De 2700 hektar, som kommer til at udgøre Naturnationalpark Tranum, har været et af omdrejningspunkterne i det speciale, Rasmine Sørensen og Tenna Laursen skrev i foråret, da de afsluttede landinspektøruddannelsen på Aalborg Universitet.

- Da vi satte os for, at det var det, vi ville skrive om, så havde vi nok ikke forventet, at det ville være så betændt et emne, som vi har kunnet se, det er, siger Tenna Laursen.

Området ved Tranum er udpeget til en af Danmarks 15 naturnationalparker. Tre af områderne ligger i Nordjylland, og planerne om naturnationalparkerne - som skal bidrage til at øge biodiversiteten - har flere steder mødt modstand.

- Alle starter jo med at sige, at de gerne vil biodiversiteten, så det er ikke så meget der, samtalen ligger. Det er mere, hvordan man får lavet et projekt, som alle kan være med på, siger Rasmine Sørensen.

For at leve op til EU’s mål skal 30 procent af Danmarks natur beskyttes, og 10 procent skal være strengt beskyttet. Landinspektørerne har i deres speciale kortlagt, at de 15 naturnationalparker i alt kun bidrager med 0,6 procent strengt beskyttet natur.

- Så derfor er det nogle større arealer, der skal beskyttes, siger Tenna Laursen.

Ønsker ikke flere naturnationalparker

Biodiversitet har i de seneste år været et varmt emne på det naturpolitiske område, men Venstre bakker ikke op om etableringen af naturnationalparkerne, som et flertal i Folketinget vedtog i december 2020.

- Der er en stor udfordring med biodiversiteten i Danmark. Den er på tilbagegang, og det er ikke løst med naturnationalparkerne, siger folketingsmedlem Marie Bjerre (V).

Enhedslisten er med i aftalen omkring naturnationalparkerne, hvor Folketinget satte i alt 888 millioner kroner af til at forbedre biodiversiteten i årene fra 2021 til 2024.

Selvom naturnationalparkerne langt fra løser hele biodiversitetsudfordringen, så er partiet stadig fortaler for ideén.

- Det her handler jo ikke om, at vi skal have udlagt 10 procent af vores natur til naturnationalparker. Naturnationalparkerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at styrke biodiversiteten, men det handler også om, hvordan vi får skabt mere natur i det åbne land generelt, siger folketingsmedlem Peder Hvelplund (EL).

Enige om mål

Både Venstre og Enhedslisten er klar til med lovgivning at sikre bedre biodiversitet. Men de er ikke enige om, hvad der skal gøres.

- Vi kunne fra Venstres side godt tænke os, at der kom nogle bindende målsætninger i forhold til biodiversiten, så vi ikke kun tænker på klimaet, men også kigger på, hvad der forbedrer biodiversiteten. Vi skal ikke kigge på, hvor meget areal, der bliver taget ud, men på, hvor vi får mest biodiversitet, siger Marie Bjerre (V).

- I dag er omkring 62 procent af Danmarks areal under plov. Der bliver vi nødt til at se på, hvordan vi får taget nogle arealer ud af landbrugsproduktion, og så får det udlagt til drikkevandsbeskyttelse, til natur- og miljøbeskyttelse og til klimaløsninger og energiproduktion, siger Peder Hvelplund (EL).

De to landinspektører har da også erfaret, at der er mange interesser og holdninger i spil, når det handler om naturen.

- Der er virkelig mange forventninger til, hvad vi skal bruge vores arealer på, og lige pludselig løber vi altså tør for land. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi både kan have plads til natur, beholde skovproduktion og have landbrugsjord, vi kan dyrke, siger Rasmine Sørensen.