Kort Nyt

Kæmpeevent skaber parkeringskaos ved Gigantium: - Det er ikke optimalt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der bliver run på ved Gigantium fredag aften. 

Aalborg Håndbold møder Skanderborg Aarhus klokken 18.30. Bare halvanden time efter tørner Aalborg Pirates sammen med Frederikshavn White Hawks.

Flere end 8000 mennesker forventes til de to kampe. Og det kommer til at skabe udfordringer på parkeringspladsen, forudser Jan Larsen, der er direktør i Aalborg Håndbold. 

- Der er jo kun de pladser, der er ved Gigantium, og det er ikke en gang nok til, når vi selv spiller, det bliver bare en fucking dårlig oplevelse for nogle, det ved jeg bare, lyder det fra Jan Larsen.

Mange kampe på kort tid er skyld i, at hverken ishockey- eller håndboldkampen kan flyttes. 

Aalborg Håndbold skulle egentlig have spillet lørdag. Men fordi der er planlagt en messe, er holdet tvunget til at flytte kampen til fredag, hvor ishockey har deres lokalopgør, fortæller Lars Laursen.

- Det er virkelig bare uheldigt. Håndbold kan ikke gøre for, deres hal ofte bruges til andre ting. Så vi må jo bare få det bedste ud af, at vi begge så spiller på samme tid, siger han.

Men det er direktøren i Aalborg Håndbold dybt uenig i. For det nordjyske håndboldhold er magtesløse i forhold til at flytte kampen, men det er ishockey ikke.

- De kunne sagtens have flyttet deres kamp. Vi havde håbet på, de havde forståelse for vores situation. Men det havde de åbenbart ikke. De vil spille fredag aften, uanset hvad, siger han. 

Seks kommuner får løft i lægedækningen

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

Det betyder, at Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø Morsø og Thisted kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Pirates taber med et brag

Aalborg Pirates fik prygl her til aften, da de spillede mod Herlev Eagles.

Holdet, der elles ligger nummer to i ligaen måtte se sig slået 5-0 af rivalerne.

Trods tabet er Aalborg Pirates dog stadig nummer to i ligaen med 47 point, mens Herlev Eagles nu har 42. Først i ligaen er Herning Blue Fox med 52 point.

På bare et minut lykkedes det i løbet af kampen Herlev Eagles at score mål tre gange. Og således tog Eagles føringen 3-0 og det blev kun værre som tiden gik.

I dagevis har telefonerne været nede hos stort lægehus

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system.

Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

Hverken Region Nordjylland eller Alles Lægehus har ønsket at stille op til interview. Alles Lægehus oplyser dog, at telefonerne virker igen.

Flere turister i oktober

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tre nordjyske adresser spillede en rolle i to mænds hvidvask af 167 millioner

NSK har onsdag sigtet to mænd på 38 og 41 år for hvidvask af 167 millioner kroner gennem en såkaldt fakturafabrik.

Det skriver NSK i en pressemeddelelse.

Ved aktionen blev tre adresser i Nordjylland og Østjylland ransaget, og her blev 35.000 kroner i kontanter og kryptovaluta til en værdi af omkring 178.000 kroner beslaglagt.

Sagen har været efterforsket siden februar 2024 i samarbejde med Skattestyrelsen, som også deltog i dagens aktion.

De sigtede vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.