Se videoen: Oplev Danmarks største campingvogn indefra

En ferielejlighed på hjul på 22 kvadratmeter med indbygget luksus som gulvvarme og stor bred dobbeltseng med elevation og topmadras kan anskaffes for 823.000 kroner.

 
 
Foto: Mogens Jørgensen

Det er en luksuslejlighed på hjul, sådan siger en stolt campingejer Ib Johannesen fra Aabybro Camping, der netop er vendt hjem fra Sverige. Med sig havde han en Imperial Hacienda 1000, så nu står Danmarks største campingvogn i Aabybro.

22 kvadratmeter beboelse er der i den 1160 centimeter lange vogn, som fylder godt op på parkeringspladsen foran Aabybro Camping.

Ib Johannesen viser gladeligt rundt i vognen, der har alt og mere til, hvis du vælger at køre på campingtur. Og skulle vejret ikke arte sig, er der både gulvvarme og centralvarme i den store vogn. Man kan slænge sig i en stor rund lædersofa, og længere nede i vognen er der et andet siddeareal.

Artiklen fortsætter under billedet...

For 823.000 kroner kan du få dene luksuslejlighed på hjul.
For 823.000 kroner kan du få dene luksuslejlighed på hjul.
Foto: Mogens Jørgensen

Man behøver ikke være bange for at gå sulten i seng, som forøvrigt er en kæmpestor dobbeltseng med elevation, i køkkenet er der både el, gas og rindende vand, og når man har spist sin morgenmad, kan man få et frisk bad i den store brusekabine.

Som noget nyt er toilettet indrettet med en såkaldt gasbrænder, der brænder det hele af, så man er fri for at tømme det selv.

Vises frem på messe

For for en kort stund bliver luksuscampingvognen snart kørt til Gigantium i Aalborg, hvor den fra fredag skal udstilles på den store Camping Aalborg-messe, som i år er rykket fra Aalborg Kongres- & Kulturcenter til større forhold i det østlige Aalborg. Den 11. udgave af messen er den største nogensinde.

Ved Gigantium er der mere plads til de 100 udstillere og til Danmarks største campingvogn, der bliver placeret udenfor indgangen til campingmessen som blikfang. Camping Aalborg-messen er åben fra fredag til og med søndag.

 
 
Foto: Mogens Jørgensen
 
 
Foto: Mogens Jørgensen
 
 
Foto: Mogens Jørgensen
 
 
Foto: Mogens Jørgensen
 
 
Foto: Mogens Jørgensen

Imperial Hacienda 1000 TDL

  • Totallængde: 1160 cm
  • Totalhøjde: 278 cm    
  • Totalbredde: 250 cm
  • Karroserilængde: 940 cm  
  • Indvendig karroserilængde: 940 cm
  • Indvendig højde: 196 cm
  • Indvendig bredde: 235 cm
  • Beboelsesareal: 22 m2
  • Sengemål: 225 x 198/169 cm   

 

Kilde: KABE

 


Seneste nyt

fra Nordjylland