Nordjylland fuld af skjulte skatte - derfor bliver de ikke gravet op
Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord
Her ses dele af et skib, som er blevet gravet fri ved Mariager.
Halvdelen af det gamle vrag i Mariager får lov til at blive i jorden.
- Det er klart i min top ti, hvis ikke også det er i min top fem over fund.
Sådan lyder det fra den begejstrede arkæolog Charlotte Marie Brühe Jensen.
I bunden af et dybt hul på havnen i Mariager er hun, sammen med sine kollegaer, i gang med at grave et meget gammelt skib frem fra sit skjul.
- Det er ikke hverdagskost. Det er helt unikt, fortæller hun.
Men faktisk er fundet ikke en sjældenhed. Der gemmer sig nemlig en masse skjulte skatte rundt om i Nordjylland.
Arkæologerne vælger dog ofte at lade dem ligge lige ligesom er tilfældet med halvdelen af skibet i Mariager.
Sådan er det også med andre levn, minder og måske skatte i den nordjyske muld.
og det er der nemlig en helt særlig årsag til.
Se indslaget om det gamle fund her:
- Arkæologi har det bedst i jorden. Jeg ved, at skibet har det godt, og det har det også om 200 år. Vi kommer kun og graver, hvis der er nogen, der skal forstyrre det, lyder det fra arkæologen.
I stedet sørger de for at registrere fundene, så man er opmærksom på det ved fremtidige gravninger.