Kort Nyt

Minister skal i samråd om asbest-sag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den sag hvor et firma tidligere i august højtryksspulede et asbestholdigt tag i Frederikshavn bliver nu taget op i Folketinget. 

Karsten Hønge, der er beskæftigelsesordfører i SF har nemlig kaldt den ansvarlige minister på området, socialdemokratiets Ane Halsboe-Jørgensen i samråd.

Det skriver Fagbladet 3F.

For selvom Folketinget lige har strammet reglerne omkring asbest, fik sagen ingen konsekvenser for det firma, der i forbindelse med højtryksspulingen brød reglerne.

Derfor har SF'eren kaldt beskæftigelsesministeren i samråd for at få svar på hvorfor rensningen af taget hverken har udløst et strakspåbud eller en bøde fra Arbejdstilsynet.

- Det er simpelthen chokerende. Der er videomateriale, hvor alle kan se, hvad der er foregået. Og firmaet har erkendt, at arbejdet ikke var anmeldt. Alligevel gør Arbejdstilsynet ingenting, siger Karsten Hønge, der er fortørnet over tilsynets ageren til Fagbladet 3F.

Det var den 7. august, at en privat borger filmede firmaet, der brugte en højttryksrenser på taget. Episoden fik Frederikshavn Kommune til at iværksætte de “nødvendige tilsyn og målinger” for at undersøge, om der var sket sket en spredning af de sundhedsskadelige asbestfibre i og omkring det pågældende hus.

Her fandt kommunen dog frem til, "at der ikke visuelt kan ses asbest-rester på jord, græs, og arealer omkring huset." Derfor er konklusionen, at “der ikke er grundlag for at vurdere påbudsmulighederne i henhold til jordforureningsloven i den pågældende sag.” 

Men episoden fik ikke Arbejdstilsynet til straks at rykke ud, og de vil ikke bruge borgerens private optagelser, har de tidligere skrevet i et skriftligt svar til fagbladet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.