Rod i arbejdstilladelse koster Hobro IK 70.000 kroner

1. divisionsklubben Hobro IK manglede arbejdstilladelse til en af deres spillere, og det kostede en større bøde.

Rod i en arbejdstilladelse til en af klubbens spillere kostede tilbage i august fodboldklubben Hobro IK en bøde på 70.000 kroner. Det skriver nyhedsbrevet A4 Arbejdsliv.

Manglende arbejdstilladelse straffes med en bøde på 10.000 kroner om måneden, og dermed har det altså været syv måneder, en af klubbens spillere har manglet arbejdstilladelse.

Hobro IK har ikke lyst til at kommentere sagen, men de oplyser dog, at de ganske rigtigt har betalt bøden, og bragt forholdene omkring arbejdstilladelsen i orden. Det var tilsyneladende en fejl eller forglemmelse, der betød, at spilleren manglede arbejdstilladelse gennem syv måneder.

Ifølge A4 Arbejdsliv havde klubben en lignende sag i 2018, hvor den daværende spiller i Hobro Quincy Antipas også havde rod med arbejdstilladelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland