100.000 kroner i dusør for malerier

Voergaard Slot udlover nu en dusør på 100.000 kroner for oplysninger, som kan føre til opklaring på tyveriet af de to berømte malerier, som blev stjålet fra slottet lørdag nat

Det er de to malerier "Den Gale" af Francisko Goya og Rubens "Marie á Medici" som blev stjålet fra Voergård Slot lørdag den 8. marts 2008 mellem kl. 0310 og kl. 0337, som nu får Voergaard til at udlove en dusør på 100.000 kroner.

Dusøren udbetales til den eller de personer, som til politiet fremkommer med oplysninger om, hvem der har stjålet malerierne eller hvor de opbevares. Oplysningerne skal være af en sådan karakter, at det lykkedes politiet af fremskaffe malerierne.

I forbindelse med tyveriet efterlyses stadig personer, som før eller efter tyveriet har opført sig mistænkeligt, og specielt efterlyses den bil som om natten kørte væk fra Voergaard Slot.

Der søges også oplysninger om mistænkelige personer og biler i dagene op til tyveriet.


Seneste nyt

fra Nordjylland