Faunastriberne i den nordjyske muld skal give bier, insekter og smådyr bedre livsbetingelser. Og i LandboNord er de godt tilfredse med, at 86 landmænd har udlagt i alt 120 kilometer faunastriber i en bredde af tre meter. Nogle af striberne er også blevet sået på virksomhedsarealer inde i byerne.

Faunastriberne er udlagt i et samarbejde mellem Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, ALK Maskinservice og LandboNord, samt de landmænd og andre som har ønsket at give naturen en håndsrækning på deres arealer.

Og intentionen er god, mener naturvejleder Karin Winther - men der er et men.

- Hvis striberne bare bliver pløjet ned igen til efteråret, så er det spildte kræfter. For de vilde planter har brug for ro til at kaste frø og komme igen næste år, og så er de samtidig værtsplante for insekter, der overvintrer. Og så skal det helst være nogen hjemmehørende planter, som kan frøsprede sig og komme igen og igen, forklarer hun.

Ifølge Landbo Nord er det også en del af planen for faunastriberne, der består at flereårige frøblandinger.

- Vi bestemmer selvfølgelig ikke, hvad den enkelte landmand gør, men vi følger også op igen til efteråret ude hos dem, for at opfordre til, at de lader striberne ligge, fortæller miljøchef i LandboNord, Camilla Lerbjerg Thomsen.

Mere hjælp at hente i regelbogen

Hun forklarer, at der også er ved at være en større forståelse og lyst hos landmændende til at hjælpe den vilde natur på vej. Det skyldes ikke mindst, at det nu er blevet nemmere i forhold til lovgivningen.

- Før hen skulle de have landbrugsmæssig drift på deres jord, men nu er kravene blevet lempet, så de må have ti procent af jorden, der ikke bliver dyrket. Dermed er det nemmere at tage det jord ud, der er besværligt at dyrke, og så overlade det til vild natur i stedet, forklarer Camilla Lejbjerg Thomsen.

Det gode eksempel

Ifølge Karin Winther kan de 120 kilometers faunastriber vise sig at have en anden, og måske endnu mere vigtig effekt, end den hjælp striberne giver til insekterne.

- Det der gør den helt store forskel er, at det bliver synliggjort, at der bliver gjort noget, og det kan inspirere andre. Jeg håber, at det er med til at plante nogle frø hos andre, så der bliver mange mange flere, der gør mere. Landmændene kan inspirere andre til at gøre noget tilsvarende, og følge med i debatten. Det er de vigtigste frø, der bliver plantet, afslutter Karin Winther.