Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forældre i konflikt med kommune - må ikke være værge for udviklingshæmmet søn

Anders Rytter Munks forældre har været i konflikt med Mariagerfjord Kommune i flere år. Nu vil de have Anders' far fjernet som værge.

En tvangsflytning, endeløse mailkorrespondancer og sagsakter på 12.000-15.000 sider.

Det er bare noget af det, der vidner om en konflikt, der har stået på i flere år mellem forældrene til udviklingshæmmede Anders Rytter Munk og Mariagerfjord Kommune.

Jeg synes, det er voldsomt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende

Bente Djørup, daglig leder, 'Hvem kan'

Han er 26, men har en IQ, der svarer til en fireårig, og derfor bor han på bostedet 'Hvem kan' i Als.

- Når man oplever at vise den tillid og levere en handikappet dreng, som vi har gjort, så oplever jeg, at den tillid bliver misbrugt, og den mishandling kommer til at gå ud over Anders. Så er det klart, at man reagerer, siger Anders' far, Poul Munk.

Forældrene mener, at kommunen ikke har givet Anders de rette tilbud og den rette behandling.

Det kan man se ved, at Anders Rytter Munk, siden han er flyttet, har været voldelig mod sine pædagoger, og der er lavet flere end 100 magtanvendelser på ham, anfører forældrene.

- Når kommunen kalder det en konflikt, så er det jo fordi, at de i min verden accepterer, at man behandler en handikappet, som Anders er blevet behandlet, siger Anders' mor, Kirsten Pinstrup Rytter.

Må ikke være værge for sin søn

TV2 Nord har fået aktindsigt i Anders' - omfattende - sag, og det fremgår af sagsakterne, at Mariagerfjord Kommunes samarbejde med hans forældre i høj grad er præget af konflikt. Senest på Anders' nuværende bosted 'Hvem kan' i Als.

Derfor forsøger Mariagerfjord Kommune med familieretshusets hjælp, at få Poul Munk fjernet som værge for sin søn Anders.

Forstå Anders' forløb

Anders Rytter Munk har fra barnsben har været tilknyttet specialskoler og specialtilbud i sin ungdom. Vi giver her en kort overblik over hans liv, som er forløbet forud for TV2 Nords serie om ham.

  • 2004 – 2015 Elev på Skibstedskolen, Læringscenter Himmerland. Her får Anders lov til at blive et ekstra år, fordi han trives godt i skolen

  • 2015 – 2018 Elev på CKU Himmerland i Arden. En særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge f.eks. med udviklingshandicap.

  • 2018 2021 Elev på Gaia i Randers. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Anders gennemfører ikke forløbet på Gaia, der vurderer, at Anders har brug for et mere specialiseret tilbud.

  • 09.04.21 Anders indlægges 1. gang på psykiatrisk sygehus.

  • 23.04.21 Flytter ind på bostedet Skivevej i Hobro. Mariagerfjord Kommune opfordrer 1. gang  forældre til at VISO – den nationale videns- specialrådgivningsorganisation bliver involveret i Anders sag.

  • 27.07.21 Flyttes hjem til forældre i Hadsund. De mener, at han er så stærkt påvirket af medicin, at det påvirker hans helbred.

  • 26.08.21 Indlægges igen på psykiatrisk sygehus. Er så udadreagerende, at politiet må tilkaldes for at bistå med indlæggelsen.

  • 07.09.21 Anders udskrives fra psykiatrisk sygehus til Regionstilbuddet Sødisbakke i Mariager.

  • 01.02.22 Flytter ind på botilbuddet hvem kan i Als, hvor han fortsat bor.

  • 17.05.24 Familieretshuset godkender endeligt, at Anders kan tvangsflyttes til botilbuddet Mosetoften i Viborg. Det gennemføres sandsynligvis i september måned 201

Men Mariagerfjord Kommune vil ikke svare på spørgsmål om det.

- Det tænker jeg, at I ved alt om fra aktindsigten. Så hvis I vælger, at det er det, I fremlægger som medie, så må I selvfølgelig gerne det i samarbejde med forældrene, men jeg tænker ikke, det er vores opgave som kommune at føre den kommunikation via medierne, siger Kit Borup, der er chef for Social og Sundhed i kommunen.

Konflikt påvirker Anders negativt

Anders' far Poul Munk er irriteret over kommunens ønske om at fjerne ham som værge for sin søn, men han håber på, at det ikke kan lade sig gøre.

- Det er klart, at det er besværligt at have med nogen at gøre, der følger sagen, men jeg har et ansvar overfor Anders og også overfor resten af familien, og det er jeg nødt til at løfte, siger Poul Munk.

Se indslaget om konflikten med Mariagerfjord Kommune her.

De omfattende sagsakter vidner om en konflikt, der indeholder endeløse mailkorrespondancer og referater fra møder - i alt mellem 12.000-15.000 sider.

Men Mariagerfjord Kommune mener, at de flere gange har forsøgt at mægle i striden blandt andet ved hjælp fra landets førende eksperter i den nationale specialrådgivningsorganisation Viso.

- Vi ville jo rigtig gerne have haft Viso ind over til at prøve at rådgive os og prøve og rådgive personalet om, hvordan vi skal tolke, hvordan Anders har det. Men det har ikke været muligt at opnå samtykke fra værgen til, at vi kunne få noget ekspertrådgivning udefra, forklarer Kit Borup.

- Når vi reagerer, så gør det jo, fordi vi har nogle oplevelser, enten fordi vi kan se, at Anders har det dårligt, eller fordi vi overværer nogle ting, som vi siger, kan det virkelig være rigtigt, siger Kirsten Pinstrup Rytter.

et magtmisbrug over for sådan en ung dreng, der simpelthen udelukkende har brug for hjælp

Poul Munk, Anders' far

- Har aldrig prøvet noget lignenede

Det fremgår også af aktindsigten, at Mariagerfjord Kommune og bostedet 'Hvem Kan' i Als mener, at den tilspidsede konflikt direkte påvirker Anders negativt.

- Jeg synes, det er voldsomt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, og jeg har arbejdet i psykiatrien i mange år. Det har jeg aldrig oplevet før, siger Bente Djørup, der er daglig leder af Anders' nuværende bosted 'Hvem kan'.

Men omvendt mener Anders' forældre, at de mange voldssager mod deres søn og de forskellige bosteders mange magtanvendelser mod Anders vidner om, at han bliver behandlet helt forkert.

- Det fortæller simpelthen en ukvalificeret indsats og et magtmisbrug over for sådan en ung dreng, der simpelthen udelukkende har brug for hjælp, siger Poul Munk.

Det høje konfliktniveau har betydet, at Anders' far og værge i en periode har haft besøgsrestriktioner på bostedet Hvem Kan, hvor Anders bor nu - og altså har fået besked på at holde sig væk.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt været ude efter forældrene, siger Bente Djørup.

Men det er jo en voldsom sanktion at sige til en far; du må faktisk kun komme gang om ugen?

- Ja, det er rigtigt. Men udgangspunktet er Anders, siger Bente Djørup.

Du kan læse starten på vores dækning om Anders i webdok'en her:


Store forskelle: Her topper og flopper Nordjylland

Foto: Boligsiden

Salgspriserne i Nordjylland har taget et hop, men i 2024 var det - i hvert fald værdiforøgelsesmæssigt - bedre at eje en lejlighed end et hus.

Der er dårligt nyt til dem, der overvejer at træde ind på boligmarkedet. Priserne på både ejerlejligheder, villaer og rækkehuse er nemlig steget.

Region Nordjyllands ejerlejligheder står på landsplan for den største stigning på 12,6 procent, hvilket er stik imod udviklingen i huspriserne, hvor stigningen er lavest i netop Nordjylland, skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.

Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Fra november 2023 til november 2024 er den gennemsnitlige salgspris på villaer og rækkehuse steget med fem procent. Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris ligger på 17.671 kroner pr. kvadratmeter.

Nordjysk fordobling

Mens man i Region Hovedstaden kan juble over den største stigning på 6,2 procent, er der ikke grund til at juble helt så meget i Nordjylland, hvor priserne kun er steget 2,8 procent - den laveste stigning af alle regioner.

- 2024 har været et år uden de helt store kriser som corona, energikrise eller økonomisk krise, som har påvirket markedet de seneste år. Samtidig er renterne faldet, og det har skubbet til den udvikling, der har været i gang siden februar 2023, hvor huspriserne ramte et lavpunkt og begyndte at bevæge sig op igen, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

I Nordjylland er det nok ejerlejlighedsejerne, der er mest tilfredse med udviklingen. Salgsprisen er nemlig på landsplan steget med 6,2 procent, men i Region Nordjylland er prisen steget med hele 12,6 procent.


Nordjyde i anderledes rolle: Nomineret til en Golden Globe

Foto: TV2

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.

Dan Jakobsen er for mange kendt for sine roller som nisse i diverse julefilm, eller som Danmarks mindste mand.

Den lille mand har dog påtaget sig en anden mindre rolle i filmen 'The Girl With The Needle' (Pigen med nålen, red.).

- Jeg var faktisk i tvivl, om jeg ville sige ja til rollen, fordi jeg skulle nogle ting i filmen. Men efter snakke med andre og mange overvejelser, valgte jeg at sige ja, og det er jeg glad for, forklarer Dan Jakobsen.

- Man skal jo huske, at det er en rolle, man tager på sig, og at det ikke er personen, tilføjer han.

Rart med et mix

Filmen er inspireret af historien om danmarkshistoriens værste seriemorder, Dagmar Overbye, der i 1921 blev dømt for mord på ni spædbørn.

Den handler om den unge fabriksarbejder Karoline, som kæmper for at overleve i København efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun kvinden Dagmar, der driver et undergrundsadoptionsbureau. Her hjælper Dagmar mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn.

- Jeg kan godt lide at lave sådan noget, og jeg kunne godt tænke mig at lave lidt mere af den slags - altså noget anderledes, forklarer Dan Jakobsen.

- Jeg kan også godt lide at spille nisse, men det er rart med et mix, så jeg kan blive bedre selv og udvikle mig gennem forskellige muligheder og roller, tilføjer han.

Dan Jakobsen fortæller dog, at han ikke nødvendigvis gider leve af det, men at han gerne vil lave flere film, som også er anderledes.

Hvad er Golden Globe?

Golden Globe Awards er en årlig prisuddeling, der afholdes af Hollywood Foreign Press Association (HFPA) for at hylde vigtige film- og tv-produktioner og skuespillere. De første Golden Globe-priser blev uddelt i 1943, og siden da har prisuddelingen været en af de mest prestigefyldte i verden.

Golden Globe Awards uddeles i forskellige kategorier som bedste film, bedste tv-serie, bedste skuespiller og skuespillerinde. Der er også separate kategorier for komedier og musicals samt for forskellige genrer som drama, komedie og animation.

En jury bestående af medlemmer af Hollywood Foreign Press Association vælger vinderne af Golden Globe Awards. Medlemmerne af HFPA er journalister, der rapporterer om den amerikanske filmindustri til udenlandske publikationer.

Kilde: Dfi.dk

Ydmyg nordjyde om stor pris

Filmen har allerede vundet flere forskellige priser, og nu er den også nomineret til en såkaldt 'Golden Globe' i kategorien Bedste Ikke-engelsksprogede Film.

- Det er meget fornemt, men nu har jeg ikke verdens største rolle, så takken skal sendes videre til dem med større roller end mig, og dem omkring filmen. Men det er da et godt udstillingsvindue for mig, filmen og dansk film, lyder det fra den ydmyge nordjyde.

Selv opdagede Dan Jakobsen først nomineringen, da andre omkring filmen begyndte at dele opslag omkring det på sociale medier. Han tænker, det nok bliver samme måde, han finder ud af, om filmen vinder.

- Hvis jeg husker det, følger jeg med, men jeg ved slet ikke, om man kan se det live. Hvis man kan, må jeg se, om det lige passer, ellers holder jeg øje med det efterfølgende. Jeg skal nok finde ud af det, tænker jeg, griner Dan Jakobsen.

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.


Det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv, at der til nytår indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet.

- Jeg frygter, at nogle af vores kunder ikke har økonomien til at fortsætte på den måde.

Sådan lyder det fra Morten Mikkelsen, der er afdelingsdirektør i Entech Marine i Hirtshals. For når der indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet til nytår, anslår Fiskeriforeningen at 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer er i fare for at forsvinde.

Og det er skidt nyt for Entech Marine, der blandt andet servicerer motorerne ombord på fiskerifartøjerne. Som følgeerhverv til fiskeriet har en kommende CO2-afgift også betydning for dem.

- Vi ved jo, at mange af fiskerne - vores kunder - er pressede i forhold til deres kvoter og økonomien i forvejen. Og en yderligere udgift for dem, vil have store følger for os. Vi vil jo miste kunder, frygter afdelingsdirektøren.

I Hirtshals Service Group, der repræsenterer blandt andre Entech Marine og en række andre følgeerhverv, er der også dybe panderynker over den nye CO2-afgift.

- Når jeg hører, at der er fiskeskippere rundt omkring, som tænker at sælge deres båd, fordi de ikke har råd, ved jeg godt, at så mister vi kunder i vores servicegruppe. Og det betyder, at nogle af de kunder, de har haft i mange år, måske simpelthen siger 'Stop! Nu kan vi ikke mere', siger Per Christensen, bestyrelsesformand i Hirtshals Service Group.

Det er ikke kun skidt for de virksomheder, der har adresse på havnen i Hirtshals. Det er skidt for hele byen, lyder det fra bestyrelsesformanden.

- Jeg tør ikke tænke på, hvor mange arbejdspladser det er. Morten har 35 ansat. Så har han måske ligeså mange underleverandører af elektrikere, tømrere og malere, der kommer ind på pladsen her. Og når det går udover dem, begynder det også at gå ud over byen, så jeg tør ikke sætte et tal på, siger Per Christiansen.

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Konsekvenser kan ses om seks måneder

CO2-afgiften betyder, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner. Fiskeriforeningen anslår, at det vil gøre 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer u-lønsomme på grund af afgiften.

Og det får Morten Mikkelsen til at frygte, at det kan få betydning for de 35 medarbejdere, han har ansat i Entech Marine.

- Jeg frygter selvfølgelig, at vi bliver nødt til at reducere i flokken, hvis vi mister kunder. Så det er en katastrofe, siger afdelingsdirektør Morten Mikkelsen, og fortsætter:

- Fiskerne er seje, de vil kæmpe, så længe de kan. Men midt på året (2025, red.) tænker jeg, der kunne være nogle problemer i det.

Men kan I ikke bare servicere andre fartøjer end dem i fiskeriet?

- Vi servicerer alle typer skibe, men fiskeriet er en stor del af det.

Per Christiansen, er det ikke fair nok, at vi alle skal bidrage til den grønne omstilling?

- Jeg tror da helt bestemt, at vi alle sammen gerne vil den grønne omstilling. Men der er nogen, der ikke har fundet ud af, at det koster rigtig mange penge at blive grøn. Og når vi ikke har noget alternativ til det brændsel, vi bruger i dag, så synes jeg ikke, der er fair, at man bare lægger afgifter ovenpå. For jeg tror ikke på, at CO2'en forsvinder, fordi vi får afgifter.

- Vi har nemlig ingen alternativer til den brændstoftype, vi bruger. Og det er jo der, problemet er. Der er ingen alternativer. Det duer ikke.


Juletrafikken: Disse dage og tidspunkter skal du undgå

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

DSB forventer, at de i juledagene får rekordmange rejsende med deres tog.

Når presset over julegaveindkøb er faldet, så kommer julens næste stressmoment, hvis du er en af de mange danskere, der skal rejse for at komme hjem til jul.

For med det omfattende vejarbejde, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers, er det måske nok i år en ekstra god idé at orientere sig i trafikprognoser - i hvert fald, hvis man vil undgå at sidde i kø.

Trafikken er i år hjulpet af, at juleaften falder på en tirsdag. Det gør nemlig, at Vejdirektoratet forventer, at den udrejsetrafik, der normalt samler sig lillejuleaften, i stedet vil sprede sig over flere dage fra fredag den 20. december til tirsdag den 24. december.

Foto: Vejdirektoratet

Så Vejdirektoratet forventer generelt ikke de store forsinkelser på vejene med undtagelse af lillejuleaften, hvor der især mellem klokken 11 og klokken 14 er tryk på vejene.

Rekordmange med tog

Hos DSB er der op til jul flest rejsende fra øst til vest, mens det omvendte gør sig gældende efter jul. Sidste år solgte DSB 200.000 pladsbilletter til juledagene, og i år forventer DSB at overgå det tal med 275.000 rejsende.

Lige nu er forventningen, at den 23. december bliver den travleste dag med 40.000 rejser skarpt efterfulgt af den 21. og 22. december.

- Vi kan se, at endnu flere forventer at rejse med DSB i juledagene i år, og mange planlægger tidligere end andre år. Selvom juletrafikken i år spreder sig ud over flere dage, så anbefaler vi, at man ikke venter for længe med at planlægge og købe sin rejser, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Gode råd til turen

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.

  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.

  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.

  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

    Kilde: Vejdirektoratet

Hvor den 23. december er den helt store udrejsedag, bliver den 26. december den helt store hjemrejsedag.

Her forventer Vejdirektoratet, at der vil være meget trafik, der bevæger sig mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger.

Og hvis man vil undgå at sidde i en kø, så er det mellem klokken 11 og 15, at man skal undgå at rejse.

Der er dog en ubekendt faktor, når det kommer til juletrafikken, nemlig vejret. For hvis der er sne, frost og kraftig blæst, vil det have en stor indvirkning på trafikken. Hold derfor øje med vejrudsigten, ligesom det er en god idé at orientere sig på trafikinfo, inden man drager afsted.

Disse strækninger på E45 har vejarbejde og nedsatte hastigheder. Foto: Vejdirektoratet

Karner lider af demens - her stråler han som en sol

Dans og lyden af musik kan vække minder og fungere som et åndehul for både demente og deres pårørende.

Demens er en sygdom, der rammer flere og flere danskere, og det anslås, at knap 100.000 danskere lider af sygdommen. En sygdom uden udsigt til behandling. Derfor handler det om at finde måder at lindre sygdommen eller skabe momenter, hvor sygdommen kan stå i baggrunden.

- Når de kommer her, er de ret neutrale, men når de går herfra, går de med et smil på læben, siger Anita Falk Nielsen, indehaver og danselærer på Motionitten i Aars.

Ægteparret Karner Nielsen og Inge Skov i en vals. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

En af de måder hvor man kan skabe en god stund for både den demensramte og deres pårørende er nemlig igennem dans. Helt specifikt erindringsdans, der kan vække nogle af de minder, der ellers kan være svære at få frem.

- Han er glad for at komme her. Han elsker jo at danse. Det har han næsten gjort alle hans dage. Hver gang der er et stykke, han kan huske, så skal han op at danse, og så er han glad og tilpas, siger Inge Skov, pårørende til og gift med Karner Nielsen.

Lysstrejf i en mørk tid

Og det er det, musikken og dansen kan. Forskningen viser nemlig, at dans kan stimulere den del af hjernen, hvor vores korttidshukommelse sidder. Derfor afholdes der på Motionitten i Aars erindringsdans to gange om måneden for både demente og deres pårørende. Dansen bliver på den måde et afbræk fra en hverdag, hvor sygdommen kan virke altoverskyggende og dermed svær at håndtere - både som demensramt og som pårørende.

- Dansen giver mig noget livskvalitet, siger Lena Madsen, demensramt.

Og den følelse kan Inge Skov, pårørende og kone til Karner Nielsen, nikke genkendende til.

- Det er godt for mig at være afsted, og det er også godt for ham. Han stråler jo som en sol, når han er her. Derhjemme er han lidt mere indelukket, siger hun.

TV2 Nord besøgte Motionitten til erindringsdans:

Minder for en stund

I takt med at hukommelsen svigter, og man ikke længere kan lave de ting sammen, som man plejede at kunne, er det godt at have nogle friske minder at vænne tilbage til.

- Hun er glad, når hun går derfra. Og hun nyder det, når hun er her, og hun kan snakke vidt og bredt om, hvad vi har gjort. Hun kan næsten huske alle dem, hun har danset med, siger Flemming Madsen, pårørende og mand til Lena.

Som pårørende kan det til tider være svært og føles ensomt at være i, og derfor mener Anita Falk Nielsen, at der til erindringsdans, bliver skabt et rum, hvor der er plads til de tanker.

- Der er et socialt fællesskab, hvor de kan få lov at sidde og snakke med andre pårørende, og de kan opleve andre med demenssygdom. Så de bliver en del af et fællesskab, hvor de ikke står alene, fordi de hører, at der er andre, der har oplevet det samme, siger hun.

Afslutningsdansen foregår altid hånd i hånd. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Erindringsdansen i Motionitten har kørt fem gange som en forsøgsordning med støtte fra Vesthimmerlands Kommune.