem i tide. Der var seks fiskere i jollerne, og de fem af dem druknede – heriblandt Thomas Pedersen Gaardbo, Margrethe Gaardbo mand. Først to år og ni måneder efter drev hans lig i land ved Uggerby.

De lokale fiskere havde i årevis forgæves forsøgt at få myndighederne til at oprette en redningsstation I Hirsthals. Margrethe samlede underskrifter ind blandt fiskerkonerne. Hun skrev et brev direkte til Dronning Louise, hvor hun forklarede den frygt konerne levede i, fordi de ingen redningsbåd havde. Der gjorde indtryk, og så fik Hirtshals sin redningsbåd. Den dag i dag er redningsbåden i Hirtshals opkaldt efter Magrehte Gaardbo.

- Det har reddet liv, og det gør det forsat, siger Jens-Christian Hansen

Mindesten for mænd - og en kvinde

I Hjørring er der kommet fokus på kvindernes indflydelse på lokalhistorien. I Sct. Knuds Kilde i Hjørring står der en række mindesten sat for historiske personerne. Alle sammen mænd. Men på kvindernes internationale kampdag 8. marts fik fotograf Kirstine Lund (1952-1948) som den første kvinde en sten i parken.

- Det er fantastisk, at man langt om længe også kan få en markering af, at der også er kvinder, der kan sætte gang i noget, sagde Karin Møller Larsen, der er formand for Soroptimist International Hjørring ved den lejlighed. Soroptimisterne er et internationalt netværk af erhvervskvinder, der har taget initiativet til at få en mindesten for en kvinde.

Ved samme anledning sagde kulturminister Jakob- Engel Schmidt (M), at han er parat til at afsætte op til 50 millioner kroner til at finansiere statuer af berømte danske kvinder. En undersøgelse, som Jyllands-Posten har lavet, viste at kun 31 uf af 321 statuer i de danske kommuner er af kvinder.

- Går man igennem København, er der jo flere statuer af fabeldyr og heste, end der er kvinder, sagde kulturministeren til DR.

Senere på året vil Vendsyssel Historiske Museum lave en byvandring med fokus på lokale historiske kvinder.

- De er meget meget spændende, også fordi man stadig kan se de aftryk, de har efterladt sig i byrummet, siger formidlingschefen.

'Kom bar du, kom bar du, kom bar du.'

Ja, de fleste danskere synger nok den velkendte linje inde i hovedet, når de læser den.

Normalt er det på færgeovergangene mellem Jylland og Sjælland, de fleste hører sangen, men nu kan det altså måske blive en realitet på overgangen fra Frederikshavn til Læsø.

Ny færge eller ej?

Diskussionerne om en ny færge til Læsø har stået på i årevis, og i juni 2023 var man i Færgeudvalget enige om specifikationerne til en ny færge. En investering på omkring 300 millioner kroner og den største investering nogensinde på Læsø.

Men måske skal kommunen slet ikke selv købe den nye færge alligevel. Den beslutning blev nemlig sat på pause i januar 2024, da der opstod en mulighed for, at en anden aktør kunne stå for færgedriften til og fra Læsø.

Siden blev der lavet et europæisk udbud i tæt samarbejde med Transportministeriet, og nu er fristen for at afgive bud overskredet.

Og der er altså kommet et bud, som er fra Molslinjen.

- Vi holdt møde med dem torsdag, hvor vi drøftede, hvad deres bud indeholder, og gennemgik det, så vi og de kunne få nogle uddybninger, forklarer borgmester på Læsø Tobias Birch Johansen (V).

- Derudover ville vi også have en fornemmelse af, om selskabet kun havde kommercielle interesser, og kun tænkte på at tjene penge. Det var dog slet ikke det, vi blev mødt af. Vi blev præsenteret for en serviceplan, der tænkte på både gæsterne og borgerne, tilføjer han.

Det skal der ske nu

Borgmesteren forklarer, at begge parter nu skal kigge tingene igennem og eventuelt holde flere møder. Efterfølgende skal færgeudvalget præsentere det hele for kommunalbestyrelsen, som skal kigge buddet igennem.

- Jeg håber virkelig og satser på, at alt er klar til en gang i februar, så vi kan præsentere det for kommunalbestyrelsen der. Så har vi nemlig februar og marts til at gå det igennem og sørge for, at det er 100 procent transparent, forklarer borgmesteren.

Borgmesteren er overbevist om, at det burde gå relativt hurtigt at få det på kommunalbestyrelsens møde.

- Derefter skal der tages en beslutning om, vi vil gøre det eller ej. Der er deadline i april, og derefter er det en lang proces, lyder det.

Skulle man ende med at vælge løsningen med Molslinjen, så tænker borgmesteren ikke, at det er urealistisk, at Molslinjen vil kunne komme i drift i 2027.

- Der kan ske mange ting, og man ved aldrig hvad der sker, men det er tidsplanen indtil videre, konstaterer borgmesteren.

Himmerland resort, Bramslev Bakker og Verdenskortet er blot nogle af Himmerlands mange turistattraktioner, som har godt fat i turisterne.

Men attraktionerne ønsker nu at få udbredt kendskabet til deres måske knap så synlige faciliteter for erhvervslivet.

Destination Himmerland har derfor samlet flere turistvirksomheder for at opstarte et forum, som skal udvikle og sætte fokus på brandingen af erhvervsturisme i området, så de mange mødefaciliteter og konferenceoplevelser, mange af turismevirksomhederne har, kan stå stærkere på markedet.

En af virksomhederne er Verdenskortet i Klejtrup. De mener, at mange af faciliteterne i Himmerland, såsom naturen, kommer til at spille en større rolle i fremtiden, når virksomheder skal holde møder og konferencer ude af huset.

- Vi håber selvfølgelig, at man får øjnene op for, at møder behøver ikke at foregå i et lokal med fire hvide vægge og et par vinduer, lyder det fra Britta Vestfal Pedersen, der er vicedirektør for Verdenskortet.

Mange oplevelser i Himmerland  

Ifølge destinationsdirektør ved Destination Himmerland Johanne Bugge, er erhvervsturisme en vigtig del af de erhvervsdrivendes økonomi, da møder og konferencer ikke er så sæsonbetonet.

- Erhvervsturisme er et vigtigt forretningsområde for mange af vores erhvervspartnere, og især i vores lavsæson, hvor man kan få en god indtægt på møder og konferencer, og de kommer oftes der, hvor der ikke er private turister, så det er en god måde at få omtjening på, at arbejde med erhvervsturisme, forklarer hun og uddyber:

- Det kan vi kan se på markedet er, at erhvervsturister efterspørger oplevelser, når de skal have deres medarbejdere og leder på møder eller konferencer. Og det har vi nogle rigtig gode bud på i Himmerland.