De fik ingen Michelin-stjerne, men de fik ”The Plate”

Restaurant Tabu har fået en såkaldt ”The Michelin Plate”. Det er en anerkendelse fra Michelin-Guiden om, at restauranten laver 'god mad'.

Der var ikke meget stjernedrys over Nordjylland mandag aften, da Michelin-stjernerne skulle uddeles til landets restauranter.

Til gengæld kan nordjyderne glæder sig over, at Aalborgrestauranten Tabu fik ”The Michelin Plate”. Det er en kategori, som Michelin-Guiden uddeler. Det er en anerkendelse fra Michelin-guiden om, at man her kan få det, de kalder 'et godt måltid mad'.

- Det blev desværre ikke til en stjerne i går. Noget vi selvfølgelig er ærgerlige over, men til gengæld kan vi være umådeligt stolte over den anerkendelse, som vi har fået i den nye Michelin Guide - helt præcist på side 75, hvis nogen skulle være i tvivl, skriver Restaurant Tabu på deres Facebook-side.

”The Michelin Plate” er den tredje af sin slags i Nordjylland. Ruths Hotel i Skagen og Bryghuset Vendia i Hjørring har nemlig allerede fået denne anerkendelse.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland