100720 Hans Andersen - Klit Skagen. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Opdateret: 10. juli 2020
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kendt aalborgensisk erhvervsmand sigtet i klitsag – nu står han frem

Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

I oktober 2019 skrællede en gummiged toppen af to klitter på Sønderstrand i Skagen. To mænd er sigtet i sagen, og nu står den ene af de to frem.

Det vakte stor opsigt, da to klitter på Sønderstrand i Skagen i oktober måned sidste år blev udsat for hærværk.

Begge klitter fik skrællet toppen af, og mistanken gik på, at nogle beboere i nærheden af klitterne ville blive begunstiget af en bedre udsigt, når klitterne nu var blevet lavere.

Jeg kan kun beklage, hvis jeg skal blive en del af det i en senere dom.

- Hans Andersen, Sigtet i hærværkssag.

I sagen er to mænd sigtet for groft hærværk og overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Den ene af de to mænd er den aalborgensiske erhvervsmand Hans Andersen, der nu står frem og fortæller, hvad der ifølge ham skete den oktober nat.

Se et længere interview med Hans Andersen i videoen herunder:

TV2 Nord's reporter Jesper Christiansen har mødt Hans Andersen til et længere interview om hans rolle i sagen om de ødelagte klitter i Skagen.

- Jeg kan kun beklage, hvis jeg skal blive en del af det i en senere dom. Men jeg har ikke bestilt en gummiged, eller kørt en gummiged. Jeg synes, det er forkert, at den hændelse har fundet sted, og det kan man kun beklage, siger Hans Andersen til TV2 Nord.

- Det har været en rigtig træls sag, som har påvirket både mig og min familie, men også naboerne i området. Det har været rigtig uheldigt, fortsætter Hans Andersen.

Møde mellem de to sigtede

På en time natten mellem den 26. og 27. oktober sidste år skrællede en gummiged en større mængde sand af to klitter på Sønderstrand i Skagen. Den nordjyske erhvervsmand har bolig tæt på området. Og han mødtes dagen forinden i Skagen med den anden sigtede i sagen.

- Det kan godt være, jeg har sået et frø - det må retten afgøre på et senere tidspunkt. Jeg har i hvert fald talt med hjertet, det er helt sikkert, siger Hans Andersen til TV2 Nord.

Der er ikke bestilt en gummiged eller aftalt økonomi eller noget som helst.

- Hans Andersen, Sigtet i hærværkssag.

Hans Andersen afviser imidlertid, at de to sigtede mødtes for at aftale og planlægge hærværket.

- Der er ikke bestilt en gummiged eller aftalt økonomi eller noget som helst, siger Hans Andersen til TV2 Nord.

- Vi håber, at sagen kan finde sin afslutning og blive belyst på rette vilkår. Det, der er vigtigst for mig er, at Sønderstrand finder sin egen balance igen, og det er rigtig dejligt, at naturen har reetableret sig igen, siger Hans Andersen.

Hvornår sagen skal for retten er endnu uvist, og der er endnu ikke rejst tiltale i sagen mod de to sigtede.


Hirtshals Havn. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

2025 var tæt på at blive et rekordår trods postyr om CO2-afgift

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Hirtshals mærker fiskerne især fremgangen med bedre priser og større fangster.

Der er god grund til tilfredshed i Hirtshals.

2025 blev et godt år, og havnen er nu blandt landets tre største målt på værdien af de fisk, der bliver landet.

I alt blev der i Danmark i 2025 landet fisk og skaldyr for 3,5 milliarder kroner. Det er en fremgang på 400 millioner sammenlignet med året forinden, og det er tilmed den næsthøjeste landingsværdi for dansk fiskeri nogensinde. Kun overgået af 2016. Det skriver Fiskeritidende.

I Hirtshals har de også oplevet fremgang, og det skyldes, ifølge formanden for Nordjyllands Fiskeriforening, Allan Kiilsholm Petersen, bedre priser og større fangster.

– Året har været rigtig godt. Fiskerne har fået mere ud af deres arbejde, siger han.

Det er især fisk som makrel, sild og kuller, der har givet gode penge i 2025. Allan Kiilsholm vurderer, at fiskerne samlet set har haft en fremgang på mellem 10 og 20 procent.

CO₂‑afgiften skabte uro

Tidligere på året var der stor debat om CO₂‑afgiften på brændstof til fiskefartøjer. Mange frygtede, at danske fiskere ville begynde at lande deres fangster i udlandet, fordi de dér kunne tanke uden afgift.

TV2 Nord har tidligere skrevet om en fisker, der netop valgte at tanke i Sverige i stedet for i Danmark for at undgå at betale afgiften.

Men ifølge Allan Kiilsholm Petersen påvirkede det ikke for alvor antallet af landinger i Hirtshals.

Ifølge formanden er forklaringen enkel: De danske fiskere sejlede ganske vist til Norge og Sverige for at tanke billigere brændstof, men de kom stadig hjem til Danmark for at lande deres fisk.

– Det er derfor, vi stadig har så høje landingsværdier, siger han.

Nogle udenlandske fartøjer fravalgte godt nok ifølge Allan Kiilsholm Petersen danske havne fra grundet CO2-afgiften. Men de danske fiskere holdt altså fast i at lande i Danmark, og det har været afgørende for, at 2025 blev et succesår.

Hirtshals Havn. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Hirtshals Havn. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Var den kritik, som mange fiskere rettede så ubegrundet?

- Nej, bestemt ikke. Kritikken er stadigvæk den samme. Fiskere mangler at få tilbagebetalt den merudgift, der har været fra CO2-afgiften, og så er der generelt været en stigning i omkostninger. Så hvis vi kigger på lønsomheden i fiskeriet for den enkelte fisker, så tror jeg ikke, du finder mange, som siger, at det har været et godt år, når de kigger på bundlinjen, siger Allan Kiilsholm Petersen og tilføjer:

- I slutningen af året er der et element af, at vi har haft større landinger og bedre priser, men omkostningerne er desværre fulgt med. Det er både i havnen på reparationer, det er på mandskab og de andre omkringliggende omkostninger, der er i fiskeriet.

CO2-afgiften blev i begyndelsen af 2025 neutraliseret til 2029, så fiskerne i den periode vil få pengene, de betaler i afgift, tilbageført. Afgiften nåede kun at træde i kraft i godt en måned.

De tre største fiskerihavne målt på landingsværdi i 2025 var Skagen Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn.


Retten i Hjørring. Foto: Joakim Brader

Nøgen, voldelig og truende: 33-årig idømt forvaring

Foto: Joakim Brader

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tirsdag blev en 33-årig mand idømt forvaring ved Retten i Hjørring.

Thi kendes for ret.

Tirsdag valgte Retten i Hjørring at idømme en 33-årig mand en af landets mest indgribende foranstaltninger - nemlig forvaring.

Det oplyser anklager fra Nordjyllands Politi, Patrick Sørensen til TV2 Nord.

Netop fordi anklagemyndigheden fra start havde nedlagt påstand om forvaring, var sagen rejst som en nævningesag. Retten var enig i vurderingen og fandt, at manden udgør en så væsentlig fare for andre, at almindelig fængselsstraf ikke er tilstrækkelig.

- Jeg er naturligvis tilfreds med, at retten har dømt den 33-årige til forvaring, da det efter anklagemyndighedens opfattelse er den rigtige sanktion i denne sag, siger Patrick Sørensen.

Overfald på pædagoger

Den 33-årige blev dømt for lang række alvorlige forhold, herunder vold, trusler mod ansatte i offentlig tjeneste og blufærdighedskrænkelser. Flere af forholdene var rettet mod pædagoger og ansatte på bosteder, hvor den 33-årige har været anbragt.

Et centralt forhold i sagen fandt sted 5. september 2024 i et sommerhus ved Faaborg. Her havde den 33-årige overfaldet to pædagoger. Ifølge sagens oplysninger var det foregået ved, at han havde fastholdt den ene pædagog i et halsgreb, mens han slog vedkommende flere gange i hovedet med knyttet hånd.

Overfaldet skete angiveligt kort efter, at han havde trængt en pædagog op i et hjørne, mens den 33-årige selv var nøgen.

Forvaringsdom

  • Forvaring er fængsel på ubestemt tid.

  • Forvaring er ikke en straf, men en foranstaltning, hvilket ifølge Den Danske Ordbog beskriver en 'handling eller initiativ som iværksættes for at fremme en ønsket udvikling eller modvirke en uønsket'.

  • En person kan idømmes forvaring, hvis vedkommende er fundet skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlige voldsforbrydelser, meget grove trusler, brandstiftelse, voldtægt eller andre alvorlige seksualforbrydelser eller forsøg herpå.

  • Domstolene skal samtidig vurdere, at personen er til fare for andres liv, krop, helbred eller frihed.

  • Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.

  • Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.

  • En gennemgang i oktober 2023 viste, at 21 personer med en forvaringsdom var blevet udskrevet på prøve siden 2017. De 21 personer havde på det tidspunkt i gennemsnit været anbragt lidt over 15 år.

  • Hvis man er idømt forvaring for en forbrydelse, som kan give livstid, kan man som udgangspunkt ikke komme ud før efter ti år.

    Kilder: Retsinformation og anklagemyndigheden

Gentagen vold

To dage senere havde den 33-årige begået endnu et overfald. Her havde han slået en pædagog flere gange på kroppen med en metalstang.

Sagen omfattede også et forhold fra 19. oktober 2024. Her havde den 33-årige lagt sig tæt op ad to fremmede personer, der sad på en bænk i en park, hvorefter han begyndte at onanere foran dem. Derfor blev han også kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse.

På baggrund af sagens samlede karakter og alvor fandt retten, at betingelserne for forvaring var opfyldt.

Den 33-årige ankede dommen på stedet, hvilket betyder, at sagen skal behandles ved landsretten på et senere tidspunkt.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.