Lader græsset gro: Golfbane giver plads til vild natur

Hobro Golfbane, Mariagerfjord Kommune og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om, at gøre plads til den vilde natur på Hobro Golfklub.

Blomsterrige græsenge og højt græs er ikke normalt det, man forbinder med en velplejet golfbane.

Ikke des jo mindre er det, hvad de på nogle områder har tænkt sig at gøre på Hobro Golfbane.

Hobro Golfklub, Mariagerfjord Kommune og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om at skabe plads til mere vild natur på golfbanen.

Det er Hobro Golfklub, der har taget initiativet til, at golfbanen snart bliver levested for vilde dyr og planter.

- Vi vil udvikle en af landets bedste baner, så den byder på endnu flere unikke golf-oplevelser. Derfor vil vi gerne give plads til den vilde natur på de mange arealer, der ikke anvendes til golf, siger formanden for Hobro Golfklub, Vagn Bach.

I løbet af næste år bliver der anlagt stier i området, så en tur på Panoramaruten også kan byde på en tur omkring nogle af de gravhøje, der er på Hobro Golfklubs arealer. Ligesom det på sigt er et ønske, at det bliver muligt at spille golf på nogle af arealerne mellem gravhøjene.

quote - Det er et fantastisk initiativ, der giver levesteder til vores trængte natur.

Kaj Edlund, Formand for Danmarks Naturfredningsforening

- Det er et fantastisk initiativ, der giver levesteder til vores trængte natur. Det bliver også spændende med en sti igennem banen, hvor vi kan følge med i, hvordan naturen udvikler sig og nyde en af kommunens smukkeste udsigter, siger formand for Danmarks Naturfredningsforening, Kaj Edlund.

I Mariagerfjord Kommune har de en politik om at styrke mangfoldigheden i naturen. Det gør de blandt andet ved at støtte frivillige initiativer, der skaber nye levesteder for vilde planter og dyr.

- Golfbanen ligger klods op af nogle af vores fineste natur, og med det nye initiativ vil blomster og sommerfugle nemt kunne sprede sig ind på golfbanen. Klubben holder op med at slå græsset, og vi lægger døde træer ud til insekter og svampe, stenbunker til firben og så renser vi søerne til glæde for padderne, fortæller biolog Anders Horsten.

Udviklingen af den nye natur vil nøje blive overvåget, så der bliver indsamlet viden om, hvad der gaver de vilde arter. Frivillige naturentusiaster har blandt andet talt fugle og registreret padder i vandhullerne, mens kommunens biologer systematisk følger udviklingen fra græsmark til blomstereng.


Seneste nyt

fra Nordjylland