Valget er ringet af - nu venter optællingen

I Aalborg Kommune er de lige nu i fuld gang med stemmeoptællingen. Det foregår digitalt denne gang.

- Her fra klokken 16 har vi haft noget at se til. Der er nogen, der ikke har fået aftensmad endnu, siger Vibeke Gamst, der ringede valget af i Aalborg Kongres & Kulturcenter. 

Mange vælgere kom til stemmeurnerne i de sidste timer af åbningstiden ved valgstedet i Aalborg.

- Vi har haft held til at komme igennem dagen uden fejl, siger Vibeke Gamst. 

I Aalborg Kommune er der 172.301 potentielle vælgere. Klokken 18.00 havde godt 95.000 været nede og stemme.

- Vi har digital aflæsning af valgkortene, og derved undgår vi fejl. Det er en stor lettelse, fortæller Vibeke Gamst.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland