ANALYSE: Ikke kun Mariagerfjord kender til anstrengt likviditet
Foto: Mick Knive Anderson
Mariagerfjord Kommune har bremset planlagte anlægsprojekter, og politisk analytiker vurderer, at flere kommuner følger trop.
Nogle nordjyske kommuner - eksempelvis Jammerbugt og Rebild - har allerede måttet gøre det, Mariagerfjord nu gør, og flere kan havne i samme situation i de kommende måneder: At man må genåbne budgettet og droppe eller udskyde projekter, der ellers var vedtaget, fordi kommunekassen ikke er fuld nok.
Staten har bestemte krav til størrelsen på kassebeholdningen i de enkelte kommuner. Kommer den under grænsen, risikerer kommunen at blive sat under administration.
Der er Mariagerfjord Kommune slet ikke. Men kommunens likviditet er inden for de seneste to år mere end halveret.
Det er der flere grunde til. Nogle er selvforskyldte, andre er uforskyldte.
Til de første hører, at kommunen har sat mange projekter - og, indrømmes det, nok lidt for mange - i gang. Hensigten har blandt andet være at understøtte, at lokale håndværkere og andre fik noget at rive i oven på coronaen.
Samtidig har kommunen som alle andre mærket, at meget er blevet dyrere. Det har krævet tillægsbevillinger. Desuden har de aktier og obligationer, som kommunen har anbragt noget af sin kassebeholdning i, ikke klaret sig så godt og er blevet mindre værd.
Samlet set gør det, at byrådet med stor sandsynlighed må begynde det nye år med at udskyde nogle af de anlægsprojekter, der var planlagt i 2024.
Foreløbig er der indført anlægsstop, indtil politikerne får et samlet overblik over, hvad det er muligt at stoppe.