Seneste nyt:

Mette Frederiksen nåede ikke frem til annonceret møde i Aalborg

Statsminister Mette Frederiksen og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen brændte en større flok borgere af til et annonceret møde på Nytorv lørdag middag.

"Kom forbi Nytorv lørdag kl. 12 og mød Statsministeren og mig. Jeg glæder mig til besøg fra Mette". Sådan lød det, der unægteligt lignede en invitation, på den ene af Thomas Kastrup-Larsens Facebook-sider fredag formiddag.

Men virkeligheden blev en anden for de mere end 100 borgere, der var mødt op på Nytorv for at tale med Kastrup-Larsen og statsministeren.

Mange var forgæves mødt op for at møde statsminster Mette Frederiksen på Nytorv i Aalborg.
Mange var forgæves mødt op for at møde statsminster Mette Frederiksen på Nytorv i Aalborg.
Foto: TV2 Nord

Blandt de skuffede, der forgæves spejdede efter de to socialdemokratiske topfolk, var Jørgen Andersen, der er aktiv i Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen.

- Jeg er skuffet. Jeg så fredag et opslag på Thomas Kastrups Facebook om et møde med ham og statsministeren på Nytorv klokken 12, så det indrettede vi os efter. Vi mødte op i god tro med musik, banner og sangstemmer, men de dukkede bare ikke op, siger han.

Mange stop stjal tiden

Forklaringen på fraværet er, ifølge borgmester Thomas Kastrup-Larsen, at kampagnebussen med Mette Frederiksen blev nødt til at parkere på Gabels Torv, og at hun på vejen mod Nytorv blev forsinket af de mange, der ønskede at tale med hende og tage selfies.

- Vi fulgte planen, der var, at vi skulle gå op igennem gågaden og ad Boulevarden ned til Nytorv og derefter tilbage til bussen på Gabels Torv. Hun havde kun omkring tre kvarter i Aalborg, og der var simpelthen så mange, der ville i kontakt med hende, at vi til sidst blev nødt til at springe Nytorv over, siger han.

Mette Frederiksen og Thomas Kastrup-Larsen måtte på grund af tidnød afbryde den planlagte tur, der skulle ende på Nytorv.
Mette Frederiksen og Thomas Kastrup-Larsen måtte på grund af tidnød afbryde den planlagte tur, der skulle ende på Nytorv.
Foto: TV2 Nord

Føler sig svigtet

Jørgen Andersen føler, at både han og andre borgere med andre "sager" blev svigtet, da de to politikere ikke dukkede op som annonceret.

- Jeg er forarget over, de på den måde kunne finde på at svigte folk, siger han og tager det som et udtryk for, at Thomas Kastrup-Larsen stikker halen mellem benene i forhold til kritiske borgere.

 - Jeg kan godt lide den demokratiske samtale, hvor man mødes og er uenige, men jeg kan ikke lide, når man på den måde lusker ud ad bagdøren, siger Jørgen Andersen.

- Vi talte med mange mennesker

Thomas Kastrup-Larsen mener ikke, han og Mette Frederiksen svigtede vælgerne, og han gør opmærksom på, han selv nåede til Nytorv lidt senere for at tale med de fremmødte. 

- Vi nåede at snakke med rigtig mange mennesker, og de var glade for, Mette kom forbi. Men det er jo en hektisk valgkamp, det her, siger Thomas Kastrup-Larsen.


Forsiden lige nu

20240425-214606-L-3676x2757ma

Aalborg Håndbold deler i porten på eget gulv i Champions League-generalprøve

280424 Blokhus Sandskulptur

gallery Vildt imponerende kunst: Se billederne af ''verdens vildeste'' sandskulpturer

280424 280424 ror Danmark rundet foto: ibch ibch 15703

play Jonathans far er kræftsyg: Nu ror han hele Danmark rundt for at samle ind

AaB-Vendsyssel

Vendsyssel comebacksejrede i rent nordjysk opgør

jan

Rasende direktør efter hårdest mulige straf: Amatører!

20240425-214606-L-3676x2757ma

Aalborg Håndbold deler i porten på eget gulv i Champions League-generalprøve

280424 Blokhus Sandskulptur

gallery Vildt imponerende kunst: Se billederne af ''verdens vildeste'' sandskulpturer

280424 280424 ror Danmark rundet foto: ibch ibch 15703

play Jonathans far er kræftsyg: Nu ror han hele Danmark rundt for at samle ind

AaB-Vendsyssel

Vendsyssel comebacksejrede i rent nordjysk opgør

Til forsiden

Til forsiden