Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er det nye byråd i Hjørring

Se hvem der skal udgøre det nye byråd- og hvordan mandaterne fordeler sig mellem partierne.

DetDen nye byrådkommunalbestyrelse i Hjørring Byrådetkommunalbestyrelsen i Hjørring

Så snart de personlige stemmer er optalt vil du her kunne se, hvem er valgt ind ved Kommunalvalget i Hjørring.

Der opstod en fejl under indlæsning af data

Serveren rapporterede følgende fejl:

Resultater Foreløbig optælling Endeligt resultat

Kommunalvalget i

Optalt
Man­dater
Ændring
Man­dater
Ændring
Opdaterer om Stemmeprocent: Fintællingen er 100% færdig

Simon Hald. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jan Larsen rystet efter Hald-forløb: - Det var nærmest ham, der beroligede mig

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Simon Hald bliver formentlig ikke klar til, at Aalborg Håndbold skal spille Final4 om to uger.

Bekymringen meldte sig straks hos direktøren for Aalborg Håndbold, Jan Larsen, da han kunne se, at en af hans spillere, nordjyske Simon Hald, udgik fra semifinalen til EM i håndbold mod Island.

Efter flere slag mod hovedet måtte Hald udgå i halvlegen, og senere blev han sendt på sygehuset, hvor det blev konstateret, at han havde uregelmæssig hjerterytme – en diagnose, der også kostede ham deltagelsen i EM-finalen mod Tyskland.

– Det gav et sug i mellemgulvet, da jeg hørte, hvad det var, siger direktøren i Aalborg Håndbold til TV2 Nord.

Hald måtte berolige Jan Larsen

Jan Larsen fik hurtigt kontakt til Simon Hald efter episoden – og samtalen gjorde indtryk.

– Jeg fik heldigvis talt lidt med Simon, og det var nærmest ham, der skulle berolige mig og sige, at så var det heller ikke værre. Men selvfølgelig skal man tage det alvorligt, siger han.

Ifølge Jan Larsen fortalte Simon Hald selv, at han havde fået hjertebanken og følte sig utilpas, og at pulsen føltes urolig.

Sundhedsstaben omkring landsholdet fik hurtigt sendt forsvarsklippen på sygehuset, hvor han fik konstateret hjerteflimmer. Her forsøgte de at se, om hjerterytmen ville blive normal af sig selv, men uden held. I stedet endte Simon Hald med at måtte få stød for at få normal hjerterytme igen.

- Jeg røg i gulvet og mistede luften. Det var, som om jeg aldrig fik luften tilbage, og hjertet kørte hurtigt afsted. Jeg prøvede at spille videre, men i pausen kunne jeg mærke, at der var noget galt. Hvis jeg rejste mig op, var jeg ved at besvime, sagde Simon Hald i TV 2's håndboldstudie søndag aften.

Gjorde ondt på direktør

Selvom Danmark endte med at vinde EM-guld, havde Jan Larsen gerne set Simon Hald på banen i finalen.

– Jeg har også ondt af det, for hvem vil ikke gerne stå i en EM-finale? Også selvom Simon har prøvet at stå i en finale mange gange før, siger Jan Larsen.

– Jeg synes, han har spillet fuldstændig formidabelt. Ikke kun for Aalborg Håndbold i efteråret, men også for Danmark ved EM. Jeg kunne godt unde ham, at han også havde været med i finalen.

Alligevel understreger direktøren, at Hald havde stor andel i guldet for sin præstation i de resterende kampe.

Her fik Simon Hald også hurtigere en større rolle, end det formentlig var planen til at starte med. Først måtte Lukas Jørgensen udgå med en skade, der betød mere tid til Simon Hald på stregen, og senere udgik også Emil Bergholt. Tilbage stod de to nordjyder Simon Hald og Magnus Saugstrup med alt ansvaret, indtil Simon Hald også måtte udgå og overlade det hele til klubkammeraten, som også har haft sin håndboldopvækst i Nøvling.

Usikkerhed om Final4

Når snakken falder på de kommende opgaver for Aalborg Håndbold, er der dog fortsat usikkerhed omkring Simon Halds rolle på kort sigt.

– Selvfølgelig bliver man altid nervøs, når man hører noget om hjerteproblemer. Heldigvis skulle det ikke være slemt for Simon, men nu skal der laves en lægelig vurdering, siger Jan Larsen.

Om Hald bliver klar til Final4-weekenden, tør direktøren ikke spå om.

– Det er nok tvivlsomt. Det kan jeg ikke sige noget konkret om endnu.

Aalborg Håndbold er dog klar – også uden en af profilerne.

– Vi skal nok klare det uden ham. Vi har mange dygtige spillere. Men Simon er en vigtig brik for Aalborg Håndbold, så vi vil selvfølgelig gerne have ham tilbage hurtigst muligt.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.