Vesthimmerlands Kommune er lykkedes med at få 83 procent af de jobparate ukrainere i beskæftigelse.
Fredag er det et år siden, at Rusland påbegyndte invasionen af Ukraine. Siden har massevis af ukrainere flygtet ud af deres hjemland.
Flere er rejst mod Danmark, og hvis Vesthimmerlands Kommune har været blandt de foretrukne destinationer, er det måske ikke helt tilfældigt.
Omkring 100 - svarende til 83 procent af de jobparate ukrainere - er nemlig kommet ud på arbejdsmarkedet.
- I Vesthimmerlands Kommune har vi haft et ønske om at hjælpe ukrainerne med at komme i job, siger Per Bach Laursen (V), der er borgmester i kommunen.
Forklaringen på hvorfor så mange af ukrainerne kommer i job er ifølge ham ret så simpel.
- De er ikke vant til at få hjælp af andre. De vil klare sig selv, lyder det.
Erfaring spiller ind
Per Bach Laursen driver selv et landbrug med svineproduktion og planteavl og har i øjeblikket fire ukrainere ansat. Alle kom dog til Danmark før invasionen.
Før 24. marts 2022 arbejdede i omegnen er 500 ukrainere i Vesthimmerlands Kommune, og det tal er kun steget siden da.
Ifølge borgmesteren nyder kommunen godt af, at mange af virksomhederne i området i forvejen har østeuropæere ansat, og de har været med til at bane vejen for de nytilkomne ukrainske flygtninge. Desuden har hjulpet til med at integrere dem.
Særloven for ukrainere
Et bredt politisk flertal indgik i marts sidste en aftale om en særlov til ukrainere, der er flygtet fra krigen i Ukraine.
Aftalen skulle gøre det muligt for ukrainerne hurtigt at få opholdstilladelse, så de kan gå i skole eller arbejde.
Samtidig giver særloven adgang til sundhedsvæsenet og sociale ydelser.
I første omgang gjaldt aftalen kun for ukrainere, der havde forladt Ukraine 24. februar, men da det viste sig, at en lang række ukrainere fik afslag, rykkede man skæringsdatoen til 1. februar.
Opholdstilladelsen gælder i første omgang i to år.
Cirka 34.000 ukrainere har i dag ophold i Danmark gennem særloven.
Virksomhederne har dog ifølge borgmesteren også haft god grund til at ansætte de ukrainske flygtninge.
- Vi er i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft og derfor har virksomhederne i særdeleshed været meget imødekommende overfor at tage flygtninge ind, siger han og gør det klart, at der også har været stor efterspørgsel efter folk, der hverken kan tale dansk eller engelsk.
På landsplan er lidt over halvdelen af flygtningene – 58 procent – på nuværende tidspunkt i beskæftigelse. Beskæftigelsen er målt ud fra gruppen af jobparate ukrainere. Det vil sige ukrainere i alderen 16 til 66 år.
Aalborg er den kommune, der har modtaget tredjeflest ukrainske flygtninge. Her er 916 ukrainske borgere kommet til. Læsø er derimod kommunen, der har har taget imod færrest, idet blot 16 ukrainske flygtninge har taget færgen over til Læsø for at bo.
Du kan se endnu flere tal på tv2.dk
