#160km afgang fra Hirtshals

Robert Bedsted og Bruno Stagsted skal i løbet af de næste 5 hverdage gå 160 km på Hærvejen. De begynder deres march på havnen i Hirtshals i dag kl. 09.00 og slutter i løbet af fredagen ved Testrup mellem Aalestrup og Aars.

Under hele turen kan man følge dem på Facebook. Det er en ny måde at skildre landsdelens mennesker og natur på.

- Vi er jo i en tid, hvor vi hele tiden har mulighed for at være online. Vi synes, at det kunne være spændende at finde ud af, hvor meget nordjyderne vil følge med og være med til at skabe vores vandring og komme med input undervejs. Ruterne er på plads, men, hvad der helt præcis kommer til at ske ved vi jo ikke. Det er nordjyderne med til at bestemme. Desuden er det her jo en oplagt mulighed for at blive inspireret til at besøge smukke naturperler og spændende steder her i den kommende efterårsferie, siger Ingrid Buch, Chefredaktør, TV2 Nord.

Alle er velkommen til at møde dem på vejen i de næste 5 dage.


Seneste nyt

fra Nordjylland