Genåbningen af de store klasser har skabt glæde hos forældre og elever, mens formanden for Dansk Psykolog Forening kalder mødet i skolen helt afgørende for trivslen.
Det var i slutningen af december 12-årige Asger Hørlyck fra Aabybro sidst var sammen med hele sin klasse. Om få dage skal de ses igen.
Regeringen besluttede tirsdag, at 5-8.-klasserne kan vende tilbage til skolen - én dag om ugen og udendørs.
Det betyder rigtig meget, at man kan komme hen og være sammen med sin klasse igen.
Nyheden har vakt glæde hos Asger Hørlyck, der går i 6. klasse.
- Yes, tænkte jeg bare.
- Der sker jo næsten det samme derhjemme hele tiden, det gør der ikke henne på skolen. Og så glæder jeg mig også bare til at se de andre.
Udsigten til en mere normal hverdag glæder også Asger Hørlyck far.
- Det er dejligt for ham. Han har mulighed for at være i nogle sociale relationer, for det er noget af det han har manglet indimellem, selvom han har haft sin sociale boble, siger Kristian Hørlyck, der også er lærer.
- Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, fordi vi skal tænke i andre former for skole, når det er udendørs, men det er dejligt, at det sociale aspekt er muligt, så vi ikke skal sidde hver for sig.
De har brug for hinanden
Netop muligheden for at genfinde fællesskabet i praksis er central, siger Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening. Hun glæder sig over, at de ældste elever nu får mulighed for at mødes fysisk.
- De har i bund og grund brug for hinanden. De har brug for at være en del af det fællesskab, som klassen og skolen er.
- Det er vigtigt at blive spejlet som én, der har betydning i andre menneskers liv. Det får langt de fleste derhjemme, men særligt når man kommer op i de ældre klasser, er det vigtigt for ens selvforståelse og trivsel med jævnaldrende, siger Eva Secher Mathiasen.
Hun fortæller, at det er meget forskelligt, hvor tiltrængt det er at komme i skole fysisk igen, fordi børn og unge er forskellige.
- Langt de fleste skal nok komme igennem perioden. Hjemsendelsen og corona belaster selvføgelige alle, men det belaster ikke alle lige meget. Nogle er særligt udsatte som følge den ensomhed, der følger med eller fordi deres forældre er ramte på den ene eller anden måde.
Med børn skal man holde øje med, om de fungerer lige så godt i fællesskabet, som da man slap dem.
Til spørgsmålet om hvorvidt én dag er nok, er svaret nej.
- Hvis man kun ser det i et perspektiv, der handler om mental sundhed, er det jo bedst at åbne helt. Men der er jo andre balancer, så jeg vil glæde mig over den ene dag. Det har stor betydning for dem at mødes igen.
Stod det til Asger Hørlyck, så skoleskemaet også anderledes ud.
- Jeg ville da helst være på skolen hele ugen. Men én dag bliver også okay.
