Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Familieejet milliardvirksomhed solgt

Familien Møller Hansen fra Hobro har solgt stålvirksomheden DS Gruppen A/S til den tyske industrikoncern Goldbeck GmbH.

Familien Møller Hansen, Hobro, har solgt DS Gruppen A/S og underliggende produktions- og salgsselskaber til den tyske industrikoncern Goldbeck GmbH, Bielefeld, hvor DS Gruppen bliver vækstmotoren for både DS Gruppens og Goldbecks kommende ekspansion i Nordeuropa. Salget kræver kun godkendelse fra de tyske konkurrencemyndigheder.

Det oplyser DS Gruppen i en pressemeddelelse.

DS Gruppen har gennem det seneste årti oplevet stærk vækst inden for alle forretningsområder. DS Gruppens forretningsområder ser store muligheder for fortsat vækst i Europa, hvor flere DS-produktionsvirksomheder allerede er betydende leverandører. Ejerfamilien Møller Hansen har vurderet, at denne proces kræver stærke kræfter og større indsigt i de europæiske markeder, hvorfor muligheden for at finde en sådan partner er blevet undersøgt.

Om DS Gruppen:

  • DS Gruppen er en af Skandinaviens førende industrikoncerner inden for produktion og salg af stål- og betonløsninger til byggeri og industri og er en professionel samarbejdspartner i alle henseender.
  • Med hovedkontor i Hobro, Danmark, og salgskontorer i Norge og Tyskland, fungerer alle koncernens virksomheder som selvstændige enheder, der er markedsledende inden for hvert deres forretningsområde.
  • Gennem de seneste år har DS Gruppen realiseret en årlig vækst i omsætning på gennemsnitlig 15%, og opnåede i 2020/21 en samlet omsætning på DKK 2.130 mio. og et resultat på DKK 272 mio. før skat. Samtidig har DS Gruppen en historisk høj ordrebeholdning, der rækker flere år frem. Virksomheden beskæftiger mere end 600 medarbejdere.

DS Gruppen har fra starten ønsket at finde en industriel ejer, der har indsigt og kompetence i branchen og i Europa i særdeleshed. Efter en struktureret proces er valget faldet på den tyske industrikoncern Goldbeck GmbH, Bielefeld, en familieejet førende bygge- og servicevirksomhed i Europa.

- Fra det første møde med repræsentanter fra Goldbeck har vi haft et positivt indtryk, som er blevet yderligere bekræftet gennem hele forløbet, forklarer Mads Møller Hansen, medejer og administrerende direktør i DS Gruppen. 

Langsigtet perspektiv

Svend Møller Hansen, stifter og medejer af DS Gruppen, understreger opkøbets langsigtede perspektiv:

-  To succesfulde familievirksomheder vil samle deres erfaring og ekspertise i en fælles langsigtet strategi, siger Svend Møller Hansen.

Om GOLDBECK:

  • Goldbeck bygger fremtidsorienterede erhvervsejendomme i Europa. Virksomheden betragter komplette bygninger som produkter, den bringer til live for sine kunder som en one-stop-leverandør – fra design- og konstruktionsfasen til serviceydelser under efterfølgende drift. Fremgangsmåden – bygningsekspertisen – giver familievirksomheden mulighed for at færdiggøre dine bygninger økonomisk, hurtigt og bæredygtigt uden at ofre tilpasset funktionalitet.
  • Goldbeck er partner for både mellemstore virksomheder og store virksomheder, investorer, udviklere og offentlige kunder. Dets udvalg af tjenester omfatter logistik- og industrihaller, kontor- og skolebygninger, parkeringshuse i flere etager og beboelsesejendomme, hvor eksisterende bygninger og bygningsrelaterede tjenester fuldender spektret. Virksomheden gennemførte mere end 500 projekter i regnskabsåret 2020/2021 med en samlet omsætning i størrelsesordenen DKK 37,5 mia. Goldbeck beskæftiger i øjeblikket mere end 9.000 medarbejdere på omkring 90 lokationer i hele Europa.

- Med købet af DS Gruppen styrker vi vores europæiske tilbud som livscykluspartner inden for erhvervsbyggeri, forklarer Jan-Hendrik Goldbeck, der leder Goldbeck sammen med sin bror Jörg-Uwe Goldbeck som Managing Partners. 

Jörg-Uwe Goldbeck fremhæver lighederne mellem de to virksomheder:

-  Vi deler forskellige fællestræk med DS Gruppen - ikke kun i forhold til vores kernekompetencer. Begge virksomheder blev grundlagt i 1969, har en decentral struktur og er anden generations ejerdrevne virksomheder. Vi ser vores Goldbeck-værdier om medmenneskelighed, ansvarlighed og passion for præstation også afspejlet i DS Gruppens virksomhedskultur.


Busser kører allerede på strøm - nu skal vognmænd over i elbiler

Foto: Nordjyllands Trafikselskab

Nordjyllands Trafikselskab vil have sat yderligere skub i den grønne omstilling.

De fleste nordjyske busser kører allerede på el, brint eller biogas, og nu skal også de biler, der bliver brugt til flextrafik, være emissionsfrie.

Nordjyllands Trafikselskab (NT) opstiller nemlig strenge miljøkrav til bilerne i det EU-udbud af flextrafikken, som man netop har udsendt.

Det fortæller NT i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker at bidrage til et grønnere Nordjylland ved at sikre, at de vogne, der transporterer vores kunder, ikke udleder CO₂ eller skadelige partikler. Hvert emissionsfrie køretøj på vejene gør en forskel for både klima og nærmiljø, siger NT’s driftschef, Erik Frederiksen.

Indfører aldersbegrænsning

I udbudsmaterialet er der krav om, at nye personbiler i NT's flåde fremover skal være emissionsfri. En nul-emissionsvogn er et køretøj, der ikke udleder nogen former for skadelige stoffer fra udstødningen som for eksempel CO₂, NOx (kvælstofoxider) eller partikler.

'Selvom elektriciteten, som elbilerne oplades med, kan have varierende klimaftryk afhængigt af energikilden, kan de betragtes som nul-emissionsvogne under kørsel. Nul-emissionsvogne kan også omfatte brintbiler, der drives af brændselsceller. Brintbiler udleder kun vanddamp, når de kører. De bidrager derfor heller ikke til lokal luftforurening,' skriver NT i pressemeddelelsen.

NT vil desuden indføre en aldersbegrænsning, der sikrer, at vogne maksimalt er seks år gamle, når de begynder at køre for det nordjyske trafikselskab. Ifølge Erik Frederiksen er dette et nødvendigt skridt for at få en grønnere vognpark.

- Ved at sikre en moderne og opdateret vognpark bidrager vi til en mere driftssikker og miljøvenlig transportløsning. Samtidig skaber vi en mere behagelig oplevelse for vores kunder, hvor sikkerhed og komfort er i højsædet, siger han.


Jens mistede sit job sammen med 40 kollegaer: Nu giver søstervirksomhed håb

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Smed og familiefar en af dem, der har sikret sig nyt arbejde.

Familie, to børn og fast job i Hirtshals. Sådan var virkeligheden indtil starten af oktober for smed Jens Nørmark.

Men så blev det besluttet at lukke værftet Hirtshals Yard, der er firmaet bag byens eneste flydedok.

- Vi er stadigvæk kede af det, men man skal jo videre, siger Jens Nørmark.

Nu er Jens Nørmark en af de 12 medarbejdere fra Hirtshals Yard, der har fået job i søsterselskabet Vestkajens Maskinværksted.

- Det er jeg glad for. Jeg skulle ud og have en ny bil, hvis jeg skulle udenbys, så der var lidt, der skulle omstruktureres, forklarer Jens Nørmark.

Lukningen af Hirtshals Yard og byens flydedok ender med at koste 40 medarbejdere deres job. De sidste har kontraktudløb i starten af foråret 2025, og Vestkajens Maskinværksted vil ikke afvise, at de kan tage endnu flere, end de 12 medarbejdere, de har fået fra Hirtshals Yard.

- Vi må se, hvad fremtiden viser, fortæller afdelings direktør i Vestkajens Maskinværksted Morten Mikkelsen til TV2 Nord.

Så der kan være lidt håb for de opsagte folk?

- Måske ikke til 20 mand, men fem er vel bedre end ingen, uddyber Morten Mikkelsen.

Vestkajens Maskinværksted overtager også en del af havneområdet, der hvor flydedokken ligger i dag. Foto: Michael Schmidt Thomsen

Alle lærlinge er garanteret

Vestkajens Maskinværksted har garanteret alle lærlingene fra Hirtshals Yard, at de kan fortsætte deres læretid hos dem. En vigtig detalje i en tid, hvor der er hårdt brug for faglært arbejdskraft.

- Der skal noget fornyelse ind til fremtiden. Det er godt. Det er det helt sikkert, påpeger direktør Morten Mikkelsen.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Hirtshals Yard lukker endeligt ned. Alle ordre bliver gennemført, og der er stadig cirka 20 medarbejdere tilbage.

Jens Nørmark er glad for, at han har sin fremtid på plads. Det er kun firma navnet på kedeldragten, der skifter.

- Det kan også være, at han (Vestkajens Maskinværksted, red.) får noget godt ud af det. Det kan vi håbe, og man måske kan få nogle af de sidste kolleger med, siger Jens Nørmark.

Se hvordan de kæmper for at få flere opsagte medarbejdere i nyt job.

Nordjyske borgmestre vil kompenseres for at lægge jord til grøn energi

Foto: Jesper Thomasen / TV2 Nord

Det er især Vestdanmark, der skal lægge jord til den grønne omstilling. Det får nordjyske borgmestre til at efterlyse kompensation.

Danmarks skal have 26 statsligt udpegede energiparker, hvoraf 12 af dem skal ligge i Nordjylland, og lige nu forhandles der om udmøntningen af den grønne trepartsaftale.

Begge dele betyder, at der er jord i Nordjylland, der skal tages ud til fordel for havmiljø og den grønne omstilling i øvrigt.

Derfor ønsker de 11 nordjyske borgmestre at blive kompenseret for deres indsats.

- Nordjylland er et landdistrikt, og det der sker, når vi skal tage landbrugsjord ud, er, at vi skal have noget andet at leve af, siger Per Bach Lauersen, der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

Dermed lægger de 11 nordjyske borgmestre sig i slipstrømmen af deres kollegaer i det midt- og vestjyske. I slutningen af august var de forfattere på en kronik, der blev bragt i Jyllands-Posten, hvor de argumenterede for et såkaldt grønt udviklingsbidrag, hvor der tages udgangspunkt i den samlede årlige produktion af vedvarende energi i kommunen.

Et plaster på såret

Udviklingsbidraget betyder, såfremt det indføres, at der indføres et bidrag på 4 øre for hver KWh grøn strøm, der produceres lokalt. Samlet set bliver godt halvdelen af den vedvarende energi i Danmark produceret i Nord-, Midt- og Vestjylland.

Det er også en ide, der vækker genklang i Jammerbugt Kommune. Kommunen er en af dem, der producerer allermest grøn energi i Danmark. Faktisk producerer de sammen med Thisted Kommune hvad der svarer til forbruget hos 243.500 husstande.

- Vi har brug for at få motiveret folk til at sætte mere grøn energi op, og jeg tænker, at de her penge vil være med til at give en udvikling i landdistrikterne. Dem der tager ansvaret, skal også belønnes, siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V) og fortsætter:

- Det udhuler jo noget af landbruget, men i den anden ende er projekterne med til at give arbejdspladser. Hvis man udhuler landbruget, der i forvejen er personalesvagt, og store projekter skal bruge 100 mand, så er det et plaster på såret. For erhvervsudviklingen spiller ind på bosætning, så der er udviklingsmuligheder, hvis vi bliver kompenseret.

Forslaget fra de nu 18 jyske borgmestre kan være medvirkende til at skabe større kapacitet og nye incitamenter til at understøtte udrulningen af VE på land. Kommuner som bidrager til samfundets grønne omstilling og indfrielse af de nationale klimamål, tilgodeses med et årligt udviklingsbidrag, på basis af den lokale VE-produktion, fordi;

  • Udviklingsbidraget vil være et aktiv i, at Danmark styrker forudsætningerne for at nå sine reduktionsmål for Co2 i tide og samtidig investere i klimatilpasning og beskyttelse af biodiversitet gennem investeringer i natur- og vandområder.

  • Udviklingsbidraget vil være med til at styrke konkurrenceevnen for danske virksomheder og forskningsmiljøer, idet de kan udvikle nye metoder og forretningsmodeller og dermed blive markedsledende inden f.eks. Power-to-X.

  • Udviklingsbidraget vil sikre lokale arbejdspladser og basis for ny bosætning og dermed sikre en bedre balance på tværs af Danmark.

  • Udviklingsbidraget vil muliggøre investeringer øremærket bedre velfærd lokalt.

  • Udviklingsbidraget vil skabe et større incitament til at flere kommuner kommer med på vognen.


Fem Hobro-virksomheder afsløret i social dumping

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol, så skatten kan opgøres korrekt.

Seks virksomheder i Hobro fik 4. november besøg af Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet, og hos fem af dem var der problemer med social dumping.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vores indsats mod social dumping har fokus på, at der bliver betalt korrekt skat og moms til Danmark af især udenlandske medarbejdere og virksomheder. I fem af de seks virksomheder vi besøgte i Hobro, fandt vi indikationer på social dumping. Det svarer til 83 procent af virksomhederne. Det er en smule mere end landsgennemsnittet på 78 procent, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det er hovedsagelig virksomheder inden for byggebranchen, der blev kontrolleret.

Som led i den landsdækkende aktion har Skattestyrelsen besøgt 54 virksomheder fordelt over hele landet. I 42 af virksomhederne fandt Skattestyrelsen indikationer på social dumping. Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol, så skatten kan opgøres korrekt.

- I de virksomheder, vi skal se nærmere på i Hobro, ser det ud til, at en række udenlandske virksomhedsejere skal anses for at være lønmodtagere i de danske virksomheder, de udfører arbejde for. Det betyder mere konkret, at den danske virksomhed løbende skal indeholde skat af den løn, de får udbetalt. Opgaven for os er nu at finde ud af, hvor lang tid de har udført arbejde for den danske virksomhed, og hvad de har fået i løn, så vi kan få opgjort og afregnet skatten korrekt, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med den landsdækkende kontrol har Skattestyrelsen talt med 141 personer, hvoraf de 105 var udenlandske.


Hirtshals blev kaldt grim: Så gik Anne på barrikaderne for sin by

Anne blev med egne ord "edderspændt rasende," da hun så sin elskede by Hirtshals blive kaldt for Danmarks grimmeste.

En dag i foråret så Anne Martine Horsevad Andersen en artikel i avisen med en overskrift, der beskrev Hirtshals som Danmarks grimmeste by.

Det vækkede en vrede i hende.

- Jeg blev så sur. Jeg var så edderspændt rasende.

Det fortæller Anne Martine Horsevad Andersen i det seneste afsnit af serien ”Anne og den gamle station.”

Se afsnit tre her. Artiklen fortsætter efter videoen.

Da Anne i avisen så sin hjemby Hirtshals beskrevet som grim, blev hun sur. Byen har nemlig meget at byde på, og nu er hun klar til at at invitere byens borgere indenfor i den gamle stationsbygning.

Fluks sprang hun til tasterne og fik fat i journalisten bag artiklen, for den overskrift skulle ændres.

Man kalder jo heller ikke en person grim

For Hirtshals er ikke Danmarks grimmeste by, hvis du spørger Anne Martine Horsevad Andersen.

- Man kalder jo heller ikke en person grim. Det vil man jo aldrig gøre, og der er jo rigtig mange mennesker i Hirtshals, der identificerer sig med byen og synes, det er et fantastisk sted, vi har her. Og det er det også, siger hun.

Anne fortæller, hvordan hun kontaktede journalisten bag artiklen, der beskrev Hirtshals som grim.

Faktisk er Hirtshals så skøn, at Anne Martine Horsevad Andersen er flyttet hjem til byen, hvor hun trådte sine barne- og ungdomssko - efter 16 år i København.

Hun har købt byens gamle stationsbygning, som hun sætter i stand ved siden af jobbet i Aalborg. Her bor hun selv, og så er der blandt andet lavet selskabslokale og Bed and Breakfast.

En proces man følger i serien ”Anne og den gamle station.”

Og hun elsker sit nye liv i barndomsbyen.

- Der er plads til alle. Jeg synes, at Hirtshals har sådan en utrolig fin originalitet omkring sig, siger Anne Martine Horsevad Andersen.

Anne har en mission

Hun er selv flyttet tilbage til Hirtshals for slå sig ned og drive forretning.

Det er hun ikke alene om at have gjort, og Anne Martine Horsevad Andersen vil gerne slå et slag for de unge mennesker, der som hende er sprunget ud i erhvervseventyr i byen.

Derfor viser hun gladeligt byen frem.

- Det er, som om der ikke er så mange regler i Hirtshals. Hvis du har en god idé, så kan du åbne din egen beach-café, og du kan starte din egen surf-skole, for du har råd til at bo her og lave nogle af de ting, som du måske brænder for, fortæller Anne Martine Horsevad Andersen.

Anne elsker strandene omkring Hirtshals Foto: Michael Andersen

Hun anerkender, at byen måske ikke ligner andre byer langs den nordjyske vestkyst.

- Hirtshals er jo ikke Skagen og Lønstrup, og byen er måske ikke æstetisk smuk, siger Anne Martine Horsevad Andersen.

Men så har Hirtshals andre kvaliteter, påpeger hun.

Og efter et år med slid og slæb i stationsbygningen, der har haft de første gæster indenfor i selskabslokalet, så har hun ikke fortrudt et eneste sekund, at hun rykkede tilbage til barndomsbyen og flyttede ind i stationen.

- Der er liv her hele året rundt. Og jeg har ikke fortrudt det overhovedet, siger Anne Martine Horsevad Andersen.

Se alle tre afsnit af serien ”Anne og den gamle station” på tv2nord.dk/play eller på TV2 Play.