LIGE NU:

12-årig golfspiller vinder i Vejle

Den kun 12-årige Daniel Hollen Nielsen fra Frederikshavn Golfklub vandt lørdag drengerækken (op til 18 år) i ranglisteturneringen Stimorol Cup på Vejle Golf Clubs bane.

Daniel Hollen Nielsen startede som lyn og torden med en første runde i 71 slag - to bedre end banens idealscore. I anden runde holdt den unge strandbynit godt fast i spillet og en runde i 78 og en total på 149 var netop nok til at vinde med ét slag over Simon Mikkelsen fra Silkeborg.

Daniel Hollen Nielsen er ud af en meget talentfuld golffamilie, idet storesøster Daisy allerede har gjort sig bemærket som et af landets største talenter på spindesiden. Hun har de seneste to år været med på pigelandsholdet og var her sidste år med til at vinde EM-bronze. Lillebror, der også er inde i DGU's landsholdsarbejde, ser ikke ud til at ville stå i skyggen af storesøster, hvilket han på fornemste vis understregede i Vejle.

Daniel Hollen Nielsens næste opgave er anden afdeling af drengenes Faxi Kondi Tour, som afvikles 31. maj og 1. juni i Sæby. Her mødes 71 af Danmarks dygtigste drengespillere (under 18 år).