Der kan være langt fra en kælder til at sidde midt i et symfoniorkester, hvor trompeter og oboer spiller om kamp, mens dirigenten styrer musikkens gang.

Men det er ikke desto mindre det, publikum kan opleve i disse dage i Musikkens Hus i Aalborg, når et virtuelt symfoniorkester spiller tredje sats af Tjajkovskijs 6. symfoni for fulde drøn.

Konceptet er udviklet af det London-baserede symfoniorkester, The Philharmonia, og det er musikerne herfra og dirigent Santtu-Matias Rouvali, publikummet kan se i VR-brillerne.

- Det er jo en måde at få fat i en anden type publikum på. Det der med at få en VR-oplevelse, det er jo noget, vi alle sammen gerne vil. Så vi synes, det er spændende at få besøg af en anden type publikum herinde, siger Producent i Aalborg Symfoniorkester, Jesper Mikkelsen.

Se indslaget herunder:

Ansigtsmimik og fingerspil

Instrumenterne pustes rene, der blæses fugt ud af messinginstrumenterne og noder, der skal vendes hurtigt er noget, man kan du opleve, når man kigger rundt i orkesteret.

Netop det, at kunne komme helt tæt på på musikerne, var noget af det, der overraskede en af publikummerne, Ulla Fruergaard.

- Jeg synes, det var en rigtig god oplevelse, i det der med med, at det var så virkelighedsnært. Dem der sad i orkestret, de sad helt tæt på, så man kunne se både fingerspil og ansigtsudtryk, fortæller hun.

Og det kan også blive lidt for realistisk.

- Det føltes virkelig, som om man kunne falde ned af skamlen, selvom man godt ved, at det kan man ikke. Men det er det, der gør det lidt specielt. Det der Virtual Reality, griner hun.

Vender tilbage

Et anderledes indblik i musikernes verden.

- Det er et spændende koncept, og det er en sjov måde at opleve klassisk musik på, og jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, vi laver noget i den her stil, fortæller han.

For Ulla Fruergaard er det ikke den sidste klassiske koncert hun kommer til, og selvom hun før har hørt musik

- Det er en kæmpe lydoplevelse, så det kunne også være, at man også havde lyst til at komme op og høre en klassisk koncert, afslutter hun.

I forvejen så prognoserne for efterårsferien ganske lovende ud med højtryksvejr og dermed gode chancer for solskin til udendørsaktiviteter.

Nu skruer de nyeste prognoser så op for det flotte efterårsvejr med et potentielt varmepust i løbet af ugen.

Faktisk indikerer prognoserne, at temperaturen i dele af landet kan komme op omkring 18 graders varme midt i næste uge.

Dog er udsigten stadig behæftet med en vis usikkerhed.

Endnu usikkert

Indtil videre er det mest sikre i vejrudsigten, at begyndelsen af uge 42 bliver præget af højtryk nær Danmark.

Det er ensbetydende med tørvejr, mens vinden samtidig lægger sig. De første dage topper temperaturen dog kun med 10 til 13 grader.

Til gengæld indikerer prognoserne, at en varm luftmasse kan finde vej op til Danmark omkring torsdag, hvilket skyldes et lavtryk over Sydvesteuropa.

De foreløbige bud er, at temperaturen kan nå op på 18 grader i det sydlige Jylland. Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i juni på 18,5 grader.

- Det er stadig ret usikkert, hvor varmt det bliver torsdag og fredag. Men luften over hovedet på os skal nok blive varm, siger Andreas Nyholm, der er meteorolog på TV 2.

Ifølge meteorologen skyldes usikkerheden, at vi er i en årstid, hvor skyerne kan drille prognoserne.

- I stedet for sol og 20 grader, kan det nemt ende i en lun dag med skyer og 16 grader, forklarer Andreas Nyholm.

Varmt for årstiden

Det er en meget varm luftmasse for årstiden, som vi kan få besøg af.

I halvanden kilometers højde viser vejrmodellerne, at temperaturen kommer op omkring 12 grader over det normale.

Men det er ikke uset, at der indimellem ses varme perioder i oktober.

- Det er ikke så usædvanligt med varmepust i oktober. I 2012 og 2018 havde vi også varme dage i uge 42, siger Andreas Nyholm.

Særligt oktober 2018 var usædvanlig, da vi syv dage i træk – fra 11. til 17. oktober – havde over 20 grader på termometret.

Verdens mest kendte gravkamre er meget vel de store pyramider, som huserer i Egypten. De er dog ikke de ældste.

Ved Ørnhøj lidt uden for Frejlev ligger der nemlig en gravhøj, der med sine cirka 5000 år er nogle århundreder ældre end de ældste pyramider.

Gravhøje som denne er kendt som jættestuer og stammer fra Bondestenalderen. De blev brugt som fællesgrave.

- Tidligere i historien var der nogen, der havde det indtryk, at en jættestue, på grund af de her enormt store sten, måtte være bygget af jætter og ikke helt almindelige mennesker, fortæller arkæolog ved Nordjyske Museer Thomas Rune Knudsen.

Og selvom jættestuen ikke er lige så prægtig og stor som dens egyptiske modpart, er den stadig værd at beholde.

- Det er en del af vores fælles kulturarv, at vi har de her fantastiske monumenter, som går 5000 år tilbage. Jeg synes, det vil gøre os til et mere fattigt og historieløst folkefærd, hvis vi ikke kan bevare noget, der er ualmindeligt unikt, mener Thomas Rune Knudsen, og tilføjer.

- De folk har brugt enorme mængder energi og ting og sager for simpelthen at bygge det her. Så det har været en måde, de har holdt sammen på samfundet og skabt en fælles ideologi.

Se indslaget fra jættestuens genåbning herunder.

Genåbnet efter fem år

Jættestuen har været lukket siden 2019, da en grævlingefamilie havde gravet sig ind i højen, og det var derfor ikke sikkert at holde den åben for offentligheden grundet de mange huller.

Derfor var stabiliteten en af de første bekymringer under restaureringen.

- Vi har undersøgt, hvorvidt stenene står stabilt, og om det er sikkert at stå herinde. Det er det, men for en sikkerheds skyld har vi sat et rustfrit skelet op, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Det er i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, at Nordjyske Museer efter fem år endelig kan genåbne jættestuen for gæster.

- Vi har sådan set været meget heldige med restaureringen. Vi vil jo gerne gøre mindst muligt og vi vil gerne bevare så meget som overhovedet muligt, så de indgreb, vi gør, skal være meget minimale, siger Thomas Rune Knudsen.

Lørdag mellem klokken 14:00 og 16:00 var besøgende velkomne til at komme forbi jættestuen ved Frejlev, hvor Thomas Rune Knudsen sammen med Lars Bjarke Christensen fra Slots- og Kulturstyrelsen og Jacob Noe Bovin fra Morsø Skov og Naturservice fortalte om arbejdet.

En af de fremmødte var Sonja Bylov, som har et helt særligt forhold til jættestuen. Hun er nemlig født og opvokset på en gård, der tidligere lå i området, på hvis område jættestuen netop befinder sig. I mange år har hun leget omkring og inde i højen.

Hun har siden 1966 boet i Ullerslev, der ligger mellem Odense og Nyborg på Fyn, sammen med sin mand, og de var i dag taget op til genåbningen af hendes gamle 'legeplads'.

- Det er rigtig spændende, synes jeg, og det er da rigtig dejligt, at det er blevet restaureret. Jeg synes, det er rigtig godt, at man bevarer den, fordi det er synd, hvis sådan noget bare skal falde sammen, fortæller Sonja Bylov.

Det har været en stor succes i Aalborg Kommune - nu vil genbrugspladserne i Jammerbugt Kommune også være med i projektet.

Natursten er blevet indsamlet i på blandt andet genbrugspladser, og stenene er siden april i år blevet brugt til at styrke den trængte biodiversitet i Limfjorden.

Stenene er blevet brugt til at udlægge stenrev i Limfjorden. De første 500 tons sten blev lagt ud i maj i år, og næste etape forventes at finde sted i løbet af foråret 2025.

Der er indsamlet i alt 700 tons natursten siden begyndelsen af 2023. 120 tons kommer fra Nordværks genbrugspladser, resten er fra bygge- og anlægsopgaver, landbrug og fra virksomheden RGS Nordic.

Overskydende natursten er blevet indleveret på udvalgte genbrugspladser hos affaldsselskabet Nordværk, og nu er det faktisk også muligt at aflevere stenene på samtlige af deres genbrugspladser i Aalborg Kommune.

Det skriver Nordværk i en pressemeddelelse.

Den store succes i Aalborg Kommune har altså fået Jammerbugt Kommune til at melde sig på banen, hvorfor borgerne har mulighed for at aflevere deres overskydende natursten på Nordværks fire genbrugspladser i kommunen.

Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev.

- Som Limfjordskommune vil vi gerne være med til at sikre et godt havmiljø og en sundere fjord, og med indsamling af natursten på kommunens genbrugspladser, kan alle give en hånd med opgaven. Det er et vigtigt projekt, som jeg tro, mange har lyst til at bidrage til, siger Lisbet Emmery, der er næstformand for Teknik- og miljøudvalget og Jammerbugt Kommunes repræsentant i Limfjordsrådet.

- Forhåbentligt kan vi på sigt sige, at vi ved fælles hjælp fik rakt fiskene og fjorden en hjælpende hånd, da det var nødvendigt.

Det er Aalborg Kommune, der i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbunds landsdækkende Kysthjælper-projekt sørger for, at naturstenene bliver lagt ud i Limfjorden.

Nogle vender ansigtet til. Andre takker pænt nej. For langt fra alle ønsker at blive filmet. Carsten Engelbrecht, der er tidligere hjemløs, har dog hverken noget imod at blive filmet eller besvare et par spørgsmål fra TV2 Nord.

- Jeg synes, at det er godt, vi får en dialog, siger han.

Bente Brink Hansen, der ligeledes er tidligere hjemløs, er enig.

- Bare det der med at få lov til at sige, hvad man synes og tænker, det giver noget energi, Det er den vej, vi skal gå for at finde en løsning. Ved at inddrage os, siger hun.

Se indslaget herunder:

Den føromtalte løsning er der blevet ledt efter længe. Aalborg Kommune meddelte i september, at de modtager flere og flere klager om højrøstet adfærd blandt socialt udsatte og hjemløse i Aalborg Midtby. Kontroverserne blandt de udsatte har i årevis fundet sted ved Vor Frue Kirke og John F. Kennedys Plads.

I dag, fredag, tog mange af de udsatte borgere selv hul på snakken om, hvordan de bedre kan leve side om side med beboerne i Aalborg Midtby. Det skete på mødestedet Café Parasollen, der dagligt bespiser og hjælper omkring 130 i Aalborg.

- Sig hej til folk

En efter en rejste de fremmødte sig - på eget initiativ - op og gav deres mening til kende. Efterfulgt af en klapsalve fra de øvrige. Flere af de omkring 60 personer, der var mødt op til dagens møde, mener nemlig ikke, at de er kommet tilstrækkeligt til orde i den debat, der har kørt på det seneste og som endnu engang blussede op forud for et borgermøde 19. september, som Aalborg Kommune og Midtbyens Samråd havde indkaldt til på baggrund af det tiltagende antal klager.

- Jeg er overvældet og stolt, lød det fra Café Parasollens leder Lise Hansen, som ikke kunne undgå at blive rørt. Ordene var møntet på det store fremmøde og ikke mindst borgernes store mod til at ytre sig i den store forsamling.

Carsten Engelbrecht tog flere gange ordet inde til mødet, hvor det var blevet aftalt, at ingen måtte blive citeret for noget af pressen. Efterfølgende var Carsten Engelbrecht dog ikke bleg for at dele nogle af sine budskaber. Særligt ét lå ham på sinde.

- Overbærenhed. Det har aldrig skadet at se folk fra flere sider. Vi skal ikke immigreres. Vi skal integreres. Men os der sidder og drikker i byens rum, vi skal også lære at tage hensyn til andre, så det går begge veje.

Den daglige leder af Cafe Parasollen, Lise Hansen, er klar til at give dagens mange inputs videre til kommunen og beboerne i Aalborg. Netop dem har Carsten Engrecht også et råd til.

- Jeg håber, at beboerne i nærheden af varmestuerne begynder at sige hej til folk, der sidder og drikker en øl. Og lige stopper op og snakker lidt med dem, fordi så begynder de også at sænke støjniveauet.