En kommune bør ikke drive havn. Sådan lyder det fra Venstres byrådsmedlem i Frederikshavn Jens Borup. Han foreslår derfor, at kommunen sælger havnen i Frederikshavn.
Den kommunale selvstyre havn i Frederikshavn kæmper for at få økonomien til at hænge sammen, og faktisk bør kommunen slet ikke være inde over havnedrift. Det mener Venstres Jens Borup.
- Det er ikke en kommunal opgave at drive havn. Derfor mener jeg, at det skal ligge ved nogle pensionskasser eller kapitalfonde, eller hvem der kunne tænke sig at drive havn. Jeg synes, vi skal koncentrere os om at være kommune og drive kommunale ting, siger Jens Borup.
Frederikshavn Kommune købte havnen af staten for 22 år for 295 millioner kroner. De første år var havnen et aktieselskab ejet af kommune, men blev i 2014 omdannet til en kommunal selvstyre havn. Det skete samtidig med, at man vedtog den første af to store havneudvidelser.
Solgt for 295 millioner - nu er gælden på 1,5 milliard
Siden 2014 er der på Frederikshavn Havn kommet 23 nye virksomheder til, og der er skabt over 400 nye arbejdspladser, men to store havneudvidelser har også kostet. Gælden er vokset til 1,5 milliard, og havnen har bedt kommune stille garanti for et nyt millionlån.
- Jeg tror ikke, at der er overblik nok over, hvad det vil sige at have en gældsat havn til 1,5 milliarder kroner, og hvis der kommer lidt modvind i 2008 (red. finanskrisen), så tror jeg, at vi har en rigtig skidt situation.
Fra vinduet på borgmesterkontoret har Birgit Stenbak Hansen udsigt til havnen. Hun har været borgmester i hele perioden, hvor havnen har haft vokseværk.
- Jeg mener ikke, at vi skal sælge infrastruktur og heller ikke kritisk infrastruktur. Det er måske politisk tilgang til det, men vi har to store aktiver i havnene i Skagen og Frederikshavn, som gør, at vi skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser, siger borgmesteren.
Mange projekter blev dyrere - derfor er gælden vokset
Der blev lånt omkring 1 milliard kroner til de store udvidelser. Penge slog dog ikke til, og Frederikshavn Kommune har flere gange måtte stille garanti, så havnen kunne optage nye lån. Gælden er i dag vokset til 1,5 milliarder kroner.
En række projekter ligger til grund for, at havneudvidelsen endte med at blive meget dyrere end forventet. Blandt andet ophugningsværft MARS, hvor der var uforudsete udgifter på mange millioner kroner til blandt andet udskiftning af jord, opsætning af hegn og etablering renseanlæg.
Også byggeriet af et stort olieterminalanlæg til Stena Oil har kostet flere hundrede millioner mere end budgetteret og er blevet 3 år forsinket.
- Vi kan godt finde ud af at drive havn sammen med gode bestyrelser og ledelser. Det har vi vist henover årene. Vi har en knast, som er stor. Det er den her olieterminal, og det kommer vi igennem, siger borgmester Birgit Stenbak Hansen.
Har bedt om endnu en garanti for millionlån
Økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune skal i næste uge behandle en ny ansøgning fra Frederikshavn Havn om garanti for et nyt millionlån. Det sker samtidig med, at havnen har sat navn på 3 ud af 4 nye medlemmer til bestyrelsen.
- De skal sammen med ledelsen på havnen og byrådet finde ud af, hvilken konstruktion der er allerbedst, for at vi kan drible videre med den store stærke havn, som vi har, siger borgmesteren.
Står det til Jens Borup, så burde opgaven til den nye bestyrelse være anderledes.
- Det burde være opdrag til den nye bestyrelse, at de hele tiden skal afsøge markedet. De skal ikke sælge dele af havnen men hele havnen, siger Jens Borup.
