Stor utilfredshed med megasommerhuse i naturområde: - Det er en skændsel
Jørn Nielsen og flere andre lokale grundejere protesterer imod de store sommerhuse. De frygter, at det vil have konsekvenser for den beskyttede natur i området.
131 såkaldte megasommerhuse i naturområdet Munkens Klit syd for Løkken. Det er en af de kommunalplaner, der lige nu er i høring hos Jammerbugt Kommune med store protester til følge
Der er klar tale fra Jørn Nielsen, der er en af de grundejere der har gjort indsigelser til Jammerbugt Kommune, mod planen om at opføre 131 sommerhuse på op til 300 kvadratmeter:
- Det er en skændsel i forhold til vores flotte natur. Jeg vil kæmpe alt det, jeg kan, for at bevare vores område som det er, siger, siger Jørn Nielsen, sommerhusejer ved Munkens Klit.
- Jeg har ikke noget imod udvikling. Men politikerne siger, at man skal have det for enhver pris, og her mener jeg, naturen betaler.
Området er omkranset af fredet skov og Natura 2000-områder, og derfor frygter Jørn Nielsen også, at en øget turisme i området kan ødelægge naturen.
- Vi har nogle stier, hvor der i højsæsonen går 300 mennesker. Det kan vi så gange med faktor 10. Man kan kun forestille sig, hvordan det vil påvirke naturen, siger han.
At sige, at alle sommerhuse skal være ens, er det samme som at klippe efter en gryde på hovedet.
ens Christian Golding, Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune.
Grundejerforening samler underskrifter mod projektet
Jørgen Nielsen er ikke den eneste, der har sendt en indsigelse til Jammerbugt Kommune. Grundejerforeningen Munkens Klit Nord har samlet over 200 underskrifter mod projektet.
- Den støtte betyder rigtig meget. Den gør, at vi tror, at vi ser rigtigt på sagen, og kommunen tager fejl, siger Ove Steen Nielsen.
Ove Steen Nielsen er medlem af Grundejerforeningens bestyrelse, og han frygter, at nye store sommerhuse kan få konsekvenser på de allerede eksisterende sommerhuse i området.
- Det kan betyde, at vi, der har hus i området, flytter derfra, og andre ikke lejer husene.
- Hver sag skal ses individuelt
Hos Jammerbugt Kommune er man i gang med at gennemgå høringssvarene til Kommuneplanen. Selv om problematikken med Megasommerhuse ikke er ny for kommunen, så understreger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, at man er nødt til at kigge på hver sag individuelt.
- Om det er tale om sommerhuse på 50-80-100-200 m2. Det må vi diskutere med grundejerforeningerne. Men at sige, at alle sommerhuse skal være ens, er det samme som at klippe efter en gryde på hovedet, siger Jens Christian Golding (S), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune.
Sommerhusejer Jørn Nielsen ser ingen anden løsning, end at kommunen tager forslaget om megasommerhuse i Munkens Klit af bordet.
- Jeg tror, der bliver juridiske konsekvenser, siger han.