05:23

En familie på Læsø måtte vente i en uge på at få deres far hjem

Teddy Bak Nielsens lig blev efter over en uge i Sverige fragtet hjem af familien - efter myndighederne havde svigtet. Foto: Torben Lykke Larsen

1 af 2

Politiker retter skarp kritik mod Søfartsstyrelsen efter skandalesag om afdød Læsø-fisker

Enhedslisten retter skarp kritik mod Søfartsstyrelsen og har nu kaldt erhvervsminister Brian Mikkelsen i samråd omkring håndteringen af dødsfald til søs.

Fagfbladet 3F kunne tidligere søndag fortælle historien om den afdøde fisker fra Læsø, Teddy Bak Nielsen, der  døde efter en påsejling i svensk farvand tilbage i 2014 og efterfølgende blev fragtet til Sverige.

Herefter gik der mere end en uge, før liget af Teddy Bak Nielsen kom retur til Læsø - efter familien med hjælp fra en lokal fisker og bedemand selv måtte sejle til Sverige og hente liget.

Forinden var gået mange dage, hvor familien havde forsøgt at få hjælp fra danske og svenske myndigheder - heriblandt Søfartsstyrelsen - så Teddy Bak Nielsens lig kunne komme hjem til Læsø.

Søfartsstyrelsen har tilsyneladende en uhensigtsmsæssig procedure, når der sker dødsfald i dansk farvand

Christian Juhl, erhvervsordfører, Enhedslisten

Der var dog ingen hjælp at hente, og derfor måtte familien selv tage affære. Og det er stærk kritisabelt, mener Enhedslisten, der har indkaldt erhvervsminister Brian Mikkelsen til et samråd om flere dødsfald til søs.

- Søfartsstyrelsen har tilsyneladende en uhensigtsmsæssig procedure, når der sker dødsfald i dansk farvand og på skibe på åbent hav, siger erhvervsordfører Christian Juhl.

Enhedslisten mener, at der skal strammes op på området efter flere tilfælde, hvor myndighederne ifølge partiet har svigtet den afdøde og de pårørende.

Læs også Familie svigtet efter far døde på havet: Måtte selv hente liget

- Det her er ikke det eneste tilfælde. Vi har syv andre sager, hvor der også har været problemer. Det må ikke ske, når det gælder dødsfald. Det er en ulykke, hvor der kan være ansvar, og sådan noget skal ordnes med det samme, når det drejer sig om danske søfolk, siger Christian Juhl.

Søfartsstyrelsen har overfor Fagbladet 3F beklaget sin håndtering af sagen, som de erkender hverken har været værdig eller rimelig. Ifølge styrelsen svigtede procedurerne i sagen på grund af en menneskelig fejl.

TV2 Nord ville også gerne have talt med Søfartsstyrelsen om Teddy Bak Nielsens sag, men de ønsker ikke at stille op til interview, fordi Enhedslisten nu har indkaldt til samråd.

Få hele overblikket over sagen om Teddy Bak Nielsen lige her:

01:52 Luk video