Lærer vil have SOME og fake news på skoleskemaet: - Jeg håber, børnene bliver digitalt myndige

76 klasser landet over fortæller i denne uge vilde historier i undervisningen - de skal lære at skelne mellem sandt og falsk.

For lærer Helle Nilsson fra Aabybro Skole skal de sociale medier ikke bare være noget, børnene møder i deres fritid.

Derfor har hun sat vilde løgnehistorier, sociale medier og fake news på skoleskemaet hos 4. klasserne på sin skole.

Det er en del af en landsdækkende temauge, som forlaget Alinea står bag. 

quote Hvis de kan læse ting på sociale medier kritisk , så har det været en succes.

Helle Nilsson

Helle Nilsson er ikke i tvivl om vigtigheden af at lære unge mennesker at navigere i en digital tidsalder. 

- Det er meget vigtigt børnene forstår det digitale liv, for det er i høj grad en del af de unges hverdag fra de står op om morgenen. De har adgang til sociale medier hele tiden, siger Helle Nilsson.

Et sjovt og vigtigt forløb

Helle Nilsson hørte om forløbet, som hun synes lød sjovt, og derfor endte hun med at tilmelde sin 4. klasse.  

- Det er vigtigt at undervisningen er sjov, for at børnene har det godt og kan lære noget, siger hun.

Men hun understreger samtidig alvoren i emnet.

- Det jeg håber på, er, at de her børn bliver digitalt myndige. Hvis de kan læse ting på sociale medier kritisk og bruge oplysninger konstruktivt, så har det været en succes for mig som lærer, siger Helle Nilsson.


Seneste nyt

fra Nordjylland