Sæsonen er næsten kun lige godt begyndt, men fredag aften spiller AaB en såkaldt nøglekamp på Aalborg Portland Park mod Lyngby, som lige nu ligger et point efter AaB, som er nummer ni i 3F Superligaen efter syv kampe.

Og hvorfor så nøglekamp? Eller 6-pointskamp? Fordi Lyngby nok må regnes for et af de hold, AaB skal kæmpe med i den nederste halvdel af ligaen, og allerhelst skal holde under sig i denne sæson.

AaB har tabt de seneste tre kampe og har ikke kunne juble sammen med de trofaste fans på Vesttribunen siden 28. Juli, hvor AaB slog Silkeborg med 2-1.

Så alle sukker efter en sejr, især de hårdtprøvede fans som weekend efter weekend trofast følger deres hold.

Se interview med anfører Mathias Jørgensen forud for kampen:

Senest i udekampen mod Randers, hvor AaB tabte 0-1, var der langt over 1000 fans til stede på Randers Stadion. Fredag aften står de der igen omkring 9-10.000 fans.

Derfor glæder anfører Mathias Jørgensen sig også til igen at spille foran hjemmepublikummet, som giver holdet ekstra energi og tro på sejr. Og det bliver der brug for mod netop Lyngby.

- Vi har fået fuldstændig fantastisk opbakning de første syv kampe, og nu skal vi spille hjemme igen foran eget publikum, og vi glæder os sindssygt meget.

- De giver os så meget energi på banen, og det skal vi se, hvordan vi kan få bragt ud i støvlerne alle mand. Så gælder det om, at vi skal dø med støvlerne på i morgen, fordi der er ikke plads til andet, lyder det fra anføreren.

Træner Menno Van Dam har ikke ligefrem været begejstret for landskampspausen, der har betydet, han ikke har haft alle spillere i truppen samlet før i dag, og så mangler der stadig en.

Angriberen John Iredale spillede i sidste uge landskamp for Australien og var ikke med til træningen torsdag, og det forlyder, at træner Menno Van Dam samler spilleren i morgen formiddag til let 'træning' og taktisk oplæg. 

Nøglekampen fløjtes op klokken 19.00 og kan følges op på www.tv2nord.dk 

Se interview med cheftræner Menno van Dam forud for kampen:

"Spasser-Puk" står der på Puk Søbys hættetrøje. For hun har masser af selvironi, og hovedet fejler ikke noget. Det gør kroppen til gengæld. Den er spastisk lammet, og derfor har hun brug for hjælp til det meste i hverdagen.

Fra hendes lejlighed på Søndergade i Aalborg er der 300 kilometer til borgerservice i Brøndby. Puk er født i Brøndby, men har ikke boet der de seneste 20 år. Alligevel er det kommunen i den anden ende af Danmark, der træffer helt afgørende valg om, hvor meget hjælp Puk kan få i hverdagen.

- Jeg forstår det ikke. Jeg forstår det virkelig ikke. For hvorfor er det nogen, der er så mange timer væk fra mig, der skal bestemme over mit liv gennem nogle papirer, siger Puk Søby.

Kommunen har valgt, at hun ikke kan få en BPA-ordning med hjælp 24 timer i døgnet, men må nøjes med 15 times ledsagelse ud af lejligheden om måneden og hjælp i hjemmet dagligt på faste tidspunkter.

Det betyder blandt andet, at hun må vente på, at en hjælper kan køre forbi lejligheden, når hun skal tisse, og at hun ofte må blive hjemme i stedet for at tage til koncerter, i biografen og besøge venner, som hun gerne vil.

- Jeg er værre stillet end en, der sidder i fængsel, for de må komme ud en time om dagen, og jeg må i realiteten kun komme ud 32 minutter om dagen.

Uværdigt, mener CP Danmark-direktør

Som lovgivningen er i dag, vil hun være stavnsbundet til Brøndby resten af livet.

Ifølge professor i socialret på Aalborg Universitet John Klausen gælder det så længe, hun har brug for hjælp i hverdagen.

- Det er nogle sager, der ofte er ret dyre. Derfor har man sikret, at det er der, hvor borgeren kommer fra, der fortsat både er handlekommune og betalingskommune, siger John Klausen.

Lovgivningen er lavet sådan, at kommunerne ikke bare kan sende dyre borgere videre til andre kommuner.

- Det er grundlæggende nogle regler, der er lavet af hensyn til kommunerne og ikke til borgeren, siger John Klausen.

Patientforeningen CP Danmark mener, at det generelt er en dårlig idé, at kommunerne fastholder betalingsforpligtelsen, efter borgeren er sendt ud af kommunen.

- Resultatet er jo, at der sidder en sagsbehandler i Brøndby, som skal være sagsbehandler på en person, der bor i Aalborg, som sagsbehandleren med stor sandsynlighed aldrig ser eller møder. Sådan en langdistance-sagsbehandling kan aldrig nogensinde blive andet end ringe, siger Mogens Wiederholt, direktør i CP Danmark.

Direktøren ærgrer sig over, at færre og færre medlemmer får en BPA-ordning og mener, at det er uværdigt for unge som Puk Søby, at de skal være fanget hjemme mange timer hver dag.

Puk Søby mener selv, at afstanden har den betydning, at kommunen fejlvurderer, hvor meget hjælp hun har brug for.

Kommunen vil ikke slippe hende

Mens de fleste danskere selv kan vælge, hvilken kommune de hører til, vil Puk altså være afhængig af Brøndbys vilje til at betale for hendes hjælp resten af livet.

Men hvis Brøndby Kommune ville, kunne den overlade handlepligten til Aalborg Kommune og selv beholde betalingspligten.

- Det er nogle regler, man ikke bruger ret tit i praksis. Og det er der formentlig den grund til, at kommunerne er meget bange for at give kompetencen til en anden kommune og så stadigvæk skulle betale regningen, siger John Klausen.

Ifølge professoren var det kommunerne, der især kæmpede for, at reglerne skulle være, som de er i dag.

Hverken Brøndby Kommune, Aalborg Kommune eller Kommunernes Landsforening vil stille op til interview om sagen.

Puk Søby eller Spasser Puk, som hun kalder sig selv, har tænkt sig at blive boende i Aalborg resten af livet, for hun har selv valgt byen, hvor mange af hendes venner bor. Hun håber bare, at hun kan blive fuldgyldig aalborgenser.

- Jeg håber på, at de (Brøndby, red.) vil give slip på mig, men det tyder det ikke på, siger Puk Søby.

Det kan være fantastisk at gå ud at spise. Maden bliver serveret, der er ingen bøvl med opvasken, og måske får man også smagt noget nyt og spændende. Men prisen kan hurtigt løbe op. Særligt hvis man gerne vil have mere end én ret.

Heldigvis findes der steder, hvor du for relativt få penge kan få to aftenserveringer for 200 kroner eller under.

Streetfood-priser møder fine-dining

Sted: Alleys

Mad: Asiatisk

På Alleys kan du få to retter for 195 kroner. Du vælger selv, om det er en forret og en hovedret eller en hovedret og en dessert. Uanset hvad du vælger, kan du være sikker på, at maden dufter af asiatisk streetfood.

- Vi forsøger at kombinere den asiatiske streetfood, som bliver lavet i gyderne, med mere fine-dining, siger tjener Timo Olsen.

Faktisk er restaurantens navn Alleys også en direkte reference til de gyder, hvor køkkenet henter sin inspiration fra. Og det smages tydeligt. De små forårsruller er perfekt sprøde og knasende med en masse lækre smage og fyld. Udonnudlerne er tilberedt til perfektion og mikset sammen med grøntsager - som stadig har masser af bid - i en stor pærevælling. Til flere retter kan man selv vælge kødet, og det bliver der heller ikke sparet på. Man går mæt fra restauranten.

Fin gastronomi til folkelige priser

Sted: Le Garcon

Mad: Fransk inspireret

Hos Le Garcon kan du vælge frit mellem de lækre forretter, hovedretter og deserter. Og vil du have flere forretter er der ingen, der kigger skævt til det. Men uanset hvad du vælger, kan du maksimalt komme af med 197 kroner for to retter.

- Vi er inspireret af det franske køkken, men henter også elementer ind fra andre steder. Det vigtigste for os er at lave lækker mad til en pris, som alle kan være med på, siger medejer Anne Menendez.

Og lækkert er det. Selvom priserne er presset helt i bund, og der er tale om enkle retter uden alt for mange dikkedarer, så har maden et strejf af finere gastronomi. Det er utroligt velsmagende og efter ét besøg er det svært ikke allerede at tænke på sit næste.

Vældig billigt i hverdagene

Sted: Aktuel

Mad: Blandet nationalitet

Aktuel byder på en palette af forskellige retter, hvor inspirationen er hentet mange steder i verden. Fra Asien til Mexico over til klassiske burgere og bøffer. Menukortet skifter nogle gange om året, og priserne varierer i løbet af ugen. Derfor er der mandag til torsdag også her mulighed for at få sig bade en hovedret og en dessert for under 200 kroner.

- Vi laver menuen om cirka fire gange om året, så de passer lidt til sæsonen. Men nogle ting vil gå igen og strække sig fra sommer til efterår og ind i vinteren, siger køkkenchef Daniel Jensen.

Noget af det, de sælger en del af, er ribeye-bøffen med pomfritter. Og det er ikke så mærkeligt, for den er stegt flot og fritterne er varme og perfekt sprøde. I hverdagene kan man nyde herligheden efterfulgt af en dessert for 155 kroner. Vil man have noget at dyppe fritterne i koster dip 10 kroner per styk.

Særligt oplagt for studerende

Sted: Min Olivia

Mad: Klassisk cafémad

Min Olivia er særligt oplagt for studerende. De får nemlig 25 procent, hvilket betyder, at man kan gå på opdagelse i en større del af menukortet og stadig holde sig til 200 kroner eller under for to retter.

- Vi laver klassisk cafémad. Burgere, pasta, salater, og så prøver vi at skabe en lidt eksklusiv følelse bade om dagen, eller hvis man kommer om aftenen, hvor stemningen bliver lidt mere festlig, siger personalechef Frida Melhedegaard.

Er man ikke studerende er der stadig muligheder. Man kan nemlig få sig en cremet pastaret efterfulgt af en dessert - det kunne være chokolademoussen, som er velsmagende og fløjlsblød i konsistensen.

Torsdag aften var det igen muligt at se det smukke Nordlys i Nordjylland.

Og det var altså et kraftigt et af slagsen. Faktisk var det ifølge TV2's meteorolog og vejrvært Andreas Nyholm ret 'spektakulært'.

- Vi har ikke haft så kraftigt nordlys siden foråret, fortæller han til TV2.

Andreas Nyholm oplyser desuden, at vi lige nu er i den mest aktive periode i omkring 20 år. Derfor skal man ikke frygte, hvis ikke man så det smukke lys torsdag, for der er god mulighed for at se det igen.

Hvis man er i tvivl om, der er nordlys, så kan man holde sin telefon op mod himlen og ændre lukketiden til fem sekunder.

Torsdag var KP-indekset på omkring syv ud af ni. Tommelfingerreglen i Danmark er, at det skal være over fem for, at man kan se nordlys her.

Der er langt mellem de rosende ord overfor regeringens nye forslag om tilskud til landets gymnasier fra både Dronninglund og Fjerritslev Gymnasium.

Regeringen ligger ellers op til lige præcis det, som de to udkantsgymnasier har efterspurgt i flere år. Et økonomisk løft til gymnasier i yderområder, der er udforede af et usikkert økonomisk grundlag.

Realiteten er dog en helt anden for de to nordjyske gymnasier. Udspillet til det nye såkaldte taxameter- og tilskudssystem for landets ungdomsuddannelser efterlader nemlig både Dronninglund og Fjerritslev Gymnasium med et mindre årligt tilskud, end de hidtil har fået.

- Det er fuldstændig en ommer. Det er det værste miskmask, jeg har set, siger rektor på Dronninglund Gymnasium Lars Nørgaard Jørgensen til TV2 Nord.

”Det er til 00”

I regeringens udspil er der lagt op til, at gymnasier i yderområder og landdistrikter får et forhøjet udkantstilskud på 3,8 millioner kroner pr. uddannelsesinstitution. Samtidig bortfaller andre tilskud, og når regnestykket er gjort op, betyder det, at Dronninglund Gymnasium årligt får godt 30.000 kroner mindre i tilskud, hvis det nye forslag stemmes igennem. På Fjerritslev Gymnasium er det hele 171.000 kroner, gymnasiet må vinke farvel til.

- Det er dumpet. Det er til 00, siger rektor på Fjerritslev Gymnasium Mikkjal Niels Helmsdal til TV2 Nord og fortsætter:

- De 171.000 betyder ikke meget i sig selv, men vi har fået stillet i udsigt de sidste fire år, at vi ville få et system, som vil kunne løfte vores muligheder for at drive skole. Vi har ventet i fire år, hvor vi har udskudt investeringer og holdt udgifterne så meget som muligt tilbage, fordi vi har ventet på et nyt system, så vi er utroligt skuffede, fordi det giver ikke bedre økonomiske forudsætninger det her forslag, lyder det fra rektoren.

I regeringens egen udlægning af forslaget lyder det, at der skal flyttes et trecifret millionbeløb fra store til små ungdomsuddannelser. En såkaldt ’Robin Hood’-model, hvor man tager fra de rige og giver til de fattige.

Virkeligheden føles dog helt anderledes på de to nordjyske gymnasier, der de sidste mange år kun har holdt sig oven vande, fordi udsigten til et økonomisk løft ikke lå langt ude i fremtiden.

- Det, der gør situationen kritisk, er, at vi i forvejen står i en kritisk situation. Der skal ikke komme ulighed i uddannelsessystemet, så der er forskel på Dronninglund og Charlottenlund. Vores tilbud skal harmonere med, hvad man kan give til eleverne på andre gymnasier. Det kan ikke nytte noget, at man siger et og gør det stik modsatte. Den her model øger uligheden, det er uden tvivl, siger Lars Nørgaard Jørgensen.

Lærere løber hurtigere og faciliteter forfalder

I Fjerritslev ville de egentlig gerne have fornyet gymnasiets omklædningsfaciliteter og udbedret bygningens murværk, mens de Dronninglund Gymnasium har de set sig nødsaget til at give lærerne mindre forberedelse og flere opgaver for at økonomien kan løbe rundt.

Er det ikke jeres opgave at drive det bedst mulige gymnasium inden for de rammer, der nu en gang er?

- Det gør vi sandelig også, men hvorfor skal elever fra vores område stilles dårligere end elever fra større byområder. Der skal være lighed i uddannelsessystemet, svarer Lars Nørgaard Jørgensen.

Enstemmigt lyder det også fra de to rektorer, at det ikke i sig selv er det beløb, de står til at miste, der gør ondt. Det er i derimod udsigten til ikke at blive hjulpet med i mål med deres i forvejen økonomiske udfordringer.

I sidste uge omtalte vi på TV2 Nord første gang regeringens nye forslag:

’Peanuts’

Onsdag udtalte Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sig netop om problematikken til Avisen Danmark. Her kaldte det ministeren det ’peanuts’, hvad Fjerritslev og Dronninglund Gymnasium står til at miste, når man ser på forslaget i sin helhed, hvor 46 uddannelser landet over til sammen står til at få 92 millioner kroner mere som følge af regeringens udspil.

- Det kan godt være 171.000 er peanuts, men det skal ses i forhold til, at vi blev stillet i udsigt, at vi ville blive stillet bedre økonomisk, siger Mikkjal Niels Helmsdal og bliver bakket op af sin kollega fra Dronninglund:

- Det er på kanten til at være arrogant. Man kan ikke bruge så nonchalant måde at se det på. Det kan jeg ikke forstå, at en undervisningsminister siger, lyder det fra Lars Nørgaard Jørgensen.

Ønsker nytænkning

Står det derimod til de to nordjyske rektorer, så skal hele modellen nytænkes. I sin nuværende form lever den ganske enkelt ikke op til sit eget løfte om at styrke udkantsgymnasierne, lyder det fra begge gymnasier.

- Jeg håber, at systemet bliver ændret, så der bliver taget hensyn til vores særlige forudsætninger for os små udkantsgymnasier, siger Mikkjal Niels Helmsdal.

Selv har de et forslag om, at gymnasierne ikke skal modtage tilskud pr. elev, men i stedet modtage tilskud pr. klasse, fordi de mindre udkantsgymnasier har sværere ved fylde klasserne på årgangene helt op sammenlignet med gymnasierne i de større byer. Går der for eksempel 20 elever i en klasse i stedet for de maksimale 28, så giver det omkring 350.000 kroner mindre i tilskud, vurderer de to rektorer.

- Man skal i hvert fald helt grundlæggende tænke det her forslag om, siger Lars Nørgaard Jørgensen om regeringens udspil, der i begyndelsen af ugen blev førstebehandlet i Folketinget.