Fire unge udenlandske personer varetægtsfængslet for tricktyverier
To mænd og to kvinder – alle fire i tyverne – er blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør fredag.
I Hobro kunne politiet torsdag anholde fire udenlandske personer, der blev sat i forbindelse med tricktyverier i området.
Der er tale om to mænd på henholdsvis 20 og 22 år og to kvinder, der også er henholdsvis 20 og 22 år. Ved et grundlovsforhør fredag blev de alle fire varetægtsfængslet frem til den 15. december.
Efterforskningslederen ved Nordjyllands Politi i Himmerland, Preben Møller, kunne torsdag fortælle, at de pågældende personer i mindst tre tilfælde været inde hos forskellige borgere og forsøgt at lave tricktyveri.
Politiet formoder, at der blandt andet er blevet stjålet punge.
Torsdag aften bad Nordjyllands Politi befolkningen om hjælp i sagen, og der er en del borgere, der har henvendt sig.
Her forklarer politiet mere om sagen
De fire personer er set flere gange i Hobroområdet, og politiet er også sikre på, at de anholdte har været nord for Limfjorden, så de har altså været noget omkring i det nordjyske.