Jonas Holdensen fra Aalborg har i et år kastet alt ind på at hjælpe ukrainere på flugt fra krigen.

- Det startede ved at en af mine venner, der bor i Moldova, ikke havde plads til flere ukrainere, så han spurgte mig, om jeg kender et sikkert sted i Vesteuropa, hvor de kan sende dem hen. Jeg svarer, at vi har masser af plads i Danmark, og det bliver så startskuddet på projektet, fortæller Jonas Holdensen.

Se inslaget om Jonas herunder, eller via linket her:

Begyndte med udlandssemester 

Han kan ikke andet. Han står i gæld til det gæstfrie folk, der tog imod ham, da han besøgte landet tilbage i 2005.

- Det her ville aldrig ske, hvis ikke jeg for 17 år siden havde et semester i det sydlige Ungarn som en del af min uddannelse, da det var min indgang til netværket og vennerne, der senere inviterede mig til Ukraine tilbage i 2005. Det er de relationer, som aktiverede mig, da krigen brød ud, konstaterer Jonas Holdensen. 

Siden har Jonas gennem projekt HURT – help ukrainian refugees to Denmark – hjulpet 400 flygtende ukrainere til Danmark.

Startede med bus

I begyndelsen af krigen var presset på Ukraines grænser enormt.

- De blev nødt til at forlade hjem og sine kære, mens de havde venner og familie, som måtte lade livet, uddyber Jonas Holdensen berørt. 

Den første bus, som Jonas Holdensen fik sendt af sted, blev hurtigt fyldt. Den næste ligeså, derfor var der brug for andre mere målrettede løsninger.

- Så prøvede vi at skifte strategi til nogle flybilletter og lave nogle ruter op gennem europa og Rusland med busserne, forklarer han. 

Blev hjemme og koordinerede 

Jonas Holdensen blev hjemme i Aalborg for at koordinere hjælpearbejdet og finde frivillige til det praktiske.

- Vi skal være på de sociale medier for at kunne fortælle om, hvad der foregår. Vores Facebook har været nøglen til at nå danskere, som ville hjælpe. 

Tidligt tog han kontakt til flyselskaber, og DAT lovede at stille et fly til rådighed.

- Det blev først senere i forløbet, da vi havde en gruppe på 30, der var strandet i Krakov, at vi tog skridtet og vendte tilbage til DAT, der stadig var klar på at hjælpe, forklarer han. 

Flyet med cirka 60 ukrainere landede i slutningen af august i København. 

Det var en stor dag for Jonas Holdensen, der ved siden af det store frivillige hjælpearbejde hele tiden har passet sit job som jurist i en fagforening.

- Jeg arbejder med noget helt andet til dagligt, så det med at booke busser, fly og gruppebilleter i forvejen, havde jeg aldrig forventet at gøre, men det blev bare naturligt, da behovet var der, fortæller Jonas Holdensen. 

De fleste fra flyet kom til center Sandholm og derfra videre ud i Danmark.

Severin ville miste benet uden hjælp

En lille gruppe kom med tog direkte til Aalborg. Severin var en af dem. Og han krævede særlig opmærksomhed, da han var hårdt såret.

- Han var såret på både armen, ryggen og benet. Der var mange sår på hans krop, beretter søsteren Bogdana Ruzhkova, der også er flygtet til Danmark. 

- Vi booker en tid dagen efter til lægen, hvor han kommer til røntgen mandag og får at vide, at han skal indstilles til operation, ellers skal benet amputeres hurtigt. De planlægger en operation og gennemfører den dagen efter, siger Jonas Holdensen.

På Aalborg Universitetshospital har læger opereret Severins ben og monteret et stativ, så knogleenderne langsomt kan vokse sammen igen, uden at benet bliver skævt. Det tager måneder, inden apparatet kan fjernes, men forventningen er, at Severin får førligheden igen.

- Lægen siger, at det bliver okay, fortæller han. 

Vennen ofrede sig selv for Severin

Severin bor nu i en lejlighed i Aalborg, hvor han langsomt er ved at komme sig.

Han får støtte og hjælp af sin søster, Bogdana Ruzhkova, der kom til Danmark sammen med Severin efter voldsomme bombardementer i deres hjemby.

- Det var klokken otte om morgen, og vi havde ikke lys eller vand, husker Bogdana Ruzhkova. 

Bomben faldt 10. marts - ikke ved fronten - men tæt ved forretningen, hvor Severin arbejdede.

Severin kan takke en ven for, at han er i live den dag i dag.

- Da bomben faldt, dækkede hans ven hans krop. Desværre døde vennen, fortæller søsteren berørt.

Severin blev lappet sammen på det lokale hospital. Og fik også en skinne på det brækkede ben, hvor en stump knogle manglede. Arbejdet som sælger var det slut med.

Jonas Holdensen kom til undsætning

Mens Severin lå på syghuset i Mauripol, gik Bogdana Ruzhkova i gang med at organisere flugten. Og her kom hun i kontakt med en, der kendte Jonas Holdensen.

- De gav mig nummeret på Jonas, som sagde at vi kunne komme, fortæller hun og fortsætter: 

- Da vi ankom, var der så meget støtte og hjælp, det forventede vi slet ikke. Første gang var det meget mærkeligt, fordi der var stille om aftenen og ingen lyde af sirener. 

- Jeg har ikke ord, der kan sige, hvor taknemmelige vi er for deres hjælp. 

Også huske sin egen familie

Jonas Holdensen har som alle andre kun 24 timer til rådighed i døgnet. Og i snart et år har han haft langt mindre tid til sin kone og tre børn, end han egentlig bryder sig om.

- Jeg vil være far, og vores familie skal fungere. Samtidig ved man, at der er mange mennesker, som man hjælper med det her, siger han. 

Jonas Holdensens kone, Elisabeth Holdensen, har derfor også været med i planlægningen. 

- Vi har snakket meget om, hvordan man tilrettelægger de her uger, så der er plads til både at hjælpe og være far og ægtemand, siger hun. 

- Jeg bruger for meget tid i nogle situationer og føler samtidig, at jeg ikke bruger nok, hvilket er vanskeligt. Det handler hele tiden om balance. Jeg har svært ved at stoppe igen, når først man har hjulpet 100 mennesker, som man faktisk møder. Så har man lyst til at hjælpe de næste 100 også, konstaterer Jonas Holdensen. 

Jonas Holdensens tre børn har også mærket til deres fars nye projekt. 

- Vi er selvfølgelig stolte, men vi kan også mærke det i hverdagen, siger Samuel Holdensen og Annika Holdesen, der er to af Jonas Holdensens tre børn.

- Jeg synes, det er virkelig sørgeligt, at der overhovedet skal være krig, fortæller Elias Holdensen, der er Jonas Holdensens mindste søn.

Frivillig hjælper

Det helt akutte behov for at hjælpe flygtende ukrainere ud af deres krigshærgede land er aftaget. Over 400 er det blevet til, og nu koncentrerer Jonas Holdensen sig om at hjælpe dem, der er her. Bogdana Ruzhkova er kommet i job på et hotel. Og helt naturligt giver hun tilbage som frivillig i projektet.

Hun kan engelsk og Jonas Holdensen bruger hende derfor som tolk – for eksempel når der skal deles computere ud. I alt har Jonas Holdensens arbejdsplads nemlig doneret 100 computere, og de fleste havner i hænderne på ukrainske skolebørn.

- De ukrainske børn går i dansk skole, men problemet er, at de taber niveau, fordi de ikke taler dansk, derfor følger langt de fleste børn en online skole, forklarer Jonas Holdensen.

Langt de fleste ukrainere ser frem til en dag at kunne vende hjem til deres fødeland.

- De vil tilbage, og derfor er en computer en kæmpe hjælp til at kunne holde niveauet og være sociale online, forklarer Jonas Holdensen. 

Men det kan have lange udsigter. Også for Bogdana Ruzhkova og Severin.

- Vi har ærligt ikke et hjem, for det hele er ødelagt, fortæller Bogdana Ruzhkova og fortsætter:

- Vores prioritet er hans helbred. Men vi vil gerne tilbage en gang uden krig, fordi det er meget frygteligt og skræmmende, og vi har ikke lyst til at leve i frygt. 

Se programmet om Jonas mission længere oppe i artiklen. Du kan møde mange flere inspirerende nordjyder i Nordliv lige her.