Kunder får ikke bestilte varer efter brand på møbelfabrik
Der er møbler fra Getama over hele i butikken Drejer Designcenter i Aars. Alt fra stole af Nanna Ditzel til sofaer af Hans J. Wegner pryder det meste af lokalerne.
- Lokalt sælger vi faktisk meget Getama, fordi der er mange her omkring der har en relation til fabrikken, siger Lars Drejer, indehaver af Drejer Designcenter i Aars.
Så det var noget af et chok for butiksejeren, da han i morges vågnede op til at den fabrik, han havde samarbejdet med i mere end 20 år pludselig var brændt ned.
- Min første tanke det var, at det var da en katastrofe og forfærdeligt for Jesper, hans kone og alle hans medarbejdere derovre.
Men brandens i Gedsted påvirker ikke kun ejeren af fabrikken.
- Vi har stort set kun udstillingsmodeller af de varer, vi sælger fra Getama. Kunden kan vælge alt fra træsort til farve, så det er primært ordrebaseret.
Læs mere her.