Hobro ydmygede mestrene

Selv om der ikke var noget på spil, må det lune i det himmerlandske at kunne tage en 4-2 sejr over de nykårede mestre med sig ned i 1. division.

Endelig fandt Hobro det gode spil frem.

Der stod Hobro på det meste af kampen, da FCK fik en fodboldlektion af de store. Mestrene måtte rejse hjem fra Hobro med en sæk på 4-2.

Jung-Bin Park startede Hobros fest allerede i det 9. minut, da han bragte hjemmeholdet foran 1-0. Et kvarter senere øgede Mayron George føringen, som holdt til pausefløjtet.

Anden halvleg var kun tre minutter gammel da Mayron George var på pletten igen og ydmygelsen af de nykårede mestre lurede forude.

I det 66. minut fik FCK reduceret men allerede tre minutter efter scorede Hobro igen. Denne gang signeret Hans Henrik Andreassen.

Med fem minutter tilbage af kampen fik Nicolai Jørgensen lov til at mindske ydmygelsen en smule, da kunne score til slutresultatet 4-2.

Hobro har endnu en mulighed for at tanke selvtillid til 1. division, når Brøndby i sidste runde kommer på besøg til den sidste Superligakamp for Hobro i denne omgang.


Seneste nyt

fra Nordjylland