Kort Nyt

Regionen finder 120 millioner til nyt barselshotel

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mens det nye hospitalsbyggeri er i gang i Aalborg Øst hører vi om den ene skandale efter den anden. Senest var beskeden, at den nye projektdirektør, der skulle få styr på byggeriet, har sagt op. 

Men nu er der trods alt også lidt gode nyheder. 

Indtil nu har der været afsat 6 millioner kroner til at etablere et patient- og barselshotel. Men i det nye budget er der afsat intet mindre end 120 millioner kroner over de næste fire år til at etablere de i alt 40 hotelværelser, som skal stå klar i 2027. Det skal desuden anvendes som nødsengeafsnit i tilfælde af eksempelvis en pandemi. 

- Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at finde en løsning, så alvorligt syge patienter indlagt på patienthotellet og nybagte forældre ikke skal fragte sig på tværs af byen, når de har brug for ro, nærhed og professionel hjælp lige ved hånden, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Patient- og barselshotellet vil tilbyde up-to-date fysiske rammer til selvhjulpne patienter, f.eks. patienter til længerevarende stråle- eller kemoterapibehandling, patienter til IV-behandling, patienter til mindre kirurgiske indgreb, sårbare patienter, hvor et hotelophold kan understøtte hospitalsbehandlingen, eller onkologiske patienter indlagt på nuværende radio/jodstuer til observation.

Værelser på hotellet

10 barselshotelværelser

26 almindelige hotelværelser

2 hotelværelser til handicap/bariatripatienter

2 stuer til radio/jod patienter

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nabo er bekymret over, at 100.000 tons forurenet jord er på vej

- Hvis vinden blæser den forkerte vej, risikerer jeg at have askestøv på min grillpølse.

Sådan siger Thomas Knudsen, der bor 500 meter fra Vrå Mørtelværk, som har anmodet om miljøgodkendelse til fremover at kunne modtage større mængder af forurenet jord end hidtil. Nærmere bestemt fra 10.000- til 100.000 tons.

Det er Thomas Knudsen ganske bekymret over, men Vrå Mørtelværk mener ikke, at naboerne bør være det. Læs hele historien herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Brand på terrasse gav kraftig røgudvikling

Klokken 21.21 rykkede Nordjyllands Beredskab til Aalestrup, hvor der kom en melding ind om brand på en terrasse på Nygade.

Kort tid efter ankomst melder indsatslederen, at der er styr på branden, men at huset er kraftig røgforurenet. Det skriver Nordjyllands Beredskab på X.

Cirka en halv time efter ankomst til stedet fik beredskabet også slukket branden.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lars er årets ildsjæl - og får ændret rute

Lars Bøgh Pedersen er kåret til årets ildsjæl af Destination Himmerland - blandt andet for sin kortlægning af gamle vikingeveje og en vandmølle i Bramslev Bakker.

Faktisk bliver en af de gamle vejspor nu til en del af Panoramaruten, som alligevel skulle ændre efter oversvømmelser.

- Nu når de ville ændre den, så gjorde jeg opmærksom på, hvorfor den skulle følge de oprindelige oldtidsveje, og så sagde de, hvad jeg mente med det, og så fandt jeg det frem til kommunen, siger Lars Bøgh Pedersen

Læs hele historien herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Varsler færre afgange - men kun nord for fjorden

Næste år bliver der indsat et yderligere regionaltog på strækningen til Skørping, og der indsættes også et til Hobro.

I alt koster det otte millioner kroner, og de penge skal findes ved besparelser på afgange nord for fjorden.

Der skal nemlig findes en økonomisk balance, lyder det.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB slog de norske mestre i vild kamp

Det blev til en meget begivenhedsrig træningskamp, som AaB fik spillet mod de norske mestre, Bodø/Glimt – som endda lige har spillet sig videre i Europa League.

Med en fejlpasning tilbage i banen efter hårdt AaB-pres kunne Kelvin John opsnappe bolden, spille den forbi Bodø-målmanden, hvor Oliver Ross kunne banke bolden i kassen til 1-0 efter bare 25 sekunder. Lidt senere fordoblede Oumar Diakhite føringen, da han scorede på et hjørnespark.

Efter et opstil i venstre side af banen vendte Melker Widell rundt om sin modstander og kunne sende en stikning i dybden til Kelvin John, som fra kanten af det lille felt sendte bolden i mål.

Kort efter reducerede først Jens Petter Hauge efter en flot dribletur, og bare fire minutter senere begår Lars Kramer et klokkeklart straffespark. Det udnyttede den tidligere AaB'er Kasper Høgh, og dermed blev pausestillingen 3-2 efter en begivenhedsrig første halvleg.

Anden halvleg skulle blive næsten ligeså målrig, hvor Bodø-Glimt udlignede efter knap 15 minutters spil.

Bare fem minutter senere fik Kelvin John dog bolden, hvor han spillede anfører Mathias Jørgensen fri, som sikkert kvitterede med en scoring. Blot to minutter efter erobrede Widell bolden i modstanderens felt, og bolden ender via Mathias Jørgensen i fødderne på Oliver Ross, der med målet blev dobbelt målscorer mod de norske mestre ved stillingen 5-3 til AaB.

Det blev også slutstillingen, og dermed begynder AaB at ligne et mandskab, der er klar, når forårssæsonen i Superligaen begynder 16. februar mod FC Nordsjælland.