Leder på Thisted-plejehjem har rådgivet minister om ny ældrereform
I dag er en særlig dag for plejecenterleder Lotte Kjærgaard Bloch fra Thisted.
Tirsdag formiddag fremlægger regeringen en ny ældrereform, og der bliver det afsløret, om det er lykkedes hende at påvirke ældreministeren i den retning, hun tror på, er den rigtige at gå i.
- Der er brug for at få vendt bøtten tilbage til det, den var engang, hvor vores system er baseret på tillid og gensidig respekt, siger hun.
- At vi kan få noget af vores bureaukrati væk. Vi har brug for at få frigivet nogle ressourcer, som vi i dag bruger på mange dokumentationskrav, så vi kan bruge dem på den helt borgernære pleje i stedet for.
Lotte Kjærgaard Bloch har de sidste mange måneder været en del af et tværfagligt panel på 23 medlemmer, der har rådgivet regeringen i arbejdet med den nye lov.
Læs mere her.