Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jonas har hjulpet over 400 ukrainske flygtninge: - De blev nødt til at forlade deres hjem og kære

Foto: Michael Andersen / TV2 Nord

Nu koncentrerer Jonas Holdensen sig om at hjælpe de 400 ukrainske flygtninge, som er kommet til Danmark.

Jonas Holdensen fra Aalborg har i et år kastet alt ind på at hjælpe ukrainere på flugt fra krigen.

- Det startede ved at en af mine venner, der bor i Moldova, ikke havde plads til flere ukrainere, så han spurgte mig, om jeg kender et sikkert sted i Vesteuropa, hvor de kan sende dem hen. Jeg svarer, at vi har masser af plads i Danmark, og det bliver så startskuddet på projektet, fortæller Jonas Holdensen.

Se inslaget om Jonas herunder, eller via linket her:

Begyndte med udlandssemester 

Han kan ikke andet. Han står i gæld til det gæstfrie folk, der tog imod ham, da han besøgte landet tilbage i 2005.

- Det her ville aldrig ske, hvis ikke jeg for 17 år siden havde et semester i det sydlige Ungarn som en del af min uddannelse, da det var min indgang til netværket og vennerne, der senere inviterede mig til Ukraine tilbage i 2005. Det er de relationer, som aktiverede mig, da krigen brød ud, konstaterer Jonas Holdensen. 

Siden har Jonas gennem projekt HURT – help ukrainian refugees to Denmark – hjulpet 400 flygtende ukrainere til Danmark.

Startede med bus

I begyndelsen af krigen var presset på Ukraines grænser enormt.

- De blev nødt til at forlade hjem og sine kære, mens de havde venner og familie, som måtte lade livet, uddyber Jonas Holdensen berørt. 

Den første bus, som Jonas Holdensen fik sendt af sted, blev hurtigt fyldt. Den næste ligeså, derfor var der brug for andre mere målrettede løsninger.

- Så prøvede vi at skifte strategi til nogle flybilletter og lave nogle ruter op gennem europa og Rusland med busserne, forklarer han. 

Det var klokken otte om morgen, og vi havde ikke lys eller vand

Bogdana Ruzhkova

Blev hjemme og koordinerede 

Jonas Holdensen blev hjemme i Aalborg for at koordinere hjælpearbejdet og finde frivillige til det praktiske.

- Vi skal være på de sociale medier for at kunne fortælle om, hvad der foregår. Vores Facebook har været nøglen til at nå danskere, som ville hjælpe. 

Tidligt tog han kontakt til flyselskaber, og DAT lovede at stille et fly til rådighed.

- Det blev først senere i forløbet, da vi havde en gruppe på 30, der var strandet i Krakov, at vi tog skridtet og vendte tilbage til DAT, der stadig var klar på at hjælpe, forklarer han. 

Flyet med cirka 60 ukrainere landede i slutningen af august i København. 

Det var en stor dag for Jonas Holdensen, der ved siden af det store frivillige hjælpearbejde hele tiden har passet sit job som jurist i en fagforening.

- Jeg arbejder med noget helt andet til dagligt, så det med at booke busser, fly og gruppebilleter i forvejen, havde jeg aldrig forventet at gøre, men det blev bare naturligt, da behovet var der, fortæller Jonas Holdensen. 

De fleste fra flyet kom til center Sandholm og derfra videre ud i Danmark.

Foto: Privatfoto

Severin ville miste benet uden hjælp

En lille gruppe kom med tog direkte til Aalborg. Severin var en af dem. Og han krævede særlig opmærksomhed, da han var hårdt såret.

- Han var såret på både armen, ryggen og benet. Der var mange sår på hans krop, beretter søsteren Bogdana Ruzhkova, der også er flygtet til Danmark. 

- Vi booker en tid dagen efter til lægen, hvor han kommer til røntgen mandag og får at vide, at han skal indstilles til operation, ellers skal benet amputeres hurtigt. De planlægger en operation og gennemfører den dagen efter, siger Jonas Holdensen.

På Aalborg Universitetshospital har læger opereret Severins ben og monteret et stativ, så knogleenderne langsomt kan vokse sammen igen, uden at benet bliver skævt. Det tager måneder, inden apparatet kan fjernes, men forventningen er, at Severin får førligheden igen.

- Lægen siger, at det bliver okay, fortæller han. 

Da bomben faldt, dækkede hans ven hans krop. Desværre døde vennen

Bogdana Ruzhkova

Vennen ofrede sig selv for Severin

Severin bor nu i en lejlighed i Aalborg, hvor han langsomt er ved at komme sig.

Han får støtte og hjælp af sin søster, Bogdana Ruzhkova, der kom til Danmark sammen med Severin efter voldsomme bombardementer i deres hjemby.

- Det var klokken otte om morgen, og vi havde ikke lys eller vand, husker Bogdana Ruzhkova. 

Bomben faldt 10. marts - ikke ved fronten - men tæt ved forretningen, hvor Severin arbejdede.

Severin kan takke en ven for, at han er i live den dag i dag.

- Da bomben faldt, dækkede hans ven hans krop. Desværre døde vennen, fortæller søsteren berørt.

Severin blev lappet sammen på det lokale hospital. Og fik også en skinne på det brækkede ben, hvor en stump knogle manglede. Arbejdet som sælger var det slut med.

Jonas Holdensen kom til undsætning

Mens Severin lå på syghuset i Mauripol, gik Bogdana Ruzhkova i gang med at organisere flugten. Og her kom hun i kontakt med en, der kendte Jonas Holdensen.

- De gav mig nummeret på Jonas, som sagde at vi kunne komme, fortæller hun og fortsætter: 

- Da vi ankom, var der så meget støtte og hjælp, det forventede vi slet ikke. Første gang var det meget mærkeligt, fordi der var stille om aftenen og ingen lyde af sirener. 

- Jeg har ikke ord, der kan sige, hvor taknemmelige vi er for deres hjælp. 

Også huske sin egen familie

Jonas Holdensen har som alle andre kun 24 timer til rådighed i døgnet. Og i snart et år har han haft langt mindre tid til sin kone og tre børn, end han egentlig bryder sig om.

- Jeg vil være far, og vores familie skal fungere. Samtidig ved man, at der er mange mennesker, som man hjælper med det her, siger han. 

Jonas Holdensens kone, Elisabeth Holdensen, har derfor også været med i planlægningen. 

- Vi har snakket meget om, hvordan man tilrettelægger de her uger, så der er plads til både at hjælpe og være far og ægtemand, siger hun. 

- Jeg bruger for meget tid i nogle situationer og føler samtidig, at jeg ikke bruger nok, hvilket er vanskeligt. Det handler hele tiden om balance. Jeg har svært ved at stoppe igen, når først man har hjulpet 100 mennesker, som man faktisk møder. Så har man lyst til at hjælpe de næste 100 også, konstaterer Jonas Holdensen. 

Jonas Holdensens tre børn har også mærket til deres fars nye projekt. 

- Vi er selvfølgelig stolte, men vi kan også mærke det i hverdagen, siger Samuel Holdensen og Annika Holdesen, der er to af Jonas Holdensens tre børn.

- Jeg synes, det er virkelig sørgeligt, at der overhovedet skal være krig, fortæller Elias Holdensen, der er Jonas Holdensens mindste søn.

De blev nødt til at forlade hjem og sine kære, mens de havde venner og familie, som måtte lade livet

Jonas Holdensen

Frivillig hjælper

Det helt akutte behov for at hjælpe flygtende ukrainere ud af deres krigshærgede land er aftaget. Over 400 er det blevet til, og nu koncentrerer Jonas Holdensen sig om at hjælpe dem, der er her. Bogdana Ruzhkova er kommet i job på et hotel. Og helt naturligt giver hun tilbage som frivillig i projektet.

Hun kan engelsk og Jonas Holdensen bruger hende derfor som tolk – for eksempel når der skal deles computere ud. I alt har Jonas Holdensens arbejdsplads nemlig doneret 100 computere, og de fleste havner i hænderne på ukrainske skolebørn.

- De ukrainske børn går i dansk skole, men problemet er, at de taber niveau, fordi de ikke taler dansk, derfor følger langt de fleste børn en online skole, forklarer Jonas Holdensen.

Foto: Privatfoto

Langt de fleste ukrainere ser frem til en dag at kunne vende hjem til deres fødeland.

- De vil tilbage, og derfor er en computer en kæmpe hjælp til at kunne holde niveauet og være sociale online, forklarer Jonas Holdensen. 

Men det kan have lange udsigter. Også for Bogdana Ruzhkova og Severin.

- Vi har ærligt ikke et hjem, for det hele er ødelagt, fortæller Bogdana Ruzhkova og fortsætter:

- Vores prioritet er hans helbred. Men vi vil gerne tilbage en gang uden krig, fordi det er meget frygteligt og skræmmende, og vi har ikke lyst til at leve i frygt. 

Se programmet om Jonas mission længere oppe i artiklen. Du kan møde mange flere inspirerende nordjyder i Nordliv lige her.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.