Danske børn mellem syv og 15 år bruger omkring tre timer hver dag på at kigge ind i en skærm. Mange unge har i dag en smartphone, og størstedelen af skærmtiden foregår på den. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forbud eller ej? Her er tre eksempler på nordjyske skolers mobilregler

Danske unge har europarekord i skærmtid, og de fleste har i dag en smartphone få år efter, at de er begyndt i skole. Derfor kæmper de nordjyske skoler for, at de små skærme ikke forstyrrer undervisningen, og det er meget forskelligt, hvordan skolerne håndterer udfordringen.

Danske børn mellem syv og 15 år bruger omkring tre timer hver dag på at kigge ind i en skærm. Mange unge har i dag en smartphone, og størstedelen af skærmtiden foregår på den.

De nordjyske skoler oplever, at mange elever har deres smartphone med i skole, og det kan være svært for lærerne at vinde elevernes opmærksomhed og gennemføre en udbytterig undervisning, når fristelsen for at tjekke Facebook, Instagram eller Snapchat ikke er længere end et greb i lommen eller tasken væk.

Langt de fleste skoler har derfor lavet regler for elevernes brug af mobiltelefoner. Der er dog stor forskel fra skole til skole på, hvordan reglerne er udformet. Det viser en igangværende undersøgelse, som Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet er ved at gennemføre.

- Der er mange, der har snakket om problematikken i de seneste år, men der er faktisk ikke nogen, der har undersøgt, hvad skolernes praksis er. Hvad er deres erfaringer og hvad oplever lærerne Det er enormt vigtigt og informativt for os som forskere at høre skolernes perspektiv for at finde ud af, hvad der er en god praksis, siger adjunkt Andreas Lieberoth fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

En tidligere undersøgelse har vist, at 92 procent af skolerne har en mobilpolitik, men den igangværende undersøgelse afslører, at skolerne har udformet ret forskellige regler. Vi har samlet tre eksempler på forskellige mobilpolitikker.

Privatskolen i Frederikshavn

  Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

På Privatskolen i Frederikshavn har de indført det, de kalder mobilhoteller. Hver morgen afleverer eleverne deres telefon, og så bliver den låst inde i et skab indtil skoledagen slutter.

- Er det nu sådan, at de har en mobiltelefon enten i lommen eller tasken, der også gør krav på opmærksomheden, så kan vi ikke komme igennem med den kvalificerede undervisning, som eleverne har krav på, siger skoleleder Flemming Horsfeldt om baggrunden for at indføre mobilhoteller.

Eleverne er efterhånden ved at have vænnet sig til, at deres smartphone skal bo på mobilhotel i skoletiden, og de har faktisk lært at sætte pris på, at de ikke hele tiden skal følge med i, hvad der tikker ind på telefonen.

- Vi bliver meget mere sociale, siger Laura Henriksen fra 6.y.

Vores børn og unge får en frihed uden telefonen i 30 timer om ugen, og det er en kvalitet, som forældrene sætter stor pris på.

Flemming Horsfeldt, skoleleder

- Vi hygger os mere sammen, siger hendes klassekammerat Katrine la Cour.

Forbuddet mod at bruge mobiltelefoner i løbet af skoledagen gælder alle elever på privatskolen.

- Det betyder jo, at vores børn og unge får en frihed uden telefonen i 30 timer om ugen, og det er en kvalitet, som forældrene sætter stor pris på, siger Flemming Horsfeldt.

Den igangværende undersøgelse fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse viser, at cirka hver tiende skole i Nordjylland har indført mobilregler, som ligner dem, de har på Privatskolen i Frederikshavn.

- Vi tager en stressfaktor fra dem og giver dem et frirum til at være unge mennesker og til at være sammen med hinanden, siger Flemming Horsfeldt.

Selvom mobiltelefoner er et no-go i løbet af skoledagen, så bliver der stadig arbejdet med eksempelvis digital dannelse i undervisningen. Det rokker dog ikke ved grundtanken om, at mobiltelefonerne ikke har noget at gøre i klasselokalerne.

- Der er nogle, der har spurgt, om 10. klasserne ikke kunne få lov til at have mobiltelefoner en gang i mellem, og der er det helt klart for mig, at vi kører med mobilhoteller nede fra de små og op til de store hver dag, hele året, siger Flemming Horsfeldt.

Frydenstrandskolen

  Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

På Frydenstrandskolen i Frederikshavn er der lagt op til, at lærerteamet omkring den enkelte klasse drøfter brugen af mobiltelefoner med klassens elever, og herefter er det lærerne, der beslutter, hvordan mobiltelefoner kan anvendes i undervisningen og hvordan de skal opbevares i løbet af skoledagen.

- Hvis læreren vurderer, at det ikke udgør et problem, må eleverne godt have telefonerne på sig, siger lærer John Christensen fra Frydenstrandskolen.

I 2004 lavede TV2 Nord et indslag om, at Abildgårdskolen, som i dag er en del af Frydenstrandskolen, havde indført et forbud mod at bruge mobiltelefoner i timerne. I dag kan telefonerne langt mere, end de kunne for 14 år siden, men rammerne for, hvor meget eleverne må bruge deres smartphones er også mere vide, end dengang den seneste nye model var en Nokia 3510.

Hvis vi forsøger at gøre noget ved det, så er det som at stoppe en oliebrand med en letopvreden nylonstrømpe.

John Christensen, lærer

- Jeg tror, vi bruger den mere nu, end man gjorde for 14 år siden. Der er vel regler, men det er måske ikke alle, der overholder dem, siger Signe Jensen fra 9.a.

Undersøgelsen fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse viser, at cirka hver fjerde skole i Nordjylland har en mobilpolitik, der minder om den, de har på Frydenstrandskolen.

Blandt eleverne i 9. klasse bliver telefonerne ofte fundet frem for at tjekke de seneste opdateringer på eksempelvis Facebook og Instagram.

- Jeg har da også lyst til at sige, at det måske ikke skulle praktiseres, også for at lette det åg fra deres skuldre, at de hele tiden skal være på her, der og alle vegne. Men nogle oplever måske, at hvis vi forsøger at gøre noget ved det, så er det som at stoppe en oliebrand med en letopvreden nylonstrømpe, siger John Christensen.

Hadsund Skole

  Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Mobilpolitikken på Hadsund Skole er aldersdifferentieret. I indskolingen skal telefonen være slukket og blive i skoletasken, mens mellemtrinet fra fjerde til sjette klasse afleverer mobiltelfonen ved skolestart fire af ugens fem skoledage. I de ældste klasser inddrages mobiltelefonen mere i undervisningen i samspil med eleverne.

Hadsund Skole har indført en mobilkasse, som eleverne i syvende, ottende og niende klasse sætter deres telefon i, når timen begynder. Hvis ikke telefonen skal bruges i undervisningen, får eleverne den først igen, når der er frikvarter.

- Vi vil ikke forbyde bare for forbuddets skyld, men vi vil forholde os ansvarsfuldt og bevidst til brugen af mobiltelefoner, siger skoleleder Morten Lyhne Sørensen fra Hadsund Skole.

Vi vil ikke forbyde bare for forbuddets skyld, men vi vil forholde os ansvarsfuldt og bevidst til brugen af mobiltelefoner.

Morten Lyhne Sørensen, skoleleder

Den igangværende undersøgelse fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse viser, at ni procent af de nordjyske skoler har en udførlig mobilpolitik, som den på Hadsund Skole, hvor der er lavet forskellige regler for de forskellige klassetrin, og hvor telefonerne ofte ikke ligger i elevernes lommer eller skoletasker, mens der er undervisning.

På Hadsund Skole har både lærere, elever og skolebestyrelsen været involveret i arbejde med at udforme skolens mobilpolitik, som er en del af skolens politik for digital dannelse.

- Selvom vi nu har lavet en forholdsvis gennemarbejdet plan for digital dannelse, så er det ikke ensbetydende med, at vi er færdige. Det er en kontinuerlig proces, som tager tid, og det er noget, vi skal forholde os til i mange år endnu, siger Morten Lyhne Sørensen.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen