LIGE NU:

”Uheldig” narkosælger idømt fængselsstraf

En 29-årig mand skal ti måneder i fængsel efter at være blevet standset med 157 gram amfetamin i bilen.

En mand fra Brovst må ærgre sig godt og grundigt over, at han valgte at råbe op, da han så en gruppe mistænkelige personer, der lyste med lommelygter i en have på Faldborggade i Brovst mandag aften.

Det viste sig nemlig, at personerne med lommelygter var fra politiet, og de valgte at standse den 29-årige og ransage mandens bil, fordi de syntes, han så påvirket ud.

I bilen fandt politiet 157 gram amfetamin, en digital vægt og salgsposer. Fundet fik dem til efterfølgende at sætte kursen mod den 29-åriges lejlighed i Brovst, som også blev ransaget. I lejligheden var der endnu en digital vægt med amfetaminrester samt flere salgsposer.

Det fik straks politiet til at anholde manden, og tirsdag middag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, sigtet for overtrædelse af straffelovens §191, som omhandler grove narkotikaforbrydelser.

Manden er en gammel kending af politiet, og han er tidligere dømt for narkokriminalitet.

Tirsdag kan han så skrive endnu en dom på CV’et. Efter at have erkendt besiddelse af amfetamin, delvist med henblik på videresalg, fik han en dom på 10 måneders ubetinget fængsel.

- Det var effektivt i retten, siger Thomas Klingenberg, der er anklager ved Nordjyllands Politi, om den hurtige domsfældelse.

Manden fik desuden taget en blodprøve. Resultatet er først klar om et par uger, og viser blodprøven sig at være positiv – og at manden dermed kørte bilen i påvirket tilstand – kan der komme et retsligt efterspil.

Manden modtog dommen.

Tog

play Udspil: Slut med direkte tog mellem Frederikshavn og København

40_percent

play Baggårds-underholdning skaber fællesskab

vantage hanstholm havn

Ny fast forbindelse fra Færøerne putter Hanstholm på landkortet: - Det er en ny epoke

den russiske spion webdok teaser

Grøn forskning for milliarder kan være stjålet: Her er historien om den russiske spion i Aalborg

Tog

play Udspil: Slut med direkte tog mellem Frederikshavn og København

40_percent

play Baggårds-underholdning skaber fællesskab

vantage hanstholm havn

Ny fast forbindelse fra Færøerne putter Hanstholm på landkortet: - Det er en ny epoke

Til forsiden

Til forsiden