Naturnationalparker: Miljøminister besøgte Jammerbugts natur

- Jeg er meget interesseret i dialog om naturnationalparkerne, lød det fra Lea Wermelin, da hun sammen med lokale partifæller besøgte Store Vildmose mandag.

Det var i blæsevejr, miljøministeren fik fremvist Store Vildmose. Blæst er der også om Tranum Naturnationalpark, der ligesom Store Vildmose ligger i Jammerbugt Kommune. 

Planerne om at oprette en af 23 kommende naturnationalparker ved Tranum har har mødt modstand blandt lokale borgere, der frygter at miste deres adgang til naturen.

Dronefilm fra Tranum Klitplantage, som efter planen skal være en af de nye naturnationalparker.

Skal være plads til både natur og friluftsliv

Miljøministeren vil gerne i dialog med kritikerne af naturnationalparken.

Lea Wermelin blev vist rundt i Store Vildmose af partifæller fra Jammerbugt Kommune
Lea Wermelin blev vist rundt i Store Vildmose af partifæller fra Jammerbugt Kommune

- Der har været mange myter og spørgsmål om, hvad naturnationalparkerne er, og når man laver noget nyt, kan der være mange spørgsmål. Det er vigtigt for mig at sige, at der både skal være plads til den vilde natur og det friluftsliv og de naturoplevelser, de lokale gerne vil have, sagde miljøminister Lea Wermelin til TV2 Nord under besøget.

- Der er tusindvis af arter, der er i fare for at forsvinde, og det er det, naturnationalparkerne skal være med til at lave om på, begrundede miljøminsteren tiltaget med naturnationalparkerne, som man planlægger at anlægge rundt om i Danmark de næste tre år.


Seneste nyt

fra Nordjylland