Skolebørn fra Brovst gik med i march mod ensomhed

En ung mand med en mission fik mandag selskab af elever fra Brovst Skole. Formålet er at sætte fokus på kampen mod ensomhed.

550 elever fra Brovst Skole samt forældre og andre borgere fra Brovst tog mandag regnjakke og gode sko på for at følge Patrick Cakirli på hans "March mod  Ensomhed". Det er femte år i træk, at han gennemfører en march for at sætte fokus på emnet.

- Det er væsentligt at sætte fokus på ensomhed og trivsel, og vi så det her som en rigtig god anledning til at støtte et spændende projekt, siger skoleleder på Brovst Skole René Gregersen.

quote Jeg er taknemmelig for alle de mennesker, der er kommet ud for at følges med mig i dag. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre opbakning.

Patrick Cakirli

Del af undervisningen

Eleverne har arbejdet med ensomhed på det seneste, og skolen havde sendt en opfordring ud til alle i byen om at tage med på en lille del af Patrick Cakirlis march, der samlet set strækker sig over 1600 kilometer og begyndte 16. august. 

Patrick Cakirli glæder sig over opbakningen til sin march.

March mod Ensomhed

  • Marchen begyndte i 2017, hvor Patrick Cakirli tog initiativ til den første march for at håndtere sin egen ensomhed, og han har gennemført den en gang om årets siden da.
  • Årets tur begyndte 16. august og varer til og med 10. oktober. 
  • Turen er på i alt 1600 kilometer.
  • Patrick "må kun gå", når har har følgeskab af andre

- Det er over al forventning. Jeg er taknemmelig for alle de mennesker, der er kommet ud for at følges med mig i dag. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre opbakning, siger han.

Den sociale vandringsmand afslutter snart årets march, men han er på ingen måde ved at være træt.

- Benene har det fint. Jeg har det overraskende nemt her ude på landevejen. Mit mentale og fysiske helbred er i top, siger Patrick Cakirli.




Seneste nyt

fra Nordjylland