Per 1. januar 2018 stiller Sundhedsstyrelsen nye krav til kommunernes akuttilbud. Akuttilbudene kan enten være et akutteam bestående af sygeplejersker, der kan rykke hurtigt ud til en borger med akut sygdom eller sengepladser, hvor patienterne kan blive tilset af akutsygeplejersker.

De nye krav betyder blandt andet, at kommunerne skal udbyde mindst ét akuttilbud, som skal leve op til bestemte anbefalinger.

Men endnu er det kun 5 af de 11 nordjyske kommuner, der lever op til de krav. Det har fået Dansk Sygeplejeråd Nord op ad stolen.

- Det er jo et problem, hvis man som borger, praktiserende læge eller sygehus har en forventning om, at den her kommune har akutpladser eller et akutteam, og det viser sig, at det har det faktisk ikke alligevel, siger Jytte Wester, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd Nord.

- Det er vigtigt, at akuttilbudene bliver ensartede i hele landet. Så ved alle borgere, praktiserende læger og sygehuse, hvad tilbuddet indeholder, fortsætter Jytte Wester.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd lever hverken Morsø, Vesthimmerland, Rebild, Brønderslev, Hjørring eller Læsø Kommune endnu op til de nye krav fra Sundhedsstyrelsen.

Uenighed om de nye krav

Mariagerfjord Kommune har et akutteam, der lever op til kravene, men har samtidig to akutpladser, der ikke er bemandet døgnet rundt af akutsygeplejersker, som Sundhedsstyrelsen ellers foreskriver.

Men hos Mariagerfjord Kommune betegner man stadig pladserne som akutpladser, da kommunen er uenig i Dansk Sygeplejeråds forståelse af de nye krav.

- Som vi læser kvalitetsstandarderne, så mener vi, at vi skal stille en akutfunktion til rådighed, alle dage. Og det gør vi. Så vores umiddelbare fortolkning er, at vi efterlever kvalitetsstandarderne, siger Tue von Påhlman, chef for sundhed- og ældreområdet i Mariagerfjord Kommune.

Ifølge Sundhedsstyrelsens krav skal der være døgnbemanding på akutpladserne. Det har i ikke, så hvordan kan i blive ved med at kalde det akutpladser?

- Det mener vi jo, som vi læser kvalitetsstandarderne, men hvis vi får en melding om, at det gør vi ikke, så må vi jo rette ind, siger Tue von Påhlman.

De praktiserende læger ser ingen problemer

Som en af kritikpunkterne peger Dansk Sygeplejeråd også på, at de praktiserende læger vil stoppe med at henvise deres patienter til de lokale akuttilbud, hvis ikke de kan stole på, at de lever op til kravene.

Det afviser kredsformanden for De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Nordjylland, Annemette Alstrup.

- Jeg har erfaring for, at mine kollegaer benytter sig af de kommunale tilbud, som fungerer godt. Så længe, at de gør sig gældende, vil en ny lov ikke ændre så meget. Vi vil fortsætte med at bruge de henvisningsprocedurer, som vi plejer, når vi har brug for kommunens hjælp.  

De kommunale akuttilbud er lokalt funderede sundhedstilbud, der skal være med til aflaste sundhedssystemet. Hvis en patient er blevet pludseligt syg, men den praktiserende læge ikke vurderer, at patienten bør indlægges på et sygehus, kan han i stedet henvise borgeren til et akuttilbud.