Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)

Efter Anna Mee Allerslev-exit: Leon Sebbelin overtager flere poster i KL

Da Anna Mee Allerslev onsdag valgte at trække sig fra politik efterlod det flere huller. Både i København, men også i Kommunernes Landsforening.

Efter flere møgsager og megen modvind valgte den radikale borgmester i København Anna Mee Allerslev onsdag at trække sig helt fra politik. Det gælder både hendes poster som borgmester for beskæftigelse og integration i København og hendes poster i Kommunernes Landsforening (KL). 

Effekterne af dette har spredt sine ringe helt til Nordjylland. For det bliver De Radikale Venstres borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin (R), der overtager Anne Mee Allerslevs poster i KL. 

Det betyder, at Leon Sebbelin indræder i KLs bestyrelse og deres ledelse. 

Derudover bliver han også formand for KLs Børne- og Kulturudvalg, der beskæftiger sig med dagtilbud, skoler og uddannelsespolitik. 

Leon Sebbelin er i forvejen medlem af KLs arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg. Den post beholder han sideløbende med sine andre opgaver i både KL og som borgmester i Rebild Kommune.  

Læs også Mere velfærd til Rebild Kommune